Penge på vej til Vandborg Kirke

1.5.2025 09:45:14 CEST | By-, Land og Kirkeministeriet | Pressemeddelelse

Del

Der er 620.244 kroner på vej til Vandborg Kirke. Det er resultatet efter, at kirkeminister Morten Dahlin har besluttet, at 27 kirker får tildelt 24 millioner kroner fra puljen for By-, Land- og Kirkeministeriets kirkeistandsættelsesordning 2025.

Kirkeminister Morten Dahlin
Kirkeminister Morten Dahlin

Puljen giver mulighed for at få tilskud til at vedligeholde og istandsætte særligt bevaringsværdige kirker.

Kirkeminister Morten Dahlin siger:

”Det er en stor glæde for mig, at vi i dag kan offentliggøre, at Vandborg Kirke får over 600.000 kroner, som skal gå til at vedligeholde og fremtidssikre kirken. Vi har mange fantastiske kirker i Danmark, og de er med til at gøre vores land til noget helt særligt. Det er også derfor, at det er en særlig glæde, at vi nu kan få pengene ud og arbejde” fortæller ministeren, mens han tilføjer:

”Vi skal passe på Danmarks kristne kulturarv. Derfor er det afgørende, at vi passer på vores gamle kirker. De er en del af vores fælles historiefortælling og spiller en vigtig rolle i danskernes liv. Med en millionpulje til en række særligt bevaringsværdige kirker sikrer vi, at også fremtidige generationer får glæde af dem.”

Fakta:

Nationalmuseet har vurderet, at de 27 kirkeistandsættelsesprojekter er støtteværdige pga. deres nationale eller lokale kulturhistoriske værdi. Det er ikke kun Vandborg Kirke, der modtager. Eksempelvis får også Nørre Nissum Kirke (158.113 kr.) og Lomborg Kirke (125.756 kr.) penge i dette års pulje til at istandsætte.

Kirkeistandsættelsesordningens maksimale støttebeløb til enkeltansøgninger i 2025 er 3,5 mio. kr. og maksimalt 35 pct. af istandsættelsens samlede udgift.

Læs mere om de enkelte projekter her.

Kontakter

Om By-, Land- og Kirkeministeriet

By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.

Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.

By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet

Ny aftale skal sikre flere ejerboliger til danskerne27.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og 29 sparer op til drømmen om et boligkøb. Alligevel har boligbyggeriet i og omkring de større byer i de seneste år været domineret af private lejeboliger. Siden 2016 er andelen af nybyggeri til eje faldet markant, særligt i København og Aarhus, hvor ejerboliger i 2022 kun udgjorde ca. 15 pct. af det samlede nybyggeri. Samtidig er efterspørgslen på ejerboliger så stor, at priserne er steget drastisk, særligt omkring de største danske byer. Den udvikling vil regeringen og partierne i forligskredsen bag planloven vende ved at give kommunerne mulighed for at bestemme, at op til 25 pct. af boligmassen i nye boligområder skal være ejerboliger. Den mulighed findes ikke i dag. Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger: “Vi ved, at danskerne gerne vil eje deres egen bolig. Men alligevel bliver der ikke bygget nok ejerboliger. Derfor

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye