Poul Nyrup Rasmussen vinder prestigepris for arbejde med erhvervsuddannelserne
Tidligere statsminister og formand for EuroSkills 2025 Poul Nyrup Rasmussen bliver hyldet for sin stærke indsats med at løfte erhvervsuddannelsernes status og synlighed.

Det var med rosende ord og stort, stående bifald, at Erhvervsuddannelsesprisen 2025 blev overrakt til tidligere statsminister og formand for EuroSkills 2025 Poul Nyrup Rasmussen.
Prisen bliver uddelt af Praxisfonden og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, og den hylder personer eller organisationer, som gør en ekstraordinær indsats for erhvervsuddannelserne.
Poul Nyrup Rasmussen modtager prisen for sit store personlige engagement og for at sætte faglig stolthed og fremtidens faglærte arbejdskraft højt på dagsordenen.
Morten Emborg, der er formand for priskomitéen, kalder Poul Nyrup Rasmussens arbejde for ”en uvurderlig indsats” og understreger, hvor vigtig politisk engagement er for udviklingen af erhvervsuddannelserne.
Stort engagement for at fremme erhvervsuddannelser
EuroSkills 2025 er Europas største konkurrence for unge faglærte, og når eventet afholdes i Danmark, bliver det med Poul Nyrup Rasmussen som formand.
Som formand udviser Nyrup et stort og oprigtigt engagement i at fremme de erhvervsrettede uddannelser. Priskomiteen fremhæver, hvordan Nyrup bidrager med stærke kompetencer, netværk og personlig samt professionel dedikation.
"Poul Nyrup Rasmussens vision har været klar fra start: Målet er at inspirere flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og samtidig styrke uddannelsers position i samfundet," siger Morten Emborg og påpeger, at det er en vision, der flugter med regeringens målsætning om at uddanne 100.000 flere faglærte inden 2030.
Priskomitéen roser også Poul Nyrup Rasmussen for sit sociale engagement - blandt andet for initiativet Headspace, der tilbyder gratis rådgivning til børn og unge.
Passion og personlig drøm om faglige uddannelser
Poul Nyrup Rasmussen modtog prisen foran omkring 700 tilskuere på Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers årsmøde i Nyborg.
"Det er en stor ære. For mig er prisen en stærk anerkendelse af den fælles indsats, mange hver dag lægger for at styrke erhvervsuddannelserne. Vi står med et enormt potentiale i de faglærte veje – ikke kun som karrierespor, men som helt centrale byggesten i vores velfærd, innovation og grønne omstilling", siger Poul Nyrup Rasmussen i et takkecitat.
Poul Nyrup Rasmussen fortæller, at han selv tidligt drømte om en faglig uddannelse. Det blev dog aldrig til en snedkeruddannelse, men i stedet en politisk karriere, der formede hans arbejdsliv. Alligevel har glæden ved fagligt arbejde aldrig sluppet ham – og netop dét gør det særligt meningsfuldt at modtage Erhvervsuddannelsesprisen.
"Jeg drømte egentlig tidligt i Esbjerg om en faglig uddannelse. Det var værdsat for os unge at træffe et så prestigefyldt valg. At kunne fokusere, skabe et resultat og få respekt og anerkendelse derfor, det er noget grundlæggende for os alle", siger han.
Poul Nyrup Rasmussen roser nutidens unge for at søge mod erhvervsuddannelserne og nævner også, at det er opløftende at mærke den voksende opmærksomhed omkring erhvervsuddannelserne i forbindelse med EuroSkills i Danmark.
"De faglærte vil igen indtage respekten i samfundet hos alle. Vi kan realisere Danmarks fornyelse i fuld beskæftigelse og stor moderne konkurrencekraft med vores unge faglærte, men ikke uden," lyder det fra Poul Nyrup Rasmussen.
Om Erhvervsuddannelsesprisen
- Erhvervsuddannelsesprisen bliver uddelt af Praxisfonden og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
- Prisen blev stiftet i 2023 og bygger videre på arven fra Overlærer M. Rasmussens Mindepris. Den har til formål at anerkende dem, der nytænker og udvikler erhvervsuddannelserne.
- Til næste år hylder Erhvervsuddannelsesprisen landets mange dygtige undervisere, der gør en uvurderlig indsats på skolerne.
Kontakter
Sofie LewringDanske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Tlf:51186213sol@deg.dkBilleder
Om Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier:
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, i daglig tale DEG, er forening for de erhvervsrettede uddannelser, hhx, htx, eud, eux og amu. DEG består af de to foreninger DEG–Lederne og DEG–Bestyrelserne, som arbejder for at skabe de bedst mulige forhold for de erhvervsrettede uddannelser til gavn for eleverne og kursisterne. DEG varetager medlemsskolernes uddannelsespolitiske interesser over for arbejdsmarkedets parter, øvrige interessenter og politikere.
Følg pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Ventet EUD-aftale på plads: DEG glæder sig over større frihed og bedre rammer6.5.2025 20:56:52 CEST | Pressemeddelelse
DEG glæder sig over en ny politisk aftale, hvor erhvervsuddannelserne kan se frem til en millionindsprøjtning til at løse nogle af de vigtigste udfordringer. Midlerne gives med få bindinger, hvilket giver skolerne frihed til at bruge pengene bedst muligt efter lokale behov.
DEG glæder sig over ambitiøst udspil: Større frihed og bedre rammer for erhvervsuddannelserne5.3.2025 10:25:28 CET | Pressemeddelelse
Regeringens netop offentliggjorte udspil 'Forberedt på Fremtiden VII' afsætter over 350 millioner kroner årligt til erhvervsuddannelserne. Med udspillet, der supplerer de allerede afsatte 300 millioner kroner til grøn omstilling og social- og sundhedsuddannelserne, sender regeringen et stærkt signal om, at erhvervsuddannelserne er en central del af Danmarks fremtid. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier glæder sig over initiativerne, der adresserer en række centrale temaer af stor betydning for erhvervsuddannelserne.
Fra klasselokale til byggeplads: hhx-elever udfordrer Davidsen med nytænkende idéer ved DM i Erhvervscase5.3.2025 04:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største konkurrence i forretningsudvikling, DM i Erhvervscase, sætter i år fokus på den danske byggebranche.
Ny politisk aftale om EPX: Et vigtigt skridt for fremtidens unge19.2.2025 09:41:25 CET | Pressemeddelelse
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), SF og Dansk Folkeparti har indgået en politisk rammeaftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse – EPX. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) ser aftalen som et vigtigt og visionært skridt mod en stærkere kobling mellem teori og praksis i ungdomsuddannelserne.
Finanslovsaftale 2025: Mere ligestilling i A-fagstaxameter, men udfordringer for mange erhvervsgymnasier består22.11.2024 11:33:49 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, SF og Radikale Venstre har landet finanslovsaftalen for 2025, som bl.a. indeholder en tilskudsomlægning på gymnasieområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum