Ny isbjørne-tracker skal hjælpe forskere med at forstå klimaforandringer i Arktis
Den største trussel mod isbjørne er klimaforandringer. Med satellitdata gør WWF både befolkningen og forskerne klogere på, hvordan isbjørne påvirkes af smeltende havis, så de arktiske rovdyr kan beskyttes og bevares for fremtiden.

Arktis opvarmes tre-fire gange højere end det globale gennemsnit, og isen smelter hurtigere end nogensinde. Det har store konsekvenser for den arktiske natur og de sårbare arter, der er tilpasset livet i de iskolde egne. Én af de arter, der er hårdest påvirket af klimaforandringerne, er isbjørnen, som er dybt afhængig af is, når den skal have unger og jage efter sæler.
Isbjørne lever alene og i svært tilgængelige områder, der gør det vanskeligt for forskere at få viden om, hvordan klimaforandringer påvirker de arktiske toprovdyr. Derfor står WWF bag en ny isbjørne-tracker, der ved hjælp af GPS følger ti isbjørne i Canada og Svalbard. GPS-dataen bruges af forskere til at blive klogere på isbjørnenes færden i et Arktis under hastig forandring.
”Isbjørne er meget udsatte for klimaforandringer, for hele isbjørnens livscyklus er knyttet til havisen. For at kunne beskytte dyrene bedst muligt, skal vi have mere viden om deres adfærd over tid. Det er den viden, som isbjørne-trackeren kan give os”, forklarer Jacob Fjalland, tværfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden.
Det er samtidig håbet, at trackeren med tiden kan udbredes til flere arktiske områder som Grønland og kortlægge flere arktiske dyr for at få endnu større viden om klimaets påvirkning på regionens økosystemer.
Isbjørne-trackeren er åben for alle og gør det muligt at følge hver enkelt bjørn og få nøjagtig viden om dens vandringer og antal unger.
Isbjørnes kamp mod klimaet
Det er ikke nyt at tracke isbjørne med GPS. Det har WWF gjort siden 2013, men den nye isbjørne-tracker viser også havisens udbredelse og giver forskerne indblik i sammenhængen mellem is og isbjørnenes adfærd.
Havisen kommer nemlig senere og forsvinder tidligere end før, og det gør det sværere for isbjørnene at finde føde. Det medfører samtidig store problemer for isbjørnene, når de skal have unger. En hun-isbjørn vender nemlig tilbage til sit eget fødested, når hun selv skal have et kuld, men i dag sker det oftere og oftere, at isbjørnen møder vand i stedet for is, når den søger mod sin fødehule i det sene efterår.
”Vi ved fra trackeren, at der er områder, hvor isbjørnene tidligere søgte hen for at få unger, som nu er utilgængelige. Isbjørnes reproduktion er langsom, og det betyder, at bestanden har svært ved at opretholde sig selv, når den står over en trussel som klimaforandringer. Det kan altså betyde, at lokale bestande af isbjørne forsvinder,” siger Jacob Fjalland.
Der er omtrent 22.000 isbjørne tilbage i naturen.
Om isbjørnetrackeren
WWF Wildlife Tracker overvåger i alt 10 isbjørne i Svalbard og Western Hudson Bay (Canada). Data fra overvågningen bruges af forskere på hhv. Norwegian Polar Institute og University of Alberta and Environment and Climate Change Canada.
Overvågningen foregår ved hjælp af GPS-halsbånd, som ikke generer isbjørnen, og som falder af sig selv over tid. Det er kun voksne hun-isbjørne, der overvåges, da de unge isbjørne fortsat vokser, og halsbåndet derfor kan blive for stramt. Hannernes hoveder er smallere end halsen, så halsbånden kan falde af.
Kontakter
Kiki LynggaardPresserådgiver
Tlf:+45 41 11 89 96kiki.lynggaard@wwf.dkFølg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
WWF henter ny miljøfaglig direktør hjem fra Uganda6.5.2025 12:45:12 CEST | Pressemeddelelse
Agnete Schønau Winther er ansat som ny miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden. Agnete har arbejdet for WWF siden 2014 og er netop hjemvendt fra et job som Chief Operation Officer i WWF Uganda.
DN og WWF: Fremtidens fiskeri skal være fuldt dokumenteret30.4.2025 08:25:45 CEST | Pressemeddelelse
Rammerne for dansk fiskeri forhandles netop nu, og politikerne har en enestående mulighed for at styrke både havnaturen og fiskerierhvervet. I et fælles udspil opfordrer Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden derfor til at indføre fuld dokumentation i hele den danske fiskerflåde senest i 2028. Frivillige aftaler om fuld dokumentation er ikke nok, men bør indføres ved lovkrav.
Rigsfællesskabet skal give naturen et skub under formandskab i Arktisk Råd11.4.2025 17:22:46 CEST | Pressemeddelelse
Kongeriget Danmarks formandskab for Arktisk Råd er en vigtig mulighed for at genoptage og styrke beskyttelsen af den sårbare arktiske natur og biodiversitet. Derfor er det positivt, at formandskabet vil have fokus på særligt marine økosystemer, klima og natur samt oprindelige folk, lyder det WWF, der er formel observatør i Arktisk Råd.
DN og WWF: Trawlforbud skal udvides i sydlige Kattegat og Vadehavet4.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til trawlfrie områder i Bælthavet og i det nordlige Kattegat er et vigtigt skridt på vejen til at genoprette fiskebestande og den havnatur, de lever i. Hvis det for alvor skal have en effekt, bør der dog også udlægges trawlfrie områder i det sydlige Kattegat og i Vadehavet, lyder det i et fælles udspil fra Danmarks Naturfredningsforening og WWF.
Nu vågner pindsvinet fra sin vinterdvale4.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Pusler det lidt ekstra i haven de kommende uger, kan det skyldes, at én af de mest folkekære vilde dyr i Danmark forlader sit vinterhi. Pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen og WWF Verdensnaturfonden undersøger, hvordan klimaforandringer formodentlig udgør en stadigt stigende trussel mod pindsvin og får dem til at forlade dvalen tidligere, end de bør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum