Biodiversitetsrådets anbefalinger til en kommende biodiversitetslov

På trods af årtiers indsats, er tabet af biodiversitet i Danmark ikke stoppet. Tværtimod er naturen og biodiversiteten på land, i søer og vandløb og i havet fortsat under stort pres. Derfor vurderer Biodiversitetsrådet, at det er helt afgørende med vedtagelsen af en biodiversitetslov, der sætter tydelige, langsigtede og forskningsbaserede rammer for Danmarks indsats.

Med sine anbefalinger kan Biodiversitetsrådet som uafhængigt og forskningsbaseret ekspertorgan bidrage til, at en biodiversitetslov bliver et solidt og forpligtende fundament for fremtidens natur- og biodiversitetspolitik.

”En biodiversitetslov kan blive et vendepunkt for biodiversiteten i Danmark. Vi ved hvad der skal til; meget mere beskyttet og sammenhængende plads af høj kvalitet for biodiversiteten. Hvis loven hviler på forskningsbaseret viden og sætter langsigtede og bindende mål for beskyttelse og genopretning, kan vi vende tabet af biodiversitet til fremgang. Dermed skaber vi grundlaget for, at de kommende generationer kan opleve en rig og mangfoldig natur," siger Signe Normand, forperson for Biodiversitetsrådet og professor ved Aarhus Universitet.

Med lanceringen af den nye hjemmeside ønsker rådet at gøre sine anbefalinger bredt tilgængelige – ikke kun for beslutningstagere, men også for fagfolk og borgere, der ønsker at forstå, hvad en biodiversitetslov kan rumme, og hvordan den kan udformes, så den kan gøre en forskel for Danmarks biodiversitet.

Vedvarende og sammenhængende fokus på biodiversiteten

En biodiversitetslov skal ikke ses som et detaljeret værktøj, men som en tværgående og koordinerende retlig ramme, der på nationalt plan sikrer et kontinuerligt fokus på biodiversiteten. Den vil derfor ikke ændre på eksisterende lovgivning, som fx naturbeskyttelsesloven og skovloven.

”Biodiversitetsloven vil fungere som en overbygning på den eksisterende lovgivning, der sikrer, at Danmarks indsats for at genoprette og beskytte biodiversiteten får en retlig og målsættende ramme. Den vil ikke pålægge kommuner, regioner eller specifikke sektorer direkte forpligtelser, men vil skabe et forbedret beslutningsgrundlag og sikre en styrket beslutningsproces for Danmarks samlede biodiversitetsindsats,” forklarer Birgitte Egelund Olsen, medlem af Biodiversitetsrådet og professor i miljøret ved Aarhus Universitet.

Danmark har forpligtet sig til FN’s ’Globale Rammeaftale for Biodiversitet’ og EU’s ’Biodiversitetsstrategi for 2030’. Biodiversitetsrådet anbefaler, at den kommende biodiversitetslov bygger på disse internationale og EU-baserede aftaler. Derfor er det rådets anbefaling, at 30 % af Danmarks land- og havarealer udpeges som beskyttede naturområder, heraf 10 % som strengt beskyttede områder. Biodiversitetsrådets seneste opgørelse viser, at omkring 2 % af henholdsvis Danmarks land- og havareal for nuværende med sikkerhed kan betegnes som beskyttede områder. Biodiversitetsrådet peger i sine rapporter på flere veje til 30 % beskyttede områder.

Regeringen har i regeringsgrundlaget og med den grønne trepartsaftale taget initiativ til, at Danmark skal have en lov om natur og biodiversitet. I løbet af 2025 vil Folketingets partier blive indkaldt til forhandlinger om loven.

Gå i dybden med Biodiversitetsrådets anbefalinger til en ny biodiversitetslov: https://www.biodiversitetsraadet.dk/biodiversitetslov