Nye danmarksmestre i forretningsudvikling: Erhvervsliv imponeret af elevers AI-idé
En idé om en AI-projekthjælper sikrede elever fra Aalborg sejren ved DM i Erhvervscase.

Tre elever fra Aalborg Handelsskole kan nu kalde sig for danmarksmestre.
Ved finalen i DM i Erhvervscase 2025 overbeviste de dommerne om, at deres bud på en ny forretningsidé til tømmerhandlen Davidsen skulle løbe med vinderstatuetten.
Op mod 10.000 hhx-elever fra hele landet har arbejdet med Davidsen som case.
I september ved de regionale mesterskaber blev de seks bedste idéer udvalgt til finalen, der er afholdt i dag på Axelborg i København.
Elevernes store arbejdsindsats og innovative idéer imponerede Henrik Clausen, administrerende direktør i Davidsen, som var en del af dommerpanelet.
”Den nytænkning og idérigdom, eleverne har vist, har været helt utrolig. Samtidigt har de vist, at de kan omsætte teori til konkrete tiltag, som kan skabe værdi for en virksomhed som Davidsen,” siger han.
AI-projekthjælperen Mester D
På førstepladsen blev eleverne Sarah Balle Aaen, Julie Velling Christensen og Malou Callisen Brogaard fra Aalborg Handelsskole - Turøgade rost for deres gode forarbejde samt deres realiserbare koncept om en AI-projekthjælper med navnet Mester D.
AI-Projekthjælperen skal hjælpe tømrere og andre håndværkere med sparring samt byggerådgivning, der er tilpasset den nyeste lovgivning.
Andenpladsen gik til Amalia Tandberg, Gustauv Stjerne-Holm, Kristina Bjerg og Lasse Damsbo fra Handelsgymnasiet Vestfyn, mens tredjepladsen gik til Carl Bech, Julius Møllegaard og Sylvester Tarp fra TietgenSkolen.
Og alle elever – uanset placering – kan være stolte, lyder det fra Henrik Clausen.
”Det glæder mig, at så mange elever har arbejdet med Davidsen som case og nu kender mere til os. Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for den kommende generation og ser DM i Erhvervscase som en vigtig bro mellem uddannelse og erhvervsliv,” forklarer Henrik Clausen.
Erhvervslivet har brug for innovative kræfter
DM i Erhvervscase er Danmarks største konkurrence i forretningsudvikling og afholdes hvert år af Dansk Erhverv i samarbejde med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
Dommerpanelet består af hhx-undervisere samt repræsentanter fra erhvervslivet.
Ifølge uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, Claus Rosenkrands Olsen, rammer konkurrencen lige ind i de kompetencer, der efterspørges i erhvervslivet:
”Eleverne har imponeret med deres dedikation og skarpe præsentationer. De har arbejdet med at omsætte teori til nye, innovative løsninger, og det er kompetencer, der kan være med til at udvikle og vækste de danske virksomheder," siger Claus Rosenkrands Olsen.
Undervisning tæt på virkeligheden
DM i Erhvervscase understøtter det særlige fokus på erhvervsrettede kompetencer, som kendetegner undervisningen på hhx.
Formand for gymnasieudvalget i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Niels Yde understreger betydningen af konkurrencen:
"Jeg er meget imponeret over, hvordan eleverne har kombineret faglig viden med kreativ tænkning og udviklet løsninger, der både er nytænkende og brugbare i praksis. Det understreger, hvor vigtigt det er at give unge mulighed for at arbejde med autentiske erhvervscases, som er kernedisciplin på de erhvervsgymnasiale uddannelser, " siger Niels Yde og fortsætter:
"En stor tak skal lyde til Davidsen for at stille en spændende case til rådighed og til Dansk Erhverv for det stærke samarbejde om DM i Erhvervscase."
Om DM i Erhvervscase
- DM i Erhvervscase er Danmarks største konkurrence i forretningsudvikling, der afholdes hvert år af Dansk Erhverv og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
- Forløbet starter på skolerne, hvor hhx-elever i 2.g i grupper udvikler nye forretningsstrategier for en udvalgt virksomhedscase.
- De stærkeste idéer går videre til de regionale mesterskaber, hvor et dommerpanel af undervisere og repræsentanter fra erhvervslivet udpeger de sidste seks hold, der går videre til finalen.
- Hvert år deltager op mod 10.000 elever fra hele landet. I 2025 kvalificerede 36 hold sig til de regionale mesterskaber.
- I år er Davidsen udvalgt som erhvervscase. Tidligere år har det været blandt andre PureGym, Louis Nielsen, Lagkagehuset og Normal.
De seks finalsthold
- Aalborg Handelsskole – Turøgade
Sarah Balle Aaen, Julie Velling Christensen & Malou Callisen Brogaard - Handelsgymnasiet Vestfyn - Det Blå Gymnasium
Amalia Tandberg, Gustauv Stjerne-Holm, Kristina Bjerg & Lasse Damsbo - TietgenSkolen
Carl Bech, Julius Møllegaard & Sylvester Tarp - Niels Brock - Det Internationale Gymnasium
Axel Ulderup Jørgensen, Karla Bach Thomassen, Marie Møller & Phillip Seifert Hegelund - Frederikshavn Handelsskole
Elias Legård Pedersen, Jacob Bang Frandsen, Lucas Lyng Larsen & Magnus Kjær Lyng - CELF – Lolland Falster
Jensigne Jo Rasmussen, Mikkel Mathis Elkjær, Philip Schønbech Vilhof & Silje Gudesen Plovdahl
Kontakt
- Davidsen A/S: Simon Lindblad-Madsen, PR og kommunikationschef, mobil: 26310152
- Dansk Erhverv: Claus Rosenkrands Olsen, uddannelsespolitisk chef, mobil: 29494696
- Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier: Sofie Lewring, kommunikationskonsulent, mobil: 51186213
Om Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier:
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, i daglig tale DEG, er forening for de erhvervsrettede uddannelser, hhx, htx, eud, eux og amu. DEG består af de to foreninger DEG–Lederne og DEG–Bestyrelserne, som arbejder for at skabe de bedst mulige forhold for de erhvervsrettede uddannelser til gavn for eleverne og kursisterne. DEG varetager medlemsskolernes uddannelsespolitiske interesser over for arbejdsmarkedets parter, øvrige interessenter og politikere.
Følg pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Ny aftale baner vejen for EPX - men detaljer vækker bekymring hos DEG11.6.2025 12:04:07 CEST | Pressemeddelelse
Den første delaftale om et nyt institutionslandskab er landet. Hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier bliver aftalen både mødt med opbakning og bekymring.
Poul Nyrup Rasmussen vinder prestigepris for arbejde med erhvervsuddannelserne7.5.2025 19:11:20 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere statsminister og formand for EuroSkills 2025 Poul Nyrup Rasmussen bliver hyldet for sin stærke indsats med at løfte erhvervsuddannelsernes status og synlighed.
Ventet EUD-aftale på plads: DEG glæder sig over større frihed og bedre rammer6.5.2025 20:56:52 CEST | Pressemeddelelse
DEG glæder sig over en ny politisk aftale, hvor erhvervsuddannelserne kan se frem til en millionindsprøjtning til at løse nogle af de vigtigste udfordringer. Midlerne gives med få bindinger, hvilket giver skolerne frihed til at bruge pengene bedst muligt efter lokale behov.
DEG glæder sig over ambitiøst udspil: Større frihed og bedre rammer for erhvervsuddannelserne5.3.2025 10:25:28 CET | Pressemeddelelse
Regeringens netop offentliggjorte udspil 'Forberedt på Fremtiden VII' afsætter over 350 millioner kroner årligt til erhvervsuddannelserne. Med udspillet, der supplerer de allerede afsatte 300 millioner kroner til grøn omstilling og social- og sundhedsuddannelserne, sender regeringen et stærkt signal om, at erhvervsuddannelserne er en central del af Danmarks fremtid. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier glæder sig over initiativerne, der adresserer en række centrale temaer af stor betydning for erhvervsuddannelserne.
Fra klasselokale til byggeplads: hhx-elever udfordrer Davidsen med nytænkende idéer ved DM i Erhvervscase5.3.2025 04:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største konkurrence i forretningsudvikling, DM i Erhvervscase, sætter i år fokus på den danske byggebranche.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum