Handelsskoleeleverne vælger ny ledelse
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever har på organisationens generalforsamling netop valgt nyt formandsskab, der skal varetage de merkantile elevers interesser det kommende år.

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever varetager de mekantile elevers interesser og arbejder for at styrke elevernes demokratiske indflydelse på skolerne. På weekendens generalforsamling valgte handelsskoleeleverne en ny politisk ledelse, der overtager ansvaret for organisationen den 1. juli.
Karoline Ulfkjær er valgt som formand, Andreas Thorsager er valgt som politisk næstformand og Nanna Jørgensen er valgt som organisatorisk næstformand.
Karoline Ulfkjær ser frem til at sætte kursen for en styrket elevdemokratiet, hvor handelsskoleelever får en tydelig stemme i debatten om ungdomsuddannelser.
"Jeg glæder mig til at tage rollen til mig og møde nye udfordringer. Jeg vil i mit år som formand arbejde for, at elevernes stemme bliver hørt, når beslutninger skal træffes." - Karoline Ulfkjær, tiltrædende formand
Politisk næstformand Andreas Thorsager vil arbejde målrettet for at sikre, at handelsskoleelevernes perspektiver bliver hørt.
"I det kommende år vil jeg arbejde for at styrke handelsskoleelevers politiske stemme – både over for beslutningstagere og i det offentlige rum. Mit mål er, at LH bliver en synlig og seriøs aktør, der sætter dagsordenen på ungeområdet." - Andreas Thorsager, tiltrædende politisk næstformand
Der vil det kommende år også blive lagt kræfter i at styrke organisationen internt. Nanna Jørgensen udtaler:
"Jeg vil arbejde for at styrke samarbejdet og fællesskabet i organisationen. Mit mål er, at vi som organisation fungerer som en helhed, hvor engagement og initiativ bliver bakket op af solid planlægning." - Nanna Jørgensen, tiltrædende organisatorisk næstformand
Den nye ledelse tiltræder den 1. juli, og indtil da kan den afgående ledelse kontaktes om evtuelle møder og samarbejder.
Nøgleord
Kontakter
Jakob HolmFormand
Tlf:+45 51 40 15 44formand@handelselever.dkBilleder
Vi varetager handelsskoleelevernes uddannelsespolitiske interesser. Vores formål er at sikre elevers indflydelse på deres lokale skoler, og at repræsentere dem overfor politikere, samarbejdspartnere og interessenter.
Følg pressemeddelelser fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
Handelsskoleeleverne glæder sig til at starte på EPX’en15.12.2025 12:13:02 CET | Pressemeddelelse
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) ser med stor interesse og optimisme på de netop offentliggjorte anbefalinger fra EPX-ekspertgruppen om den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, der planlægges lanceret i 2030.
Elevernes HHX – elever peger vejen for, hvordan HHX skal se ud i fremtiden1.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever lancerer i dag udspillet “Elevernes HHX” - en samlet vision og plan med konkrete forslag til, hvordan HHX kan udvikles fagligt, socialt og strukturelt. Udspillet afspejler elevernes egne erfaringer, ønsker og forventninger og har til formål at sikre, at handelsgymnasierne forbliver relevante og robuste i en tid med forandringer i samfund, arbejdsmarked og uddannelse.
Unge efterlyser økonomisk dannelse – nu foreslår handelseleverne obligatorisk undervisning i privatøkonomi7.5.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) lancerer i dag et nyt politisk udspil, der sætter fokus på unges finansielle dannelse. Med et konkret forslag om at indføre 15 timers undervisning i privatøkonomi som en fast del af gymnasieuddannelserne, vil LH sikre, at unge får de nødvendige kompetencer til at træffe velinformerede økonomiske beslutninger.
Handelselever foreslår praksisnær undervisning og stærke fællesskaber på EPX12.3.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med udformningen af EPX er i fuld gang, og en succes kræver fokus på det faglige indhold og praksisnær undervisning. Den merkantile linje skal samle det bedste fra alle merkantile uddannelser – med forbedringer, der skaber en attraktiv uddannelse for alle fremtidige elever
Over halvdelen af elever med ordblindhed på handelsskolerne møder fordomme22.4.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En nyudgivet undersøgelse fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever viser, at over halvdelen af eleverne på handelsuddannelserne, bliver mødt af fordomme omkring deres ordblindhed. Undersøgelsen viser også, at elevernes ordblindhed har stor betydning for deres deltagelse i timerne, og deres mulighed for at lave skolearbejde inden for de normerede elevtimer, hvilket påvirker deres selvværd negativt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



