Ny leder af Billund Idrætscenter
14.5.2025 10:00:00 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Christina Schilling tiltræder den 1. juni som leder af Billund Idrætscenter. Hun har flere års erfaring som leder i MadsbyParken i Fredericia, hvor hun både har haft ansvar for den daglige drift og for den strategiske udvikling, mens hun havde personaleansvar for 60-80 ansatte.

Med relevante erfaringer i rygsækken kommer Christina Schilling til at stå i spidsen for den igangværende proces med at gøre idrætscentret til en selvejende institution. Hendes mål er klart: Idrætscentret skal forblive et attraktivt og levende samlingssted for idræt, fællesskab og folkelighed.
Billund Kommunes chef for Kultur, Fritid og Branding ser frem til samarbejdet.
”Jeg er sikker på, at vi med Christina får en kompetent leder, som bringer energi, engagement og masser af ledelseserfaring fra idrætsverdenen ind i Billund Idrætscenter. Hun har skabt nogle rigtig flotte resultater i Fredericia, og jeg glæder mig til, at hun med det i rygsækken kommer til Billund og står i spidsen for den videre udvikling af idrætscentret sammen med de dygtige medarbejdere og det lokale foreningsliv,” siger Rasmus Kaufmann, chef for Kultur, Fritid og Branding i Billund Kommune.
Christina Schilling kommer fra en stilling som leder i MadsbyParken i Fredericia, der bl.a. består af Fredericia Idrætscenter. Hun har således flere års erfaring som leder i et idrætscenter, hvor hun har haft ansvar for både den daglige drift og for den strategiske udvikling. Her har hun med succes drevet idrætsfaciliteter med fokus på effektiv drift, økonomisk ansvarlighed og et stærkt engagement i lokalsamfundet.
Hun forstår derfor, hvad der skal til for at skabe et idrætscenter, hvor både medarbejdere og brugere trives og får værdi ud af deres engagement. Hun er også vant til at arbejde tæt sammen med både foreninger, frivillige og lokale aktører for at skabe et levende og inkluderende miljø.
"Jeg er både stolt og dybt taknemmelig over at være blevet valgt som ny leder af Billund Idrætscenter. Det er en stor tillidserklæring, som jeg ser frem til at leve op til. Jeg glæder mig meget til at møde mine kommende kollegaer, de frivillige og øvrige lokale aktører, når jeg den 1. juni tiltræder stillingen. Samtidig ser jeg frem til at stå i spidsen for den spændende transformationsproces, som idrætscentret befinder sig i – og ikke mindst til, at vi sammen skal udvikle centret fra en kommunal enhed til en selvejende institution. Det er en unik mulighed for i fællesskab at skabe en bæredygtig og fremtidssikret organisation," udtaler Christina Schilling.
Frem til den 1. juni 2025 varetager Otto Skak og Edvard Køhrsen driften og ledelsen af Billund Idrætscenter.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Beredskabsnetværk skal øge trygheden i krisesituationer9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommunes Voksenområde inviterer frivillige og lokale aktører til møde onsdag 30. september kl. 19-21 i 10. Klassecentrets Fælleslokale med det formål at skabe et stærkt samarbejde mellem kommunens Voksenområde og civilsamfundet.
Meld dig til Ungerådet og få din stemme hørt4.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du mellem 13-25 år, bor du i Billund Kommune, og har du altid drømt om at være talerør for din generation? Så er muligheden der nu. Der er valg til Ungerådet i dette efterår, og egnede kandidater kan melde sig inden 18. september.
Tæt samarbejde med erhvervsliv og fokus på nem sagsbehandling placerer Billund Kommune i toppen i årlig DI-måling2.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune ligger i år nummer fire på landsplan på Dansk Industris liste over erhvervsvenlighed i de danske kommuner. Placeringen glæder borgmester Stephanie Storbank.
Nu starter byggeriet på daginstitutionen Gyngetræet i Travbyen1.9.2026 12:46:38 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 4. september tages første spadestik til den nye, kommunale daginstitution, Gyngetræet, i bydelen Travbyen i Billund.
HN Group modtager Den Sociale Virksomhedspris 202627.8.2026 15:43:39 CEST | Pressemeddelelse
HN Group er årets vinder af Den Sociale Virksomhedspris i Billund Kommune. Prisen blev torsdag den 27. august overrakt hos virksomheden som anerkendelse af et stærkt og vedvarende socialt engagement og en særlig indsats for at skabe muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum