Europa Kommissionen

Europadag under stjernerne: Film på toppen af Cinemateket

Del

I selskab med soldaten Alexei, schlagersangeren Richie og vennerne Hund og Robot bevæger vi os i filmens verden ind og ud af Europa. Det gør vi under åben himmel på Cinemateket i midten af København på Europadagen den 9. maj. I år markerer datoen 75-året for Schumanerklæringen, der såede frøene til det, der i dag er EU.

Cinemateket og Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark står bag arrangementet.

Disco Boy

Sted: Cinemateket, Gothersgade 55

Tid: Fredag den 9. maj klokken 14:00-22:00

Det var fælles kul- og stålproduktion, der banede vejen for det fællesskab, der siden er blevet til EU. I 1950 foreslog den daværende franske udenrigsminister Robert Schuman, at europæerne skulle være fælles om at skabe energikilder; blandt andet for at sikre sammenhold og forhindre krig mellem de europæiske nationer efter 2. verdenskrig.

Det er dette forslag, og alt hvad det siden har ført med sig af samarbejde, som vi fejrer den 9. maj. Dagens program hylder europæisk kreativitet, kultur og mangfoldighed. I Cinematekets Himmelbio viser vi tre prisvindende europæiske film, og de er alle skabt i samarbejder mellem forskellige europæiske lande.

Der vil i dagens løb også være mulighed for at blive klogere på europæisk filmkultur, og der vil være taler, boder og vi byder på kolde forfriskninger.

Chef for Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Per Haugaard glæder sig til at hylde det europæiske samarbejde på Europadagen.

”I år fejrer vi, at det er 75 år siden, at vi tog de første skridt mod EU. Jeg er stolt af, at det bliver en fejring, som viser, at europæisk samarbejde kan finde sted på mange niveauer – også i den kreative og kulturelle boldgade,” siger Per Haugaard.

Det hele kan opleves gratis, men for at komme med, skal der hentes en billet i Cinematekets billetskranke. Det kan gøres, fra Cinemateket åbner klokken 10.

Dagens program

Klokken 14: Den danske kommissær Dan Jørgensen holder tale.

Klokken 14:30: Den oscarnominerede animationsfilm Robot Dreams er den første film på programmet. Den fortæller - uden dialog - historien om et venskab mellem en hund og en robot.

Klokken 17: Her bliver filmen Rimini vist. Den foregår primært i den italienske by af samme navn. Her følger vi schlagersangeren Richie Bravo, der kæmper for at holde fast i sin karriere og fans.

Klokken 20: Dagen sluttes af med Disco Boy om Alexei, der bliver en del af den franske fremmedlegion. Først er der en kort kammerkoncert med de to ukrainske musikere Nataliia Gordieieva (violin) og Julija Sadaunykaite (klaver). Efter koncerten går filmen i gang. Når Disco Boy er slut, er der Q&A med filmens instruktør Giacomo Abbruzzese.

Kontakter

Links

Europa-Kommissionen i Danmark

Repræsentationen er Europa-Kommissionens lokale kontor i Danmark, som ligger i København.  

Vores opgave er at:  

  • Forklare, hvad EU-politikker betyder for dig i Danmark  

  • Forsyne de danske myndigheder og berørte parter i Danmark med information om EU  

  • Tilbyde presse- og medietjenester i Danmark om nye udviklinger i udarbejdelsen af EU-politikker  

  • Være Europa-Kommissionens talerør i Danmark  

  • Holde Kommissionen i Bruxelles underrettet om vigtige politiske, økonomiske og sociale hændelser i Danmark 

Følg pressemeddelelser fra Europa Kommissionen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Europa Kommissionen

Europadagen: Kommissær Dan Jørgensen tager temperaturen på Europa8.5.2025 11:25:53 CEST | Pressemeddelelse

Den 9. maj er det 75 år siden, at de første skridt blev taget mod at skabe det EU, som kender i dag. Det er energikommissær Dan Jørgensen med til at markere på Københavns Universitet, hvor han på Europadagen giver sit perspektiv på, hvorfor samarbejde i EU også er vigtigt i fremtiden. Studenterforeningen International Debat og Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark står bag arrangementet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye