WWF Verdensnaturfonden

Ny isbjørne-tracker skal hjælpe forskere med at forstå klimaforandringer i Arktis

Del

Den største trussel mod isbjørne er klimaforandringer. Med satellitdata gør WWF både befolkningen og forskerne klogere på, hvordan isbjørne påvirkes af smeltende havis, så de arktiske rovdyr kan beskyttes og bevares for fremtiden.

En isbjørn bevæger sig over isen.
En isbjørn bevæger sig over isen. Elisabeth Kruger/WWF

Arktis opvarmes tre-fire gange højere end det globale gennemsnit, og isen smelter hurtigere end nogensinde. Det har store konsekvenser for den arktiske natur og de sårbare arter, der er tilpasset livet i de iskolde egne. Én af de arter, der er hårdest påvirket af klimaforandringerne, er isbjørnen, som er dybt afhængig af is, når den skal have unger og jage efter sæler.  

Isbjørne lever alene og i svært tilgængelige områder, der gør det vanskeligt for forskere at få viden om, hvordan klimaforandringer påvirker de arktiske toprovdyr. Derfor står WWF bag en ny isbjørne-tracker, der ved hjælp af GPS følger ti isbjørne i Canada og Svalbard. GPS-dataen bruges af forskere til at blive klogere på isbjørnenes færden i et Arktis under hastig forandring.   

”Isbjørne er meget udsatte for klimaforandringer, for hele isbjørnens livscyklus er knyttet til havisen. For at kunne beskytte dyrene bedst muligt, skal vi have mere viden om deres adfærd over tid. Det er den viden, som isbjørne-trackeren kan give os”, forklarer Jacob Fjalland, tværfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden.  

Det er samtidig håbet, at trackeren med tiden kan udbredes til flere arktiske områder som Grønland og kortlægge flere arktiske dyr for at få endnu større viden om klimaets påvirkning på regionens økosystemer. 

Isbjørne-trackeren er åben for alle og gør det muligt at følge hver enkelt bjørn og få nøjagtig viden om dens vandringer og antal unger.  

Isbjørnes kamp mod klimaet

Det er ikke nyt at tracke isbjørne med GPS. Det har WWF gjort siden 2013, men den nye isbjørne-tracker viser også havisens udbredelse og giver forskerne indblik i sammenhængen mellem is og isbjørnenes adfærd. 

Havisen kommer nemlig senere og forsvinder tidligere end før, og det gør det sværere for isbjørnene at finde føde. Det medfører samtidig store problemer for isbjørnene, når de skal have unger. En hun-isbjørn vender nemlig tilbage til sit eget fødested, når hun selv skal have et kuld, men i dag sker det oftere og oftere, at isbjørnen møder vand i stedet for is, når den søger mod sin fødehule i det sene efterår.  

”Vi ved fra trackeren, at der er områder, hvor isbjørnene tidligere søgte hen for at få unger, som nu er utilgængelige. Isbjørnes reproduktion er langsom, og det betyder, at bestanden har svært ved at opretholde sig selv, når den står over en trussel som klimaforandringer. Det kan altså betyde, at lokale bestande af isbjørne forsvinder,” siger Jacob Fjalland.  

Der er omtrent 22.000 isbjørne tilbage i naturen. 

Om isbjørnetrackeren 

WWF Wildlife Tracker overvåger i alt 10 isbjørne i Svalbard og Western Hudson Bay (Canada). Data fra overvågningen bruges af forskere på hhv. Norwegian Polar Institute og University of Alberta and Environment and Climate Change Canada.  

Overvågningen foregår ved hjælp af GPS-halsbånd, som ikke generer isbjørnen, og som falder af sig selv over tid. Det er kun voksne hun-isbjørne, der overvåges, da de unge isbjørne fortsat vokser, og halsbåndet derfor kan blive for stramt. Hannernes hoveder er smallere end halsen, så halsbånden kan falde af. 

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden

DN og WWF: Fremtidens fiskeri skal være fuldt dokumenteret30.4.2025 08:25:45 CEST | Pressemeddelelse

Rammerne for dansk fiskeri forhandles netop nu, og politikerne har en enestående mulighed for at styrke både havnaturen og fiskerierhvervet. I et fælles udspil opfordrer Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden derfor til at indføre fuld dokumentation i hele den danske fiskerflåde senest i 2028. Frivillige aftaler om fuld dokumentation er ikke nok, men bør indføres ved lovkrav.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye