Byggeriets ”grand old man” er ny bestyrelsesleder i WE BUILD DENMARK
8.6.2026 12:17:25 CEST | WE BUILD DENMARK | Pressemeddelelse
Michael H. Nielsen skal stå i spidsen for WE BUILD DENMARK på et tidspunkt, hvor innovation og samarbejde på tværs af branchen er afgørende for den grønne og digitale omstilling.

Michael H. Nielsen har gennem flere årtier været en markant stemme i bygge- og anlægsbranchen. Som tidligere direktør i Dansk Byggeri og i dag seniorrådgiver i CONCITO har han været med til at sætte retning for branchens arbejde med innovation, digitalisering og grøn omstilling. Derfor er WE BUILD DENMARK heller ikke ukendt land for Michael H. Nielsen. Han var blandt de bærende kræfter bag etableringen af WE BUILD DENMARK i 2020.
Da Michael H. Nielsen forlod direktørposten, var det ikke med planer om at trække sig tilbage. Som han selv siger, er han ikke gået på pension – han er gået på passion. Derfor har han nu påtaget sig rollen som bestyrelsesleder for WE BUILD DENMARK, hvor han fortsat vil arbejde for at styrke innovation, samarbejde og udvikling i branchen.
- Jeg kunne godt have valgt at bruge min tid på at spille golf eller bridge, men det gider jeg ærligt talt ikke. Jeg vil bruge mit hoved og min tid på det, som jeg brænder for. Og det er netop, at bygge- og anlægsbranchen skal være en del af løsningen på nogle af samfundets store udfordringer, siger Michael H. Nielsen.
Interessen for innovation i bygge- og anlægsbranchen er allerede stor. I det seneste udbud af innovationsmidler modtog WE BUILD DENMARK ansøgninger fra næsten 100 innovationssamarbejder, selvom der kun var midler til at støtte en lille del af dem. Ifølge Michael H. Nielsen understreger det både behovet for innovation og betydningen af en stærk klyngeorganisation med opbakning fra medlemmerne:
- WE BUILD DENMARK er i dag branchens vigtigste platform for formidling af offentlige innovationsmidler og -projekter. Hvis vi også i fremtiden skal have adgang til de midler og samarbejder, der kan skabe nye løsninger, kræver det en stærk klyngeorganisation. WE BUILD DENMARK skal være branchens playmaker og bringe virksomheder, videninstitutioner og andre aktører sammen om innovation. Derfor vil jeg arbejde for, at WE BUILD DENMARK står endnu stærkere, tiltrækker flere midler og samler endnu flere aktører om udviklingen af fremtidens løsninger.
Michael H. Nielsen overtager posten efter Martin Manthorpe, som har været med siden etableringen af WE BUILD DENMARK og har spillet en central rolle i opbygningen af klyngen.
- Martin har været med til at skabe et stærkt fundament for WE BUILD DENMARK. Det skal vi bygge videre på, så endnu flere virksomheder får glæde af innovation, samarbejde og adgang til ny viden. Jeg vil gerne takke Martin for hans store engagement og indsats gennem de seneste seks år, afslutter Michael H. Nielsen.
På generalforsamlingen blev også Anders Strange Sørensen (Enemærke & Petersen), Christian Wittrup (Wital), Jan Karlshøj (DTU Construct) og Torben Liborius (TEKNIQ) valgt ind som nye medlemmer af bestyrelsen.
Den samlede bestyrelse fremgår nedenfor.
Bestyrelsen i WE BUILD DENMARK
Michael H. Nielsen, bestyrelsesleder, direktør, MHN Consult
Mette Glavind, vicebestyrelsesleder, direktør, Teknologisk Institut
Niels Treldal, vicebestyrelsesleder, Digital Development Director, COWI
Anders Strange Sørensen, bæredygtighedschef, Enemærke & Petersen
Christian Koch, professor, Syddansk Universitet
Christian Wittrup, indehaver, Wital
Jan Karlshøj, programchef, DTU Construct
Karina Vedel Kronborg, tegnestueleder og bæredygtighedsleder, Frandsen & Søndergaard
Mette Landtved-Holm, borgmester, Nordfyns Kommune
Morten Leen, Chief Sustainability Officer, AP Ejendomme
Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør, DI Byggeri
Torben Liborius, chefkonsulent, TEKNIQ
Nøgleord
Kontakter
Michael H. NielsenBestyrelseslederWE BUILD DENMARK
Tlf:20285264Kasper NyhusPresse- og kommunikationskonsulentWE BUILD DENMARK
Tlf:+45 2459 4292Billeder

Om WE BUILD DENMARK
WE BUILD DENMARK er Danmarks erhvervsklynge for bygge- og anlægsbranchen.
Vi samler virksomheder, bygherrer og videninstitutioner om at udvikle de løsninger, der skal styrke branchens produktivitet, konkurrencekraft og grønne omstilling.
Sammen med omkring 300 medlemmer bygger vi innovation. Vi faciliterer innovationssamarbejder og hjælper virksomheder med at omsætte idéer til nye produkter, processer og forretningsmuligheder. Samtidig tiltrækker vi nationale og europæiske innovationsmidler til projekter, der skaber værdi for både virksomheder og samfund.
Læs mere på www.webuilddenmark.dk.

Følg pressemeddelelser fra WE BUILD DENMARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WE BUILD DENMARK
Arealer til fremtidens bæredygtige byggeri15.4.2026 13:19:11 CEST | Pressemeddelelse
Danmark står over for en kamp om arealerne. Behovet for biomasse stiger markant i takt med at fossile materialer skal erstattes – også i byggeriet, hvor fremtidens byggematerialer i stigende grad skal gro og ikke graves.
37,5 millioner kroner skal skabe markedsnære løsninger til fremtidens infrastruktur27.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
WE BUILD DENMARK, Odense Robotics og Erhvervshus Sjælland har sikret 37,5 millioner kroner til innovationssamarbejder inden for anlæg og infrastruktur. 90% af midlerne går direkte til innovation i virksomhederne.
93,5 millioner skal styrke cirkulære værdikæder og innovation i byggeri og anlæg19.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får et markant boost til at skalere den cirkulære omstilling. WE BUILD DENMARK har netop modtaget en bevilling på op til 93,5 millioner fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU til projektet Closing Loops 2.0 Bygge- og anlægsbranchen.
WE BUILD DENMARK genudpeget som Danmarks klynge for byggeri og anlæg14.5.2025 10:29:10 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har igen udpeget WE BUILD DENMARK som national erhvervsklynge for byggeri og anlæg. Det er en anerkendelse af branchen som en væsentlig styrkeposition – og med den følger midler til at innovere og udvikle virksomhederne.
H.C. Østerby skal være med til at sætte retning for innovation i bygge- og anlægsbranchen14.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Holstebros borgmester, H.C. Østerby, træder per 16. maj ind i bestyrelsen i den nationale klynge for byggeri og anlæg, WE BUILD DENMARK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum