Arbejde lukker Næstved Svingbro i aften- og nattetimerne
Vestre Ringvej bliver spærret mellem rundkørslerne ved Karrebækvej og ved Industrivej aftener og nætter i denne uge fra den 7. maj til den 9. maj på grund af arbejde på Næstved Svingbro.

Natten mellem onsdag den 7. maj og torsdag den 8. maj samt mellem torsdag den 8. og fredag den 9. maj vil Vejdirektoratet udføre vedligeholdelsesarbejde på Næstved Svingbro.
Det er nødvendigt at udføre yderligere finjustering af et par af broens seks rigler efter den nylige renovering i 2024. Riglerne sikrer, at broens svingfag er låst, når den er i lukket eller åben position.
Arbejdet vil hovedsageligt omfatte udtagning af rigler, udskiftning af lejepander, udskiftning af afbalancerede stålplader og afslutningsvis genmontering af riglerne.
Information til trafikanterne
Vestre Ringvej spærres mellem rundkørslerne ved Karrebækvej og ved Industrivej i aften- og nattetimerne fra onsdag den 7. maj til og med fredag den 9. maj om morgenen. Arbejdet udføres i tidsrummet fra klokken 18.00 til 5.00 begge nætter, og der vil i dette tidsrum være omkørsel via Næstved Havn.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Hans-Aage CorduaProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 75 01haco@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
90-års jubilæum giver længere rejsetid på Den Nye Lillebæltsbro6.5.2025 13:17:42 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter skal forberede sig på lidt ekstra rejsetid hen over Den Nye Lillebæltsbro lørdag den 10. maj, når Den Gamle Lillebæltsbro bliver spærret i anledning af broens 90-års jubilæum.
Bro løftes på plads over E45 ved Sdr. Borup6.5.2025 08:09:42 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med udvidelsen af den krydsende vej over E45 Nordjyske Motorvej ved <43> Sdr. Borup skal broelementer i weekenden den 10. og 11. maj løftes på plads. Det betyder samtidig, at trafikanterne må ud på en lille omkørsel mens arbejdet står på.
Rastepladserne og til- og frakørsel <54> Ejer Bavnehøj på E45 lukker i en kortere periode2.5.2025 10:21:41 CEST | Pressemeddelelse
Der skal etableres nye til- og frakørsler ved <54> Ejer Bavnehøj på E45 Østjyske Motorvej, og derfor lukker Vejdirektoratet de to rastepladser samt til- og frakørsler fra Risvej i forskudte perioder i maj, juni og juli.
Støjende arbejde i dagtimerne ved ny jernbane nær Odense 9-10. maj2.5.2025 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 9. og lørdag den 10. maj vil der blive udført støjende arbejde i dagtimerne ved Odense på den nye jernbane over Vestfyn.
Ny asfalt på Roskildevej nord for Ringsted2.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der skal lægges ny asfalt på Roskildevej mellem Ringsted og Ortved. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne, hvor det er til mindst gene for trafikanterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum