Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Unge efterlyser økonomisk dannelse – nu foreslår handelseleverne obligatorisk undervisning i privatøkonomi

Del

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) lancerer i dag et nyt politisk udspil, der sætter fokus på unges finansielle dannelse. Med et konkret forslag om at indføre 15 timers undervisning i privatøkonomi som en fast del af gymnasieuddannelserne, vil LH sikre, at unge får de nødvendige kompetencer til at træffe velinformerede økonomiske beslutninger.

"Når man fylder 18, har man pludselig ansvar for alt fra lån og budget til skat og investering, men alt for mange står uden den nødvendige viden. Det skal vi gøre noget ved," siger Jakob Holm, formand for LH.

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever anbefaler at indføre et praksisnært og case-baseret undervisningsmodul på 15 timer på landets ungdomsuddannelser. Her skal unge lære om budgettering, renter, lån, investering og økonomiske faldgruber gennem realistiske scenarier og learning-by-doing. Undervisningen skal ikke kun varetages af elevernes egne faglærere, men også af uafhængige, ikke-kommercielle eksperter med erfaring i finansiel dannelse.

"Finansiel dannelse bør ikke være forbeholdt dem, der får det med hjemmefra. Det handler om lige muligheder for alle – og om at sikre unges trivsel og fremtid," siger Noah Jessen, politisk næstformand i LH.

Flere undersøgelser peger på en tydelig sammenhæng mellem økonomisk usikkerhed og mistrivsel blandt unge. En DUF-undersøgelse viser, at 32 % af unge prioriterer økonomisk tryghed højere end både helbred og uddannelse. Samtidig oplever syv ud af ti unge med en presset økonomi lavere livstilfredshed.

"Privatøkonomi er ikke kun en faglig kompetence – det er en livskompetence. Det er på tide, at vi anerkender det i uddannelsessystemet," understreger Karoline Ulfkjær, organisatorisk næstformand.

LH opfordrer landets politikere til at tage ansvar og indføre undervisning i privatøkonomi som en fast del af den almene dannelse. Det handler ikke om at presse endnu et fag ind i skoleskemaet – men om at give unge et redskab til at stå stærkere i voksenlivet.

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Links

Vi varetager handelsskoleelevernes uddannelsespolitiske interesser. Vores formål er at sikre elevers indflydelse på deres lokale skoler, og at repræsentere dem overfor politikere, samarbejdspartnere og interessenter.

Følg pressemeddelelser fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Over halvdelen af elever med ordblindhed på handelsskolerne møder fordomme22.4.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse

En nyudgivet undersøgelse fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever viser, at over halvdelen af eleverne på handelsuddannelserne, bliver mødt af fordomme omkring deres ordblindhed. Undersøgelsen viser også, at elevernes ordblindhed har stor betydning for deres deltagelse i timerne, og deres mulighed for at lave skolearbejde inden for de normerede elevtimer, hvilket påvirker deres selvværd negativt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye