Instituttet for Fremtidsforskning

Future Tense-konferencen kommer til København for første gang

Del

Verdens førende eksperter i fremtidsforskning samles den 27. maj i København for at udforske de vigtigste trends, der former fremtiden, og dele strategier til at trives i en verden i hastig forandring.

Future Tense kommer til København
Future Tense kommer til København

Geopolitiske spændinger, klimaforandringer og tektoniske samfundsmæssige skift påvirker i stigende grad vores hverdag og erhvervsliv, og eksperter advarer om, at denne tubulens kun vil tage til i styrke.

Den sjette udgave af erhvervskonferencen Future Tense afholdes for første gang i København den 27. maj og stiller det presserende spørgsmål:

Hvordan navigerer vi i konstant forandring og usikkerhed?

Indsigter i de udfordringer, vi står overfor, vil blive præsenteret af Gerd Leonhard, verdensberømt futurist, forfatter og humanist; Sofie Hvitved, seniorrådgiver og head of media ved Instituttet for Fremtidsforskning; Bogi Eliasen, global rådgiver og administrerende direktør ved Movement Health Foundation; samt Daria Krivonos, futurist og administrerende direktør for Instituttet for Fremtidsforskning.

Ivan Paić, bestyrelsesmedlem i KONČAR, vil holde en case-study-præsentation. Virksomheden er global ekspert i produktion, transmission og distribution af elektrisk energi samt løsninger til urban mobilitet.

Konferencens temaer spænder over teknologi, bæredygtighed, sundhed og geopolitiske forandringer og undersøger, hvordan virksomheder og institutioner reagerer, tilpasser sig og går forrest i en omskiftelig verden.

Hvilke overvejelser bør man gøre sig? Hvordan handler vi hensigtsmæssigt under forandringer, der kan virke overvældende? Hvilke langsigtede konsekvenser får de igangværende forandringer?

Siden 2018 har Future Tense-platformen samlet visionære tænkere, og netværket vokser fortsat i hele Europa. I samarbejde med Instituttet for Fremtidsforskning samler Future Tense endnu en gang ledere og beslutningstagere fra erhvervsliv, civilsamfund og det offentlige for at fremme fremtidstænkning.

Program og arrangører:
Future Tense Copenhagen byder på nyskabende perspektiver. Udgaven i København er et fælles initiativ mellem Copenhagen Institute for Futures Studies og Komunikacijski laboratorij, som startede konferencen.

“Vi lever i en tid med stor usikkerhed og kompleksitet. Vi skal skelne mellem feel-good og do-good og basere beslutninger på fakta fremfor mavefornemmelser eller kortsigtede hensyn. Derfor er dybdegående diskussioner og videndeling afgørende. Future Tense er en værdifuld platform til netop det,” siger Daria Krivonos, CEO for Instituttet for Fremtidsforskning.

Praktisk
Future Tense Copenhagen afholdes den 27. maj i Pressen, København.
Billetter kan købes på https://futuretense.eu/future-tense-copenhagen/

Kontakter

Links

Instituttet for Fremtidsforskning

Instituttet for Fremtidsforskning er en uafhængig, almennyttig tænketank stiftet i 1969. Ved at opbygge de nødvendige kompetencer til at adressere potentielle fremtider bidrager vi til at skabe et samfund, der er bedre egnet til at imødekomme udfordringer samt gribe de muligheder, vi står over for.

Det gør vi ved at anvende vores unikke tilgang til fremtidsforskning og foresight, kombineret med mere end 50 års global erfaring.

Følg pressemeddelelser fra Instituttet for Fremtidsforskning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Instituttet for Fremtidsforskning

Ny rapport: Danmark ligger helt i bund i behandlingen af tredjehyppigste dødsårsag9.9.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL – også kendt som kronisk bronkitis) påvirker hvert år mellem 300 millioner og 400 millioner mennesker verden over med store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger til følge. Sygdommen er således den tredjehyppigste dødsårsag i Verden og forventes at koste verdensøkonomien over 4 billioner dollars frem mod 2050. Det viser en ny rapport, forfattet af Instituttet for Fremtidsforskning i forbindelse med lanceringen af et dataværktøj, Respiratory Health Initiative, der indekserer forebyggelses- og behandlingsindsatsen på tværs af 34 lande.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye