Columbus leverer 32% EBITDA fremgang i Q1 2025

8.5.2025 09:18:32 CEST | Columbus | Pressemeddelelse

Del

Columbus leverede en solid start på 2025 drevet af øget indtjening, hvilket bekræfter robustheden i selskabets strategi og forretningsmodel. På trods af et mindre fald i omsætningen på 2% lykkedes det at øge EBITDA med 32%, ensbetydende med en markant forbedring af EBITDA-marginen til 10,7% mod 7,9% i Q1 2024, justeret for den ekstraordinære gevinst på DKK 20m fra M3CS retssagen.

Robust indtjening og fortsat kundetilgang
Konjunkturerne er udfordrende, påvirket af geopolitiske spændinger og ændrede investeringsmønstre. Omsætningen i Norden faldt, men blev opvejet af vækst – særligt på det engelske marked – hvilket resulterede i et begrænset fald i den samlede omsætning på 2%. Stram omkostningsstyring, forbedret projekteksekvering og en mere fordelagtig forretningssammensætning bidrog til den markante forbedring af indtjeningen.

"En vækst på 32% i EBITDA og den styrkede EBITDA-margin i Q1 2025 understreger robustheden og skalerbarheden i vores forretningsmodel. På trods af en usikker global økonomi fastholder vi vores strategiske fokus og investerer i innovation, talent og kundesamarbejder for at understøtte den langsigtede bæredygtige vækst," siger CEO Søren Krogh Knudsen.

Columbus fastholdt en høj kundetilgang i kvartalet, særligt inden for Life Science-sektoren, som viste tilfredsstillende vækst. Derudover styrkede Columbus sin organisatoriske agilitet ved at samle forretningsområderne Customer Experience & Engagement og Dynamics i en ny samlet enhed, Dynamics 365, for at øge kundeorienteringen og effektivisere serviceleverancerne.

Strategisk gennemgang pågår stadig

Alt imens at den strategiske gennemgang pågår, hjælper Columbus ihærdigt sine kunder med at løse komplekse digitale udfordringer. Vi har en stærk balance og et solidt cash flow, hvilket positionerer os godt til at udnytte vækstmulighederne i markedet.

Hovedtal for Q1 2025 (justeret for den ekstraordinære gevinst i Q1 2024)

  • Omsætning: DKK 434 mio. (Q1 2024: DKK 444 mio.), svarende til et fald på 2%
  • EBITDA: DKK 46 mio. (Q1 2024: DKK 35 mio.), svarende til vækst på 32%
  • EBITDA-margin: 10,7% (Q1 2024: 7,9 %)

Forventninger til 2025

  • Organisk omsætningsvækst: 7–9%
  • EBITDA-margin: 10–12%

Læs hele Q1 2025 rapporten her: https://ml-eu.globenewswire.com/Resource/Download/28d8b608-d976-4f64-a9dd-a52f0555b418

Kontakter

Camilla Grønnegaard
cgr@columbusglobal.com
+45 29 69 05 55

Om Columbus

Columbus er et konsulenthus, der hjælper organisationer med at skabe værdi ved at udvikle hele deres forretning. Vi leverer digital værdi gennem menneskelig intelligens, hvilket gør det muligt for vores kunder at innovere og vækste. Vores mere end 1.500 medarbejdere guider vores kunder gennem deres digitale transformation og leverer varig værdi inden for fremstilling, detailhandel og distribution, fødevarer og life science-industrierne.

Vi rådgiver, implementerer og administrerer forretningskritiske løsninger inden for Cloud Services, Data & AI, Sales, Marketing, Customer & Field Service, Digital Commerce, Managed Services, Business Process Automation & Apps, Finance & Supply Chain, Enterprise Information Management, Cybersecurity og Transformation Strategy. Med hovedkontor i Danmark og tilstedeværelse over hele verden sikrer vi lokal levering af vores services på globalt plan.

Følg pressemeddelelser fra Columbus

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Columbus

Columbus Q1 2026: forsigtig start på året – forbedret momentum gennem kvartalet7.5.2026 09:09:42 CEST | Pressemeddelelse

Columbus styrkede sin pipeline i første kvartal 2026 på trods af det fortsat afventende marked og står nu bedre positioneret til øget aktivitet gennem året. “Første kvartal var præget af en forsigtig start, men aktivitetsniveauet steg gradvist gennem kvartalet, og vi styrkede både pipeline og ordreindgang med flere større projekter. Det giver os et bedre udgangspunkt for at skabe profitabel vækst i Q2”, siger CEO Søren Krogh Knudsen. Markedsaktiviteten er fortsat afdæmpet Omsætningen i Q1 2026 udgjorde DKK 418 mio. (Q1 2025: DKK 434 mio.), svarende til et fald på 4%, primært drevet af lavere aktivitet i Danmark og Sverige, delvist opvejet af vækst i Norge og USA. EBITDA udgjorde DKK 26 mio. (Q1 2025: DKK 46 mio.), svarende til en EBITDA-margin på 6,3% (Q1 2025: 10,7%). Udviklingen afspejler det lavere aktivitetsniveau, delvist opvejet af fortsat omkostningsdisciplin og fokus på lønsomme engagementer. Styrket eksekvering og pipeline Columbus fastholdt et stærkt fokus på eksekvering og r

Stadium vælger Infor og Columbus til at etablere en moderne, samlet Unified Commerce- og Supply Chain-platform5.5.2026 08:33:35 CEST | Pressemeddelelse

Stadium, en af Nordens største sportsdetailhandlere, har valgt Infor CloudSuite Fashion og Infor Warehouse Management System (WMS) som fundament for moderniseringen af koncernens ERP- og lagerprocesser. Beslutningen er et vigtigt skridt i Stadiums videre arbejde med at etablere en samlet, skalerbar digital kerne, som understøtter vækst, robusthed og innovation på tværs af detail- og sourcingaktiviteter i Norden og Asien.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye