Ny engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp har ansat Iben Konradi Nielsen som ny engagementsdirektør.
Hun kommer fra en stilling som direktør i Jordemoderforeningen, er uddannet journalist og har mange års ledelses- og kommunikationserfaring fra fagbevægelsen mv.
”Jeg glæder mig helt utroligt meget til at skabe engagement og opbakning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Nedlukningen af USAID og oprustningen i Europa gør det vigtigere end nogensinde at styrke danskernes engagement i en mere retfærdig verden. Vi befinder os i en vanskelig tid, og det er nu, civilsamfundet skal vise sit værd. Jeg tror på, at vi i Folkekirkens Nødhjælp kan være med til at skabe endnu stærkere fællesskaber, hvor der er plads til næstekærligheden – også for folk i verdens brændpunkter,” siger Iben Konradi Nielsen.
Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær, ser frem til samarbejdet med den nye engagementsdirektør, der også har mange års erfaring med bestyrelsesarbejde i FDF, efterskoleverdenen og menighedsrådsarbejde på Nørrebro.
”Iben Konradi Nielsen er præcis den profil, vi har ønsket. Hun kommer med mange års ledelseserfaring på strategisk niveau. Hun har en ekstremt stærk kommunikationsprofil, har leveret resultater med at skabe forandringer og engagement - og kan tænke i forretning. Og så er hun solidt forankret i vores folkelige og kirkelige bagland. Iben skal være med til styrke vores brand og samarbejdet med Folkekirkens Nødhjælps mange tusinde frivillige, kirkelige partnere, virksomheder, Udenrigsministeriet etc.”
Den nye engagementsdirektør glæder sig til at kunne forene sit frivillige og folkekirkelige engagement med en professionel ledelsesgerning i en organisation, der insisterer på, at der altid er et håb.
”Jeg har et kristent ståsted og har kendt og støttet Folkekirkens Nødhjælp, siden jeg var barn. Fra starten af 00’erne har jeg stemt dørklokker til Sogneindsamlingen med min familie og mine FDF-børn. De sidste to år har jeg været indsamlingsleder. Så en ansættelse føles lidt som at komme hjem. Jeg er vel et levende eksempel på, at et engagement i Folkekirkens Nødhjælps arbejde kan øges over tid."
Iben Konradi Nielsen har ud over fagbevægelsen (Jordmoderforeningen og Socialpædagogerne) erfaringer med ledelse, organisationsudvikling og kommunikation fra Netværk Danmark, Danmarks Apotekerforening og kommunikationsbureauet Jøb, Ove & Myrthu mv.
Folkekirkens Nødhjælps engagementsarbejde i Danmark engagerer 4500 frivillige i genbrugsbutikker og Wefood, samarbejdsefterskoler og højskoler, Sogneindsamling, oplysning og kampagner mv.
Kontakter
Poul KjarPressechef
Tlf:+45 41865975pkja@dca.dkOm Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp er til stede, hvor nøden er størst. Vi er hjælper mennesker i verdens brændpunkter. Vi giver akut nødhjælp, når katastrofen rammer, og vi arbejder for at sikre langsigtet og bæredygtig udvikling i verdens fattigste lande.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Danskerne shopper genbrug til jul i stor stil11.12.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Genbrug er årets julehit: Hver tredje dansker overvejer at købe brugte gaver til jul – og det giver travlhed i landets genbrugsbutikker.
Salling sælger rekord mange palæstinensiske dadler8.12.2025 12:20:07 CET | Pressemeddelelse
Sallings butikker - Netto, Bilka og føtex - sælger rekord mange palæstinensiske dadler i julehandlen.
To ud af tre danskere har svært ved at finde på julegaveønsker4.12.2025 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at langt de fleste danskere svært ved at fylde ønskesedlen ud. Kendt livsstilsekspert opfordrer til meningsfulde gaver – det samme gør Folkekirkens Nødhjælp.
Midtjyderne er danmarksmestre i sorte sokker under træet24.11.2025 07:55:00 CET | Pressemeddelelse
Halvdelen af de danske mænd har fået sorte sokker i julegave – men ingen steder er sokkegaven så udbredt som i Midtjylland.
Halvdelen af danske mænd får sorte sokker i julegave24.11.2025 07:55:00 CET | Pressemeddelelse
I dag er der præcis en måned til juleaften, og vi skal i gang med at finde på noget at ønske os. Én ting vil med sikkerhed finde vej til mange mænds ønskesedler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum