Pigers karakterforspring skyldes i høj grad nye eksamensformer

”Piger får højere karakterer end drenge.” ”Drenge halter stadig mere efter pigerne i folkeskolen.” ”Drenge sakker mere og mere bagud i folkeskolen.”

Overskrifter i medierne fortæller igen og igen skolefolk, politikere og forældre, at pigerne i folkeskolen giver drengene baghjul ved 9. klasses afgangseksamen.

Siden 2008 er forskellen mellem drenge og pigers gennemsnitlige afgangskarakterer steget fra 0,5 til 0,9 karakterpoint. Selvom drengenes karaktergennemsnit er steget i perioden, så er pigernes snit steget endnu mere.  

Forskellen steg især fra 2010 og frem til Covid19-pandemien, hvor prøverne i flere år blev aflyst eller ændret. Nu hvor folkeskolens afgangseksamen igen er tilbage til sin vante form, stiger forskellen igen.

En ny analyse fra ROCKWOOL Fonden kortlægger nu en del af forklaringen på pigernes faglige forspring.  

Ved at analysere karakterudviklingen gennem 20 år finder forskerne, at 90% af den stigende forskel mellem pigers og drenges afgangskarakterer er drevet af, at pigerne får højere karakterer end drengene i to specifikke afgangsprøver: Mundtlig dansk og fællesprøven i naturfag.

”Vores resultater viser, at pigerne især klarer sig godt ved de nye prøver, hvor eleverne forbereder deres eksamen flere uger i forvejen. Her skal eleverne i dybden med et emne, og mere akademiske færdigheder er i spil. Og det er klart, at evner som høj selvdisciplin især kommer eleverne til gavn i den forberedende del. Vi kan overordnet se, at pigerne gør det rigtig godt i de her prøveformer, og at mange af drengene ikke kan følge med. Der er altså en kønsmæssig slagside i den her type prøver”, siger Mille Bjørk, der er analysechef i ROCKWOOL Fonden.

Nye prøveformer passer piger godt
Når forskerne analyserer karakterudviklingen i de to afgangsprøver hver for sig, står det klart, at karakterforskellen i fællesprøven i naturfag forklarer over halvdelen (54%) af den stigende forskel imellem drenge og pigers karaktergennemsnit fra 2008-2024. Og godt en tredjedel (36%) af stigningen i karakterforskellen skyldes prøven i mundtlig dansk.

Studiet viser altså, at pigernes stigende forspring i eksamenskarakterer primært er drevet af disse to prøver: To afgangsprøver, der har det til fælles, at prøveformen er ændret markant:

Tidligere skulle eleven på selve eksamensdagen trække et ukendt emne og blev efter en kort forberedelsestid eksamineret. Med den nye forberedende prøveform trækker eleven mindst en måned før eksamen et fordybelsesområde og skal derefter selv udarbejde en skriftlig problemstilling, som eleven præsenterer og bliver eksamineret i på selve prøve dagen.

I mundtlig dansk blev den nye prøveform tilføjet tilbage i 2007, så skolerne nu selv kan vælge mellem enten den oprindelige eller den nye prøveform. Den nye prøveform er i dag den mest anvendte prøveform i mundtlig dansk.

I 2017 blev den mundtlige afgangsprøve i fysik/kemi ændret til en ny tværfaglig fællesprøve i naturfag (fysik/kemi, biologi og geografi), hvor der foruden den nye prøveform også blev mulighed for eksamination i grupper.

I de mundtlige udtræksprøver for historie, kristendom og samfundsfag er der sket en lignende ændring af prøveformen. I 2016 fik prøverne også tilføjet den nye forberedende prøveform sammen med muligheden for gruppeeksamination, og også her kan forskerne se, at forskellen mellem drenges og pigers karakterer stiger betragteligt. Alene fra 2015 til 2016 steg forskellen med 0,6 karakterpoint i gennemsnit.

Trækker mere på elevens evne til fordybelse
For alle de nye prøver gælder det, at forberedelsen inden prøve dagen fylder markant mere end i de tidligere, og at prøveformen trækker mere på elevens evne til at dykke ned i et emne over en længere periode og forberede et oplæg.

”Vi tolker resultaterne sådan, at folkeskolens afgangseksamen nu i højere grad tester nogle færdigheder, som piger typisk er bedre til end drenge. Pigerne er dermed ikke kun blevet fagligt dygtigere end drengene, de ”leverer” også samlet set bedre, fordi det er en prøveform, der passer godt til deres færdigheder”, siger Mille Bjørk.

Forskellige prøveformer tester nemlig forskellige færdigheder hos eleverne, og det er færdigheder, som kan være ret forskellige for drenge og piger. 

Hvor skriftlig matematik – som er den eneste afgangsprøve, hvor drenge klarer sig bedst – er en prøve, som særligt trækker på de ‘klassiske’ kognitive evner, som paratviden, problemløsning og logisk tænkning, så demonstrerer eleven i de nye prøveformer i højere grad sine akademiske evner i form af analytisk og abstrakt tænkning. Men det er også her evner som motivation og planlægning kommer i spil og – for gruppeeksamen – også sociale færdigheder. Alle færdigheder, som man kan forestille sig, at piger typisk er stærkere i.

Stor politisk interesse
Forskellen i drenges og pigers karakterer har stor politisk interesse: I 2024 kom en ekspertgruppe nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet med en række anbefalinger til, hvordan betydningen af køn kan blive mindre både i dagtilbud, folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Fokus her var især på at modvirke kønsstereotype forventninger.

Med folketingets beslutning i marts 2025 om at skærpe adgangskravet til gymnasiet, bliver eksamenskarakterer fra folkeskolen vigtigere, og når drenge i gennemsnit opnår lavere karakterer, rammer adgangskravene flere drenge end piger.

”De færdigheder, der testes med de nye prøver, kan sagtens være de helt rigtige til et arbejdsmarked og uddannelsessystem, som også i høj grad efterspørger akademiske færdigheder og evnen til samarbejde og tage beslutninger selv. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være en kønsmæssig slagside. Det er jo i høj grad en politisk beslutning, hvilke færdigheder man vil have fokus på i folkeskolen og til prøverne. Men vil man gøre den øgede kønsforskel mindre, skal man enten se på prøverne og deres sammensætning eller på tilrettelæggelsen af undervisningen, så de elever, der halter bagefter på færdigheder, som de nye prøveformer kræver, lærer at mestre dem i højere grad,” siger Mille Bjørk.

Også omfanget af prøver i folkeskolen bliver debatteret politisk, og med den seneste folkeskolereform er antallet af prøver blevet reduceret. Senest er en ny ekspertgruppe i slutningen af 2024 blevet nedsat til at komme med anbefalinger til, hvordan prøverne kan forbedres.

Fakta om folkeskolens afgangseksamen:

Når elever afslutter folkeskolens afgangsprøve, skal de i 9. klasse op i fem bundne prøver samt to udtræksprøver (hvor skolerne trækker lod om, hvilke klasser der skal op i hvilke fag). Derudover skal eleverne i 8. klasse også op i deres praktisk/musiske valgfag.

De fem bundne prøver i 9. klasse er:

• Skriftlig dansk (tre delprøver: skriftlig fremstilling (stil), retskrivning og læsning)
• skriftlig matematik (to delprøver: med og uden hjælpemidler)
• mundtlig dansk
• mundtlig engelsk
• fællesprøven i naturfag (fysisk/kemi, biologi og geografi)

De to udtræksprøver i 9. klasse er:

• Et fag fra den humanistiske fagblok (skriftlig engelsk, mundtlig/skriftlig tysk eller fransk, samt mundtlig historie, samfundsfag eller kristendomskundskab)
• Et fag fra den naturfaglige fagblok (mundtlig matematik, skriftlig fysik/kemi, biologi eller geografi, samt mundtlig idræt)

Herudover har eleverne også allerede i 8. klasse en bunden afsluttende prøve i deres praktisk/musiske valgfag (madkunstskab, håndværk og design, billedkunst og musik).

Gennemsnittet af de i alt ni prøver udgør elevens afgangseksamen. I analysen indgår de fem bundne prøver i 9. klasse i karaktergennemsnittet.

 

Ændringer af folkeskolens afgangsprøve:

• I 2007 blev der i afgangsprøven i mundtlig dansk tilføjet en ny prøveform B, som indebærer, at eleven forbereder et prøveoplæg inden for et trukket fordybelsesområde og aflevere en synopse, forud for prøvedagen.

• I 2017 blev den mundtlige afgangsprøve i fysik/kemi erstattes af en ny tværfaglig fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi, hvor eleverne udarbejder en problemstilling inden for et trukket fordybelsesområde og forbereder deres prøvepræsentation forud for prøvedagen (i grupper eller alene).
  
  

• I 2016 blev de mundtlige udtræksprøver i kulturfagene (historie, kristendom og samfundsfag) også ændret på en lignende måde, så eleven skal forberede en problemstilling forud for prøvedagen (i grupper eller alene).