2024 bød på endnu flere løsninger på sundhed.dk
7.5.2025 06:30:00 CEST | sundhed.dk | Pressemeddelelse
Sundhed.dk har offentliggjort sin årsrapport, der fortæller om et år med flere nye it-sundhedsløsninger, som styrker danskernes mulighed for selv at følge med i og tage ansvar for deres egen sundhed og sygdom.

Sundhed.dk fortsætter med at styrke sin position som en central aktør i det danske sundhedsvæsen. Årsrapporten for 2024 fortæller om et år, hvor der er udviklet og lanceret nye digitale løsninger, der skaber værdi for både borgere og sundhedsfaglige.
Der har været en stigning i antallet af logins på portalen, som nåede 10,9 millioner i 2024. I MinSundhed-appen var der 5,9 mio. logins.
Udover den borgerrettede del af Sundhedsjournalen, hvor man kan logge ind og f.eks. se sine egne oplysninger i Medicinkortet, Laboratoriesvar og Journal fra sygehus, er det især Patienthåndbogen og Lægehåndbogen, der er de mest brugte løsninger på sundhed.dk.
Systemmodernisering og mere indhold på vej
Sundhed.dk har i 2024 taget vigtige skridt hen imod en systemmodernisering for at styrke sikkerhedsniveauet og fremtidssikre platformen. Med en bevilling på 100 mio. kr. fra Økonomiaftalen mellem staten, regionerne og kommunerne, er der etableret et solidt styringsgrundlag for indsatsen, som for alvor sættes i gang i 2025.
Der forventes samtidig fortsat at være høj efterspørgsel på sundhed.dk’s udviklingskapacitet. Der er derfor en opskalering af medarbejderskaren i gang til at håndtere det og systemmoderniseringen.
”Det er en fornøjelse at stå i spidsen for en organisation, der leverer løsninger, som hjælper både borgere og sundhedsfaglige med at bevare overblikket. Der er kommet endnu flere digitale løsninger til i 2024, og de eksisterende løsninger er blevet løftet, så de giver endnu større værdi for brugerne. Blandt andet er der kommet flere nye muligheder i MinSundhed-appen, hvor man nu kan se sine medicinoplysninger og sine aftaler med sundhedsvæsenet,” siger bestyrelsesformand for sundhed.dk Trine Birk Andersen.
Forbedringer for både borgere og sundhedsfaglige
I 2024 har sundhed.dk gennemført en række ny- og videreudviklingsprojekter for at forbedre og udvide tilbuddene til borgerne og de sundhedsfaglige.
MinSundhed-appen er blevet udvidet, så borgerne kan se aftaler med sundhedsvæsenet, medicinoplysninger og henvisninger. Og på portalen sundhed.dk er der lavet en ny MinSide, hvor borgerne kan få et bedre overblik over deres sundhedsdata.
Derudover er det blevet åbnet for visning af forløbsplaner for patienter med KOL, diabetes eller hjerteinsufficiens, så sundhedsfaglige på tværs af sektorer kan se de planer, der er udarbejdet hos den praktiserende læge.
I 2024 er de sundhedsfagliges adgang til Sundhedsjournalen fra deres lokale systemer blevet opdateret, så de nemt kan få adgang til patientdata på sundhed.dk. Og de sundhedsfaglige brugere i primært almen praksis har fået nye forsider på sundhed.dk, der giver dem hurtig og nem adgang til relevant regions- og faggruppe-specifikt indhold.
Fakta: 2024 på sundhed.dk i tal
Logins (borgere):
Sundhed.dk: 10,9 millioner
MinSundhed: 5,9 millioner
Opslag fra fagsystemer: 3,2 millioner
Mest viste løsninger:
- Sundhedsjournalen (borgerrettet del): 30 mio. sidevisninger
-
- Medicinkortet 7,7 mio.
- Prøvesvar 3,5 mio.
- Journaler 3,4 mio.
- Mine konsultationer 3,1 mio.
- Billedbeskrivelser 2,4 mio.
- Patienthåndbogen: 16,3 mio.
- Lægehåndbogen: 7,7 mio.
- Find behandler: 4,5 mio.
- Information til praksis: 2,7 mio.
Nøgleord
Kontakter
Hanne DegnbolKommunikationskonsulentsundhed.dk
Tlf:31 71 99 74hde@sundhed.dkVedhæftede filer
Links
Om sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Ny digital værktøjskasse giver forældre overblik i børn og unges psykiatriforløb1.7.2026 08:17:25 CEST | Pressemeddelelse
Når et barn kommer i psykiatrisk behandling, skal forældrene både støtte barnet og navigere i et komplekst forløb med mange fagpersoner og myndigheder. Fra efteråret 2026 får 2.500 familier i to regioner adgang til en ny løsning på sundhed.dk, der samler planer, beskeder og samarbejde ét sted.
Nu bliver gravides vandrejournal endelig digital23.6.2026 14:07:31 CEST | Pressemeddelelse
I 50 år har gravide fået deres vandrejournal på papir og haft den med til læge, jordemoder og scanninger. Men nu er vandrejournalen blevet digital med appen Min Graviditet. Det betyder bedre overblik, mindre papirarbejde og bedre sammenhæng.
Digital Sundhed Danmark på Folkemødet27.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Folkemødet anno 2026 løber af stablen, deltager vi som Digital Sundhed Danmark med et fælles telt og en række debatter om digital sundhed, sundhedsdata og løsninger, der skal virke i praksis.
Sundhed.dk har været udsat for DDoS-angreb26.1.2026 12:56:59 CET | Pressemeddelelse
Søndag blev sundhed.dk udsat for et DDoS-angreb. Borgernes sundhedsdata har dog ikke på noget tidspunkt har været kompromitteret eller udsat.
Digital Sundhed Danmark er i gang9.1.2026 12:18:08 CET | Pressemeddelelse
Det forberedende Digital Sundhed Danmark er fra årsskiftet gået i luften som en del af sundhedsreformen. Det betyder, at vi allerede nu vil arbejde som én organisation, når vi arbejder med nye digitale løsninger og data til understøttelse af omstillingen af sundhedsvæsenet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum