Undersøgelse skal tage temperaturen på mulighederne for finansiering i landdistrikter
Efter et møde med en række interessenter er erhvervsminister Morten Bødskov og minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin enige om at få foretaget en undersøgelse af, om regler og praksis spænder ben for finansiering af lån i landdistrikterne.
Kan der gøres mere for hjælpe ildsjælene i landdistrikterne på vej? Står regler og praksis for långivning i vejen for købet af drømmehuset?
De spørgsmål har de to ministre mandag drøftet med en række interessenter. Mødet kommer i kølvandet på, at regeringen for nylig præsenterede sit forslag til at forbedre den ordning, der giver statsgaranti til boligkøb i landdistrikter.
Med en ny undersøgelse skal det afdækkes, om der er behov for at tage yderligere initiativer.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Jeg er glad for de indspark, vi har fået fra organisationerne. Regeringen har heldigvis allerede gjort en hel stribe ting for vores landdistrikter, men det står klart, at der er efterspørgsel på mere. Nu skal vi have undersøgt, om der skal skrues endnu mere på knapperne. For målet er klart: der skal være finansiering til liv og vækst i landdistrikterne”.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger:
”Drømmen om egen bolig skal ikke begrænses af, hvilket postnummer du har i Danmark. Derfor vil regeringen nu have undersøgt, hvad vi kan gøre for at adgang til lån og finansiering til boliger i vores landdistrikter bliver gjort lettere.”
Undersøgelsen vil fokusere på, om de gældende regler er hensigtsmæssige og overskuelige, og om bankerne tolker reglerne for stramt.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ny analyse: Små ændringer kan hjælpe med unges afhængighed af sociale medier19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger på, at selv små ændringer i unges onlinevaner kan bryde deres automatiske og ofte ubevidste forbrug af sociale medier.
Regeringen styrker indsatsen mod økonomisk kriminalitet efter ’Den Sorte Svane’11.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kriminelle, hvad end de har rygmærker eller habitter på, skal ikke have lov at snyde, bedrage og stjæle fra fællesskabet. Derfor strammes grebet nu om de økonomisk kriminelle med flere tiltag.
Nye iværksætterguides skal hjælpe virksomheder godt fra start i hele landet28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Iværksættere – uanset hvor i landet de vil starte virksomhed – skal have let adgang til den rette vejledning. Det er målet med den nye indsats, som har rod i Iværksætteraftalen fra juni 2024.
Nu får myndigheder nyt skyts i kampen mod ulovlig lattergas27.5.2025 13:20:33 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget en ny lov, som skal styrke indsatsen mod ulovligt salg af lattergas – særligt på sociale medier.
Ny lukkelov skal styrke butiksliv og udvikling i lokalsamfund27.5.2025 09:17:45 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige om en modernisering af lukkeloven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum