HK Danmark

Forberedt til fremtiden: HK holder speederen nede for stærke erhvervsuddannelser

Del

HK Danmark er tilfreds med ny politisk aftale, som styrker erhvervsuddannelserne markant med op til 600 millioner kroner årligt frem mod 2030. "Det er en aftale, vi har ønsket os længe", siger Anja C. Jensen, formand for HK Danmark.

Aftalen Forberedt til fremtiden VII er netop landet, og HK Danmark reagerer med tilfredshed på indholdet. 

– Det her er en aftale, vi har ønsket os længe. Den kommer eleverne til gode og giver erhvervsuddannelserne det løft, vi har brug for, siger Anja C. Jensen, formand for HK Danmark. 

Aftalen kommer på et vigtigt tidspunkt, hvor arbejdet med EPX, den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, er i fuld gang. 

– Det er stærkt set af regeringen og partierne at give erhvervsuddannelserne et markant løft netop nu mens EPX’en forberedes. Eleverne får bedre kvalitet og flere muligheder, siger Anja C. Jensen. 

Et centralt element i aftalen er det permanente takstløft til skolerne. 

– Flere penge pr. elev betyder bedre undervisning, stærkere fællesskaber og mindre bøvl med midlertidige puljer, der ellers tager fokus fra det vigtigste: eleverne, siger Anja C. Jensen. 

Aftalen prioriterer også opkvalificering af underviserne, hvilket HK Danmark hilser velkommen. 

– Fremtidens arbejdsmarked kræver nye kompetencer i forhold til grøn omstilling og kunstig intelligens. Vores elever skal mødes af dygtige undervisere, der kan ruste dem til arbejdsmarkedet, siger Anja C. Jensen. 

Desuden får skolerne mere frihed og ansvar for kvaliteten af undervisningen. 

– Vi har stor tillid til, at bestyrelserne vil bruge den frihed klogt, til gavn for eleverne og skolerne, siger Anja C. Jensen. 

Endelig understreger hun betydningen af, at aftalen styrker indsatsen for frafaldstruede og sårbare elever. 

– Erhvervsuddannelserne skal være et sted, hvor alle – uanset baggrund – kan tage en uddannelse og finde en vej ind på arbejdsmarkedet. Der er brug for alle. 

HK Danmark vil følge implementeringen tæt for at sikre, at aftalen bliver omsat til konkret kvalitet og støtte for eleverne. 

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra HK Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye