Dansk-ukrainsk samarbejde skal sikre rent vand i krigshærgede områder i Ukraine
2.5.2025 14:12:31 CEST | Miljøministeriet | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke og den ukrainske miljøminister Svitlana Grynchuk har underskrevet en samarbejdsaftale om hjælp til genopbygningen af kritisk vandinfrastruktur i Ukraine. Danmark skal bl.a. hjælpe den ukrainske by Mykolaiv, som har fået ødelagt sin vandforsyning af russiske angreb.

Krigen i Ukraine er ikke kun en katastrofe for befolkningen i landet, hvor byer ødelægges, og tusindvis af mennesker mister familiemedlemmer og deres hjem.
Natur og kritisk infrastruktur er et mål for bevidste russiske angreb, og det har efterladt Ukraine med forurenede vandreserver, brændte skove og ødelagt landbrugsjord.
Derfor har miljøminister Magnus Heunicke og den ukrainske miljøminister Svitlana Grynchuk underskrevet en samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding). Aftalen styrker samarbejdet med Ukraine om hjælpe med genopbygningen af kritisk vandinfrastruktur.
Et af de steder, der sættes ind med dansk hjælp er i byen Mykolaiv i det sydlige Ukraine. Byen har fået ødelagt sin vandforsyning af russiske angreb, og det har medført, at borgerne ikke har adgang til drikkevand, som i stedet bliver kørt til byen i lastbiler. Bad og andet vandforbrug sker med saltvand.
Som led i aftalen vil man afsøge og understøtte investeringer i genopbygning af ødelagt infrastruktur i byen.
Miljøminister, Magnus Heunicke, siger:
"Vand er et våben i krigen i Ukraine og det har medført store skader på økosystemer og miljøet. I Ukraine har krigen forurenet vigtige vand ressourcer, så tusindvis af mennesker ikke har rent drikkevand. Derfor har jeg skrevet under på en samarbejdsaftale med den ukrainske miljøminister Svitlana Grynchuk. Danmark er langt fremme, når det kommer til sikring af vandressourcer, og med aftalen hjælper vi Ukraine med at sikre rent drikkevand i byer som Mykolaiv, som har fået ødelagt deres drikkevandsressourcer."
Tal og fakta:
Siden krigens start har Ukraine opgjort over 5000 skader på miljø, som følge af krigen, herunder mere end 740 vandforvaltningsfaciliteter, der er blevet beskadiget eller ødelagt.
- Det samlede behov for genopbygning og genopretning i sektoren anslås til 11,3 milliarder USD
- Der en lang række konkrete projekter i gang med millionstøtte fra Danmark og andre aktører til genopbygningen af vandinfrastruktur i landet. Fx Udskiftning af vandrør, vandrensningssystemer og meget andet.
- Miljø- og Ligestillingsministeriet indledte i 2024 et myndighedssamarbejde med Ukraine med fokus på at beskytte miljøet og genopbygge landets vandinfrastruktur og hjælpe de ukrainske ministerier med at udarbejde lovgivning tilpasset EU´s regler på området.
- Den danske og den ukrainske miljøminister underskrev d. 29. april en såkaldt MoU, som er samarbejdsaftale mellem landene, der bl.a. skal sikre en solid forankring af samarbejdet i det ukrainske Miljøministerie.
- Forståelsesaftalen vil have fokus på genopbygning af vand og miljø i den ukrainske by Mykolaiv og dækker bl.a. følgende fire samarbejdsområder:
- Vandressourcer, herunder grundvand,
- Vandforsyning,
- Forureningskontrol
- Spildevand.
- Aftalen kan også udvides til andre områder, hvor der er behov for at genskabe og beskytte miljø- og natur.
Aftalen kan downloades nedenfor.
Kontakter
Pressekontakt til Miljø- og Ligestillingsministeriet. Pressevagten (kan ikke modtage SMS)
Tlf:+45 2091 5901presse@mim.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Muslingeskrab udfases i Bælthavet, vestlige Østersø og Isefjord4.7.2026 07:02:52 CEST | Pressemeddelelse
Miljøministeren tager et skridt mod et bedre havmiljø og sendte 3. juli en ny bekendtgørelse i høring, som på sigt opsiger muslingefiskeri med bundslæbende redskaber i Bælthavet, vestlige Østersø og Isefjord. Fiskeriet skal ophøre senest 30. september 2034, men ministeren vil undersøge, om det kan udfases markant hurtigere.
Første nationale ålekvote indføres: Flertal indfører markant begrænsning af ålefiskeri2.7.2026 12:37:36 CEST | Pressemeddelelse
Med et nyt loft over ålefiskeriet må erhvervsfiskere maksimalt lande 40 tons ål i 2026. Det har et flertal i Folketinget besluttet. Den nye kvote skal begrænse det erhvervsmæssige ålefiskeri og øge beskyttelsen af ålebestanden. Samtidig prioriteres fem mio. kroner til udsætning af ål i 2027.
Der var overtrædelser ved 3 ud af 4 virksomheder, da pesticidkontrol rykkede ud30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsens forhandlerkontrol har besøgt 88 virksomheder, der har med pesticider at gøre. 66 af dem overtræder reglerne, og 10 gange var det så groft, at virksomheden blev meldt til politiet.
Konkursboer anlægger sag mod den tidligere ledelse i Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S og kræver 450 mio. kr. i erstatning29.6.2026 15:22:19 CEST | Pressemeddelelse
Konkursboerne efter Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S anlægger en retssag mod ledelsesmedlemmerne i virksomhederne med et erstatningskrav på ca. 450 mio. kr. Regeringen har stillet den nødvendige sikkerhed for sagsomkostningerne, så retssagen kan anlægges og princippet om, at forureneren betaler forfølges.
Danmark stemmer nej: Uacceptabelt, at kosmetik med kræftfremkaldende stoffer får længere tid på hylderne26.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark vil stemme imod en aftale om ændring af EU’s kosmetikforordning. De nye regler vil forlænge perioden for, hvor lang tid, man må sælge kosmetik, som indeholder kræftfremkaldende stoffer og stoffer, som kan skade arveanlæg og forplantningsevnen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum