ISS GENVINDER MILLIONAFTALE MED PFA
Servicekoncernen ISS genvinder og forlænger sit nuværende partnerskab med PFA, der er Danmarks største pensionsselskab. Et partnerskab, der strækker sig over de næste fem år og har en samlet kontraktværdi på mere end 100 mio. kr.

Gennem aftalen hjælper ISS PFA med at skabe en effektiv, sund og bæredygtig arbejdsplads – fra kantine og reception til rengøring, grønne områder og vedligehold – på PFAs lokationer i København og Aarhus.
“Vi er glade for at fortsætte samarbejdet med ISS. De leverer ikke bare høj kvalitet i de daglige services – de forstår vores kultur og hjælper os med at skabe et godt arbejdsmiljø for vores kollegaer. Vi sætter stor pris på ISS’ fleksibilitet, engagement og fokus på bæredygtige løsninger,” fortæller Tim Smidemann, direktør for Kultur, Omdømme og Forretningsudvikling i PFA.
ISS har siden 2022 haft et partnerskab med PFA, og forlængelsen er et tydeligt bevis på den tillid og det gode samarbejde, der er blevet opbygget gennem årene.
“ Vi er stolte og glade for at bygge videre på det gode samarbejde med PFA – og sammen fortsætte med at skabe trygge, bæredygtige og inspirerende rammer for medarbejdere og gæster hos PFA. Det er takket være vores dygtige kolleger, der hver dag leverer høj kvalitet og som samarbejder tæt med medarbejdere og gæster hos PFA, at vi har opbygget den tillid, som har gjort forlængelsen af kontrakten mulig,” fortæller Henrik Tornager, Business Unit Director, ISS Danmark.
Kontakter
Pernille MoeExternal Communications Manager, ISS Danmark
Tlf:60182144pernille.moe@dk.issworld.comFølg pressemeddelelser fra ISS Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark
ISS-undersøgelse blandt kontoransatte viser: Fremtidens arbejdsplads er bæredygtig – hvis det står til medarbejderne26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder må arbejde målrettet med konkrete, målbare bæredygtighedsinitiativer, hvis de vil tiltrække og bevare de bedste medarbejdere nu og i fremtiden. Det viser en global undersøgelse foretaget af ISS, der er førende inden for workplace experience og facility management. Særligt blandt yngre medarbejdere er bæredygtighed blevet et krav til arbejdspladsen og ikke blot en bonus.
16 ISS-kantiner hos Bygningsstyrelsen får Svanemærket1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ISS har netop opnået det ambitiøse miljømærke Svanemærket i de 16 kantiner, servicekoncernen driver hos Bygningsstyrelsen. Med certificeringen er de daglige 2400 måltider nu blevet en hel del grønnere og understøtter ISS’ ambition om at gå forrest med at drive bæredygtige kantiner med reduceret miljø- og klimabelastning.
Ny ISS-undersøgelse: Danskerne søger mod kontoret for social tilknytning og personlig trivsel30.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af hybridarbejdets fremmarch spiller det fysiske kontor fortsat en afgørende rolle for medarbejdere i dag – primært som et sted, hvor der knyttes sociale bånd og deles viden. Dét viser en ny global undersøgelse blandt knapt 11.000 kontoransatte i 15 lande, herunder i Danmark, om arbejdsformer og -præferencer, gennemført af ISS. Undersøgelsen viser også, at danskerne gerne vil mere ind på kontoret, hvis rammerne understøtter deres behov.
ISS opnår Svanemærket for DSB-kantine med 1400 spisende26.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
ISS Danmark har netop fået certificeret den første af flere DSB-kantiner med miljømærket, Svanemærket. Certificeringen, der er et af verdens mest skrappe og ambitiøse miljømærker, understøtter ISS’ ambition om at gå forrest med at drive bæredygtige kantiner med reduceret miljø- og klimabelastning.
ISS kårer årets medarbejder: Nordjyske John er indbegrebet af service12.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
58-årige John Bosco Adora, der til daglig gør rent i Aalborg Lufthavn, er netop blevet kåret som ’Årets Æble’ – ISS’ svar på årets medarbejder blandt de 6000 ansatte i Danmark. Det er særlig Johns enestående engagement og smittende energi, der gør ham til en uundværlig del af ISS og Aalborg Lufthavn i dag og de seneste 27 år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum