Ny mikrochip skal hjælpe patienter med epilepsi
Baseret på forskning i ”brain-computer-interface” fra Aarhus Universitet, skal et nyt dansk forskningsprojekt færdigudvikle en mikrochip, som er i stand til med høj præcision at genkende mønstre i signaler fra hjernen, og rapportere når patienter oplever epileptiske anfald. Innovationsfonden har investeret 17,5 mio. kr. i projektet.

60 millioner mennesker lider af epilepsi globalt, og sygdommen står for en samlet sundhedsomkostning på næsten 800 mia. kr. Nu skal en ny dansk mikrochip skabe hurtigere, mere præcis og mindre arbejdskrævende diagnosticering af epilepsi.
Projektet, der hedder EPIFY, har været undervejs i nogen tid, hvor der er blevet afprøvet forskellige løsninger. En prototype er nu klar til at blive optimeret og gjort færdig til afprøvning i kliniske studier. En bred gruppe af eksperter indenfor elektronik, computervidenskab og neurofysiologi, sammen med virksomheden Cenexum Technologies, står bag projektet:
- EPIFY udnytter den nyeste forskning indenfor databehandling til påvisning af epileptiske anfald. Projektet integrerer avanceret chipteknologi med et neuralt netværk til nøjagtig detektion af epileptiske anfald. Vi håber på, at vores færdige produkt vil kunne give patienter bedre adgang til hurtig og præcis diagnose og desuden spare sundhedssystemet for mange arbejdstimer fra højtspecialiserede medarbejdere, som i dag udgør en flaskehals i systemet, siger Dennis B Henriksen, som er CEO i Cenexum Technologies ApS.
Til gavn for patienterne og sundhedsvæsenet
Elektroencefalografi (EEG), som måler signaler fra hjernen, anvendes som standard i diagnosen af epilepsi i hele verden. I dag findes der ikke nogen systemer tilgængelige, som med tilstrækkelig præcision kan erstatte den menneskelige analyse af EEG data. EPIFY retter sig i første omgang mod patienter, der gennemgår såkaldt langtidsmonitorering, hvor mængden af data efterfølgende kræver timevis af arbejde med visuel analyse fra specialister.
Det færdige produkt forventes at blive implementeret på hospitaler og sigter mod at skabe hurtigere og mere præcis diagnose ved at automatisere detektion og klassificering af epilepsi. Dette vil både være til gavn for patienterne at få lettere adgang til denne form for avanceret diagnostik og for sundhedsvæsenet, hvor arbejdsbyrde og omkostninger reduceres.
EPIFY er et samarbejde mellem den danske virksomhed Cenexum Technologies ApS, Århus Universitet, Århus Universitetshospital, Epilepsihospitalet Filadelfia og konsulentvirksomheden Qmed Consulting.
Fakta
- Innovationsfondens investering: 17,5 mio. kr.
- Samlet budget: 23,4 mio. kr.
- Varighed: 3 år
- Officiel titel: EPIFY - A real-time brain-inspired system-on-chip for early detection of seizure in epilepsy.
Kontakter
Dennis B HenriksenCEOCenexum Technologies ApS
Tlf:40 96 77 30dhenriksen@ventac-partners.comLine SkouboePresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:61905039line.skouboe@innofond.dkOm Innovationsfonden
Innovationsfonden accelererer forskning og innovation til løsninger, der styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed.
Følg pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Dansk megawatt-løsning skal bane vej for grøn tung transport i Europa14.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningsprojekt skal udvikle lynladere til ellastbiler og andre store køretøjer. Der er potentiale for produktion i Danmark og eksport til hele Europa. Innovationsfonden investerer 15,7 mio. kr. i projektet.
Ny banebrydende teknologi skal beskytte Danmarks kritiske undervandsinfrastruktur6.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forsknings- og innovationsprojekt udvikler en autonom undervandsdrone, der skal beskytte kritisk infrastruktur under havets overflade mod trusler og sabotage. Innovationsfonden investerer 26 mio. kr. i projektet.
Kvantestrategi giver pote: Lovende tendenser i ansøgninger peger mod en stærk dansk kvantefremtid3.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med store investeringer, stigende international interesse og stærk erhvervsinvolvering er Danmark godt på vej mod en styrket position i det globale kvantekapløb. Over tre år investerer Innovationsfonden mere end 300 mio. kroner i kvanteprojekter. Fire nye, stærke projekter er søsat, mens yderligere en stribe projekter af høj kvalitet er på vej igennem ansøgningsprocessen.
Kan samtaler med en robot mindske stress og fange tidlige tegn på sygdom?2.7.2025 08:38:52 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan interagerer kunstige samtaleagenter med mennesker? Hvordan kan de bruges til at træne vores sociale færdigheder, forbedre vores mentale sundhed og opdage tidlige tegn på demens eller alzheimers? Nyt forskningsprojekt vil forbedre vores mentale sundhed gennem tidlig diagnosticering og præventive løsninger med brug af AI-modeller. Innovationsfonden investerer 19,2 millioner kroner i projektet.
Dansk forskning skal bane vej for ny behandling af HPV-relateret kræft26.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forsknings- og innovationsprojekt skal bane vejen for klinisk afprøvning af ny medicin til behandling af HPV-associeret hoved-hals-kræft. Innovationsfonden investerer knap 29 mio. kr. i ORCHID-projektet, der skal føre til bedre overlevelse og færre bivirkninger for patienter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum