Europa-Huset bliver irsk til Kulturnatten

8.10.2026 13:13:35 CEST | Europa Kommissionen | Pressemeddelelse

Del

Til årets udgave af Kulturnatten retter Europa-Huset blikket mod Irland og byder velkommen til: Irland under Europas stjerner

Kulturnatten finder sted fredag i uge 41 i København, og Europa-Huset åbner også dørene denne aften.
Kulturnatten finder sted fredag i uge 41 i København, og Europa-Huset åbner også dørene denne aften.

Har du prøvet Céilí? Kan du smage på forskel på, om en stout er brygget i Dublin eller Cork? Og hvad er craic egentlig?
Det er nogle af de spørgsmål, som du kan få svar på, hvis du lægger vejen forbi Europa-Huset på dette års udgave af Kulturnatten i København.

I anledning af det irske EU-formandskab inviterer Europa-Huset i samarbejde med den irske ambassade i Danmark og Den Danske Europabevægelse til en aften med fokus på irsk kultur i form af bl.a. musik, dans, film, mad og politik.

I løbet af aftenen kan du få styrket dine dansetrin, finde ud af, om du har potentiale inden for kartoffelkast, få en midlertidig tatovering og blive klogere på det irske formandskab for EU.

Aftenens program kommer til at finde sted på fire forskellige lokationer i Europa-Huset, og det kan du få et bedre overblik over længere nede. Nogle af indslagene kan blive rykket, hvis vejret kræver det. Huset er åbent fra klokken 18 til 24 den 9. oktober. Vi glæder os til at se jer!


Irsk dans, musik og kunsthåndværk
På førstesalen i Europa-Huset kan du prøve kræfter med irsk fællesdans (Céilí), opleve opvisninger fra en irsk danseskole, lytte til traditionel irsk musik og udforske irsk kunsthåndværk.
Lokation: 1. sal, konferencelokalet og de omkringliggende lokaler.

Irland, Europa og craic
Craic er det irske udtryk for underholdning eller “a good time”, og det får du i Europa-Husets gårdhave, hvor du kan prøve fåreløb, kartoffelkast, smage irske øl og tærter, planlægge din næste tur til Irland og dykke ned i det irske EU-formandskab og EU. Der vil også være livemusik.
Lokation: Gårdhaven gennem porten til Europa-Huset.

Fantasi, fortælling og sprog
Hvordan bruger vi sproget til at fortælle om, hvem vi er? Og hvordan fortæller sproget om os? I det ene af lokalerne i Europa-Husets stueetage er der i løbet af aftenen irske fortællinger på programmet, og du kan også nørde det irske sprog.
Lokation: Stueetagen, lokale 1

Irsk film og 35 år med MEDIA-programmet
Har du nogensinde set en irsk kortfilm? På kulturnatten får du muligheden for det, og du kan også være med til at fejre MEDIA-programmets 35-års fødselsdag, der de seneste årtier har været med til at støtte europæisk filmkunst.
Lokation: Stueetagen, lokale 2

Om Europa-Kommissionen i Danmark

Repræsentationen er Europa-Kommissionens lokale kontor i Danmark, som ligger i København.

Vores opgave er at:

  • Forklare, hvad EU-politikker betyder for dig i Danmark
  • Forsyne de danske myndigheder og berørte parter i Danmark med information om EU
  • Tilbyde presse- og medietjenester i Danmark om nye udviklinger i udarbejdelsen af EU-politikker
  • Være Europa-Kommissionens talerør i Danmark
  • Holde Kommissionen i Bruxelles underrettet om vigtige politiske, økonomiske og sociale hændelser i Danmark

Følg pressemeddelelser fra Europa Kommissionen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Europa Kommissionen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye