Knoglebrud koster mere med type 1 diabetes
Ny forskning fra Syddansk Universitet viser, at sundhedsomkostningerne for patienter med knoglebrud er højere for personer med type 1 diabetes end for personer uden. Forebyggelse vil muligvis kunne nedbringe omkostningerne
Man ved, at patienter med type 1 diabetes har en øget risiko for komplikationer i forbindelse med et knoglebrud. Det skyldes blandt andet forandringer i knoglerne, men også en øget risiko for fald på grund af komplikationer til diabetes som for eksempel nerveskader i fødderne.
Det er dog ikke tidligere blevet undersøgt, om sundhedsomkostningerne var højere for personer med type 1 diabetes og knoglebrud. Det har en forskergruppe fra Syddansk Universitet nu undersøgt i samarbejde med forskere fra Steno Diabetes Center Nordjylland og ETH Zurich.
De har matchet en gruppe personer med type 1 diabetes med en tilsvarende gruppe personer uden diabetes. På den måde har de kunnet sammenligne sundhedsomkostningerne for de to grupper af personer med et brud på knoglerne.
-Vi ser, at omkostningerne generelt er højere for personer med type 1 diabetes, når de får et knoglebrud. Det gælder for alle typer brud undtagen hoftefraktur, forklarer Troels Kristensen, lektor i sundhedsøkonomi og -politik ved DaCHE – Dansk Center for Sundhedsøkonomi, SDU.
-Det var lidt overraskende, at der ikke var forskel ved hoftefrakturen. Det er den mest omkostningstunge type brud.
Patienter med type 1 diabetes har dog stadig en fem gange højere risiko for hoftebrud og en højere dødelighed.
En større opmærksomhed på forebyggelse
Der er altså ingen forskel i de samlede sundhedsomkostninger ved et hoftebrud, mens alle andre typer brud er dyrere, hvis personen har type 1 diabetes. Det skyldes blandt andet et højere medicinforbrug og længere indlæggelse.
Et øget fokus på forebyggelse kan måske være løsningen.
-Vi skal have et større fokus på at forebygge knoglebrud ved personer med type 1 diabetes, for eksempel ved at have fokus på det til de årlige kontroller for sygdommen. Det vil potentielt kunne reducere både risikoen og de økonomiske omkostninger, forklarer Annika Vestergaard Kvist. Studiet var en del af hendes ph.d. ved SDU.
Type 1 diabetes
Type 1 diabetes er en kronisk sygdom, det vil sige, at den ikke kan fjernes. Det er en såkaldt autoimmun sygdom. Autoimmun betyder, at immunforsvaret går til angreb på kroppens egne celler. Immunforsvaret dræber de celler, der producerer insulin.
Man kender ikke årsagen til sygdommen, og den kan ikke forebygges eller helbredes. Patienter med type 1 diabetes skal tage insulin resten af livet.
Der er er risiko for at udvikle følgesygdomme som blindhed, nyresvigt og nerveskader, hvis ikke sygdommen behandles.
Om studiet
- Forskerne har brug data fra Landspatientregistret. Her har de set på patienter med et knoglebrud på hofte, overarm, underarm, fod og/eller ankel.
- De 4.158 patienter med type 1 diabetes blev matchet 1:4 med en tilsvarende patient uden diabetes.
- De har sammenlignet de direkte sundhedsomkostninger det første år efter en fraktur ved personer med type 1 diabetes og personer uden diabetes.
- Frakturtyper: Hofte, overarm, underarm, fod og ankel.
Læs studiet
“Direct healthcare cost of fractures in patients with type 1 diabetes: a population-based cohort study in Denmark" er udgivet i The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism (JCEM)
Kontakter
Marianne Lie BeckerJournalistDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Tlf:21 26 19 26mlbecker@health.sdu.dkNana Olejank HansenKommunikationsmedarbejder Klinisk Institut/Institut for Regional Sundhedsforskning
Tlf:65 50 30 64Tlf:22 43 30 64nolejank@health.sdu.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Ny institutleder på Retsmedicinsk Institut på SDU2.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Simon Kjær Hermansen konstitueres som institutleder for Retsmedicinsk Institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet pr. 1. maj 2025. Han afløser Peter Mygind Leth, som fratræder posten, men fortsætter som statsobducent og professor i endnu et års tid.
Direktøren for Danish Advanced Research Academy tiltræder1.5.2025 14:59:31 CEST | Pressemeddelelse
Philip Hallenborg var en del af teamet bag fondsansøgningen. Nu skal han stå i spidsen for det nationale Ph.D.-akademi, Novo Nordisk Fonden har finansieret for at samle universiteterne om udvikling af danske forskningstalenter.
MedTech Odense uddeler de første millioner til udvikling af banebrydende sundhedsteknologi på hjerteområdet1.5.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pionerprojektet DANARC er den første modtager af en bevilling fra MedTech Odense - den første af flere bevillinger til projekter i de kommende år. DANARC vil udvikle en robot, der kan skanne og diagnosticere hjertekarsygdomme. En automatiseret løsning, der kan forkorte de stigende ventetider og gøre en forskel for patienter.
SDU-forskere er med til at sikre god rapportering af forskning30.4.2025 07:43:42 CEST | Pressemeddelelse
God forskning handler ikke kun om, hvad man finder ud af, men i lige så høj grad, hvordan man er nået frem til det, og hvordan det beskrives. Tre forskere for Syddansk Universitet har nu været med til at opdatere de vigtigste rapporteringsvejledninger inden for sundhedsforskning.
Ny professor vil styrke forskningen i kampen mod aggressiv hjernekræft24.4.2025 10:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Helge Thisgaard udnævnes til professor i medicinsk fysik ved Forskningsenheden for Nuklearmedicin, Klinisk Institut, SDU og OUH den 1. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum