Elever og studerende: Hæv SU’en med en permanent fødevarecheck på 1000 kroner

26.2.2026 07:00:00 CET | Landssammenslutningen af Handelsskoleelever | Pressemeddelelse

Del

Med et folketingsvalg lige om hjørnet og et voksende problem med evnen til at betale deres regninger foreslår en samling af studenter- og elevorganisationer på tværs af uddannelsesverdenen et klart budskab – hæv den udeboende SU med 1.000 kr. om måneden. Det kommer på baggrund af den udvikling, man har set i hele landet. Priserne er for høje og kronerne for få; især folk under uddannelse oplever, at SU’en ikke rækker i nærheden af prisudviklingen.

“Det her handler om én ting for os: en SU, som gør, at vi har tid til at dygtiggøre os og blive de bedste jurister, sygeplejersker, læger, jordemødre, pædagoger, faglærte og mange flere faggrupper. Det har vi både ret til, og vores land har brug for. Efter to årtier med reformer der både har udhulet og forkortet vores SU, er der mere end nogensinde før brug for at styrke den,” siger Anton Stubbe Teglbjærg, forperson for Danske Studerendes Fællesråd.

Elever og studerende oplever grundlæggende, at SU’en ikke længere rækker til at varetage en fuldtidsuddannelse.

“Vi vil gerne kunne tage studiejobs, men vi vil også gerne have tid til at fordybe os i vores uddannelse,” siger Freja Sinclair, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og henviser til det faktum, at selv med et studiejob hænger økonomien ikke sammen for mange elever og studerende.

Elever og studerende peger på, at regeringens beslutning om at give studerende en fødevarecheck ikke er nok til at løse det reelle problem.

“For rigtig mange af mine medstuderende lander fødevarechecken et tørt sted, men det skal handle om mere end et engangsbeløb. Vi har brug for at købe ind hver måned, og derfor kræver tiden, at vi hæver SU’en med en permanent stigning på 1000 kroner for alle på udeboende SU,” siger Nicolaj Laue Juhl, forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Den stigende nødvendighed for økonomisk forældrestøtte under uddannelse viser også, at man ikke kan leve af den nuværende SU. Nordea fandt, at to ud af tre forældre med et barn mellem 18 og 29 år giver økonomisk støtte til deres barn. De fandt også, at forældre i gennemsnit betaler 1.059 kr. om måneden til udeboende børn. “Det er et alvorligt problem, når forældres økonomi bliver afgørende for, om man kan gennemføre en uddannelse. Det skaber sociale skævheder og øger risikoen for frafald,” siger Karoline Ulfkjær, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.

Elever og studerende opfordrer derfor politikerne til at sætte levevilkår for studerende højt på dagsordenen frem mod valget.

“Hvis man ikke har råd til at være på sin uddannelse, så er ingen af de mange reformer på uddannelsesområdet noget værd.” siger Anthon Berentzen, forperson for Lærerstuderendes Landskreds. 

De stigende fødevarepriser kan også mærkes af de erhvervsskoleelever på grundforløbene, der modtager SU.

“For udeboende elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb er SU’en helt afgørende for, om hverdagen hænger sammen. De står i samme situation som andre unge på SU: stigende priser og en økonomi, der ikke følger med. En permanent forhøjelse af SU’en på 1.000 kroner vil give erhvervsuddannelseselever på 1. og 2. grundforløb den nødvendige økonomiske tryghed til at fokusere på deres fag,” udtaler Aske Christiansen, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation

Afslutningsvis fastslår eleverne og de studerende deres centrale budskab for det kommende valg: hæv den udeboende SU’en permanent med 1000 kroner. 

Underskrevet:

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning 

Landssammenslutningen Af Handelsskoleelever

Danske Studerendes Fællesråd

Lærerstuderendes Landskreds

Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende 

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

De Jordemoderstuderendes Landssamenslutning

Pædagogstuderendes Landssammenslutning

Erhvervsskolernes ElevOrganisation

KONTAKTOPLYSNINGER PÅ PRESSEKONTAKT

Anthon Berentzen, +45 30 92 55 15, anrb@dlf.org 

Freja Sinclair, DGS, +45 50 77 48 01, freja@dgsnet.dk

Aske Christiansen, EEO, +45 25 10 00 30

aske@eeo.dk

Anton Stubbe Teglbjærg, DSF, +45 28 19 45 00

Anton@dsfnet.dk

Karoline Ulfkjær, LH, +45 51 40 15 44

Formand@handelselever.dk

Nøgleord

Elev & Studenterbevægelsen

Daglig repræsentation af Elever & studerende på alt fra gymnasier, erhvervsskoler til universiteter og proffesionsskoler

Følg pressemeddelelser fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Elevernes HHX – elever peger vejen for, hvordan HHX skal se ud i fremtiden1.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever lancerer i dag udspillet “Elevernes HHX” - en samlet vision og plan med konkrete forslag til, hvordan HHX kan udvikles fagligt, socialt og strukturelt. Udspillet afspejler elevernes egne erfaringer, ønsker og forventninger og har til formål at sikre, at handelsgymnasierne forbliver relevante og robuste i en tid med forandringer i samfund, arbejdsmarked og uddannelse.

Unge efterlyser økonomisk dannelse – nu foreslår handelseleverne obligatorisk undervisning i privatøkonomi7.5.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) lancerer i dag et nyt politisk udspil, der sætter fokus på unges finansielle dannelse. Med et konkret forslag om at indføre 15 timers undervisning i privatøkonomi som en fast del af gymnasieuddannelserne, vil LH sikre, at unge får de nødvendige kompetencer til at træffe velinformerede økonomiske beslutninger.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye