WE BUILD DENMARK

WE BUILD DENMARK genudpeget som Danmarks klynge for byggeri og anlæg

Del

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har igen udpeget WE BUILD DENMARK som national erhvervsklynge for byggeri og anlæg. Det er en anerkendelse af branchen som en væsentlig styrkeposition – og med den følger midler til at innovere og udvikle virksomhederne.

Bygge- og anlægsbranchen får andel i 662 mio. kr., som er øremærket til innovation.
Bygge- og anlægsbranchen får andel i 662 mio. kr., som er øremærket til innovation. Rasmus Degnbol

Udnævnelsen sker som led i det danske klyngeprogram 2025-2028, som med en samlet pulje på 662 mio. kr. skal styrke SMV’ers innovation og konkurrenceevne gennem samarbejde og videndeling. WE BUILD DENMARK fortsætter dermed sit arbejde med at styrke innovation, samarbejde og den grønne og digitale omstilling i hele bygge- og anlægsbranchen.

- Vi er stolte af at fortsætte som Danmarks klynge for byggeri og anlæg. Genudpegningen er en stor anerkendelse af det solide arbejde, vores medlemmer, partnere og medarbejdere har leveret de seneste fire år. Vi tror grundlæggende på, at organisationer og mennesker udvikler sig bedre og hurtigere, når de gør det sammen med andre. Vores rolle som klynge er at forbinde virksomhederne med de rette partnere, idéer og kompetencer – og skabe de rum, hvor nye løsninger kan opstå, siger Christina Melvang, adm. direktør i WE BUILD DENMARK.

Branchens samlingspunkt for innovation og udvikling

Som national erhvervsklynge samler WE BUILD DENMARK aktører fra hele landet – fra SMV’er og store virksomheder til videninstitutioner og offentlige myndigheder. WE BUILD DENMARK er den eneste guldcertificerede klyngeorganisation i Europa i bygge- og anlægsbranchen – et kvalitetsstempel for høj faglighed, tæt kontakt til virksomhederne og stærke internationale samarbejder. Det primære fokus er at accelerere udviklingen af nye løsninger, styrke produktiviteten og drive den grønne og digitale omstilling gennem konkrete innovationssamarbejder og projekter.

- WE BUILD DENMARK har i sin første periode som klynge bevist sit værd og leveret stærke resultater på tværs af branchen. Genudpegningen cementerer både vores styrkeposition som klynge og branchens betydning for at løse samfundsmæssige udfordringer. Vi ser frem til at bygge videre – med fokus på at hjælpe endnu flere SMV’er med innovation og understøtte den grønne og digitale omstilling i branchen, siger Martin Manthorpe, bestyrelsesformand i WE BUILD DENMARK og direktør for Strategi og Udvikling, NCC Danmark A/S.

En del af et nationalt program

Klyngeprogrammet 2025-2028 er en signaturindsats i det danske erhvervsfremmesystem. Programmet skal fremme styrkepositioner og skabe nye innovationsmuligheder for danske virksomheder – særligt de små og mellemstore. Byggeri og anlæg er én af de prioriterede styrkepositioner i programmet.

Programmet stiller skarpt på innovation, der bidrager til løsningen af samfundsudfordringer – fra bæredygtigt byggeri og energiforbrug til digitalisering og forsyningssikkerhed. Klyngerne spiller her en særlig rolle som forbindelsesled mellem erhvervsliv og videnmiljøer.

Den konkrete bevilling og nye aktiviteter i regi af klyngeprogrammet træder i kraft fra 1. juni 2025 og løber frem til 31. december 2028. WE BUILD DENMARK præsenterer i den forbindelse nye initiativer og muligheder for både medlemmer og samarbejdspartnere.

Nøgleord

Kontakter

Dejana GluhajicPresse- og KommunikationskonsulentWE BUILD DENMARK

Tlf:+45 5116 3377

Om WE BUILD DENMARK

WE BUILD DENMARK er innovationsmotoren, der driver den grønne og digitale omstilling i bygge- og anlægsbranchen.

Vi skaber værdi for virksomheder ved både at facilitere innovationssamarbejder og deltage i større projektkonsortier, der løfter hele branchen. Med adgang til danske og europæiske innovationsmidler sikrer vi fremdrift, finansiering og forbindelser mellem erhvervsliv og videnmiljøer.

Vi er den eneste guldcertificerede klyngeorganisation i Europa for bygge- og anlægsbranchen. Det betyder høj faglighed, tæt virksomhedsskontakt og internationale samarbejder i topklasse.

Kort sagt: Vi bygger innovation. Sammen.

Læs mere på www.webuilddenmark.dk 

Følg pressemeddelelser fra WE BUILD DENMARK

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra WE BUILD DENMARK

35 millioner til at kickstarte cirkulære samarbejder i bygge- og anlægsbranchen21.11.2023 06:10:00 CET | Pressemeddelelse

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har udvalgt projektet ”CLOSING THE LOOPS”, der understøtter implementering og skalering af cirkulære tiltag i små og mellemstore virksomheder og deres værdikæder. WE BUILD DENMARK er med i konsortiet bag ansøgningen og sikrer dermed at en del af midlerne ender hos virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. I alt har projektet fået bevilget 195 millioner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye