Mange sommerhuse til salg – og priserne stiger
Drømmer du om at ligge med benene oppe i hængekøjen, mens fuglene fløjter og børnene spiser is med hele ansigtet? Så er der godt nyt til dig. Der er nemlig mange sommerhuse at vælge imellem i øjeblikket.

Efter flere år med relativt få sommerhuse til salg, ser sommerhusmarkedet ud til at tage revanche i 2025. Ifølge nye udbudstal fra Boligsiden var der ved indgangen til maj måned i år 7.243 sommerhuse til salg på landsplan. Det er 12,6% flere end i måneden forinden og hele 17,6% flere end samme tidspunkt sidste år.
»År efter år bliver der indgået flest sommerhushandler i forårs- og sommermånederne. Når træerne springer ud og solen skinner, får flere lyst til at realisere drømmen om et fristed – og det kan tydeligt mærkes hos vores mæglere. Derfor er det først og fremmest en sæsonbetinget tendens. Men det er nu alligevel opsigtsvækkende at vi oplever så stort et udbud i øjeblikket,« siger kædedirektør i Nybolig, Tina Hedegaard.
Udvikling i udbud af sommerhuse (primo maj 2025) |
|||
Område |
Antal til salg |
Ændring ift. sidste måned |
Ændring ift. sidste år |
Hele landet |
7.243 |
12,6% |
17,6% |
Region Hovedstaden |
1.256 |
17,4% |
10,5% |
Region Midtjylland |
1.663 |
12,4% |
16,5% |
Region Nordjylland |
1.558 |
10,3% |
22,4% |
Region Sjælland |
1.591 |
13,9% |
19,1% |
Region Syddanmark |
1.175 |
9,4% |
19,5% |
Faktisk har danskere på udkig efter et sommerhus ikke haft flere sommerhuse at vælge imellem siden primo juni 2020. Det store udbud af sommerhus skyldes imidlertid ikke, at danskerne forsøger at komme af med de sommerhuse, de købte under corona.
Hele 28.000 sommerhuse blev der solgt i perioden fra marts 2020 og frem til januar 2022, hvor restriktionerne ophørte. Men ifølge nye tal fra Boligsiden har blot 13,4% af de sommerhuse, der blev solgt under corona skiftet hænder sidenhen.
Flere muligheder for kommende sommerhusejere
Med flere sommerhuse på markedet er der lige nu ekstra gode muligheder for at finde drømmehuset. Fordi priserne samtidig fortsætter op, gælder det dog om at holde tungen lige i munden.
»Sidste år faldt den gennemsnitlige kvadratmeterpris på sommerhuse med 0,2 procent, mens hus- og lejlighedspriserne steg pænt. Men nu er også sommerhuspriserne begyndt at stige. De seneste tal for marts måned viser ligefrem, at kvadratmeterprisen for sommerhuse er på det næsthøjeste niveau siden januar 2011,« siger Tina Hedegaard.
Den gennemsnitlige salgspris for sommerhuse lå i marts 2025 på 23.407 kr. pr. kvadratmeter. Et sommerhus på 75 kvadratmeter koster dermed i snit 1.756.000 kr. mod 1.670.000 kr. på samme tidspunkt sidste år. Den udvikling trodser i nogen grad den traditionelle markedslogik, hvor stort udbud udmønter sig i faldende priser – og omvendt.

Tænk økonomien godt igennem
Når du køber sommerhus, kan du typisk låne op til 75% af husets værdi via et realkreditlån. De sidste 25% skal komme fra enten din egen opsparing, friværdi i anden bolig eller et banklån. Derfor er det vigtigt at gå økonomien grundigt efter og sikre, at du kan leve med, at markedet både kan gå op og ned.
Af samme grund er det afgørende, at du vælger den rigtige type lån. Og her spiller renten en væsentlig rolle.
»Sommerhuset skal være et fristed – ikke en stressfaktor. Derfor er det vigtigt at have styr på budgettet og have finansieringen på plads, før man forelsker sig i et sommerhus,« siger Tina Hedegaard og fortsætter:
»Samtidig skal man overveje nøje, hvad man har det bedst med. Et fastforrentet lån med lang løbetid giver ro i maven og stabilitet over tid, mens et lån med variabel rente kan være billigere her og nu, men også indebærer en større risiko.«
Nysgerrig på værdien af dit sommerhus? |
Uanset om du går med salgstanker, eller du har i sinde at beholde dit sommerhus mange år frem, kan det være nyttigt at vide, hvad dit sommerhus er værd. Prøv boligprisberegneren og få et estimat for værdien af dit sommerhus. Det eneste, du skal gøre, er at indtaste din adresse og svare på nogle få spørgsmål. Prøv den her. |
Læs også: Optimer din sommerhusudlejning med de rette skattefradrag
Læs også: Undgå dyre overraskelser, når du lejer dit sommerhus ud
Nøgleord
Kontakter
PresseNybolig (v. Nykredit Mægler)
Tlf:+45 4455 1504Tlf:+45 5123 8432Billeder

Om Nybolig
Med sine mere end 220 forretninger og 1.200 medarbejdere, er Nybolig én af Danmarks allerstørste ejendomsmæglerkæder.
Nybolig er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Boligdrømme fra sofaen: 7 programmer, der inspirerer8.10.2025 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Boliger er meget mere end tag over hovedet og kvadratmeter. De rummer også drømme, følelser og store livsbeslutninger. Derfor er det ikke mærkeligt, at vi elsker at slå os ned i sofaen og drømme med, når boligprogrammerne ruller over skærmen.
Alle køberrådgivere i Nybolig har Tryghedsmærket2.10.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du køber bolig, er det en af de største beslutninger i livet. Derfor vælger stadig flere at have en køberrådgiver med på sidelinjen. Fra 1. januar 2026 bliver kravene til Tryghedsmærket for køberrådgivere skærpet – og hos Nybolig er vi klar.
Flere købere om samme bolig? Sådan foregår en budrunde23.9.2025 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Du har fundet drømmeboligen. Måske et stråtækt hus langt ude på landet, en skøn lejlighed midt i byen eller et rækkehus med plads til både børn og kæledyr, tæt på skole og indkøb. Men du er ikke den eneste, der har kastet kærligheden på den.
Lejlighedspriserne sætter ny Danmarksrekord11.9.2025 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske boligmarked har skrevet historie. Nye august-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at ejerlejligheder nu i gennemsnit handles til over 40.000 kroner pr. kvm. på landsplan.
I de her to byer er ejerlejligheder en sjælden vare4.9.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i Danmark er fortsat i fremgang, og priserne på ejerboliger stiger både i 2025 og 2026. Det er budskabet i regeringens seneste boligprisprognose. Stigningerne forventes at ligge på 4,7 pct. i 2025 og 3,2 pct. i 2026
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum