Privat hjemmehjælp stormer frem
6.5.2025 09:24:30 CEST | Ældreministeriet | Pressemeddelelse
Flere og flere ældre vælger privat leverandør af hjemmehjælp. Redegørelse om ældreområdet 2025 viser, at op mod halvdelen af alle modtagere af hjemmehjælp nu benytter sig af en privat leverandør. Mellem 2011 og 2023 er andelen steget fra 33,4 procent til 42,9 procent.

Når det gælder levering af mormormad eller gulvvask og personlig pleje, så vælger flere og flere danskere private leverandører til.
I dag har alle ældre, som modtager hjemmehjælp, frit valg mellem mindst to leverandører af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice. Med ældreloven udvides det frie valg til at omfatte den nye helhedspleje, og som noget nyt også genoptræning.
Nogle kommuner kan i dag ikke byde på private leverandører som alternativ til den offentlige leverandør. I de tilfælde modtager borgerne såkaldte frit valgs-beviser, så de selv kan hyre en privat virksomhed, hvis de ønsker det.
- Som ældreminister glæder jeg mig over, at flere ældre benytter sig af deres frie valg og vælger en privat leverandør. Konkurrence skaber altid udvikling, og det er godt med et mangfoldigt udbud, så man kan tilvælge lige netop den leverandør, som man synes leverer den lækreste mad, den bedste pleje eller prima rengøring, siger ældreminister Mette Kierkgaard.
Ældreministeriet har netop oversendt den nye ældreredegørelse for 2025 til Folketinget. Redegørelsen viser, at andelen af hjemmehjælpsmodtagere i alderen 67 år og derover, der benytter sig af en privat leverandør, har været stigende over en længere periode.
Mellem 2011 og 2023 er andelen steget fra 33,4 procent til 42,9 procent. Særligt ses en stigning blandt personer, der både modtager personlig pleje og praktisk hjælp, hvor andelen er steget fra 28,1 procent i 2011 til 45,2 procent i 2023.
- Den nye helhedspleje med transparente takster, som indføres fra den 1. juli 2025, skaber den største markedsåbning for private leverandører i 20 år. Jeg er sikker på, at landets ældre får endnu mere at vælge imellem, når de fremover skal vælge deres hjemmehjælp, siger Mette Kierkgaard.
Redegørelse om ældreområdet forhandles i Folketinget den 20. maj 2025.
Kontakter
Ældreministeriets pressevagt
Tlf:2364 4292Links
Følg pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Fremtidens ældreliv på dagsordenen ved uformelt EU-rådsmøde på Cypern13.2.2026 13:59:34 CET | Pressemeddelelse
Flere ældre og mangel på arbejdskraft presser ældreplejen i hele Europa. På et uformelt EU-rådsmøde på Cypern den 12.–13. februar deler ældreminister Henrik Frandsen de danske erfaringer.
Presseinvitation: Ministeroverdragelse i Ældreministeriet3.2.2026 09:30:04 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 3. februar kl. 14 vil der blive afholdt ministeroverdragelse i Ældreministeriet.
Stor interesse for at komme med i ny alliance30.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lang række aktører ønsker at engagere sig i arbejdet for et aldersvenligt samfund. Mere end 60 aktører har nu tilsluttet sig Alliancen for et aldersvenligt Danmark. Ældreministeren opfordrer til, at endnu flere slutter sig til alliancen.
Rejsehold skal understøtte tryghed og forståelse i ældreplejen for LGBT+-personer29.1.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen lancerer ny indsats, der skal bidrage til, at ældre LGBT+-personer bliver mødt med forståelse og accept i ældreplejen.
Ni projekter skal hjælpe udsatte ældre28.1.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ni kommuner har fået penge til at iværksætte projekter, der skal forbedre livet for udsatte ældre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum