Ny dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet
Cheflæge og forskningsleder ved Sygehus Lillebælt, Karina Dahl Steffensen, ansættes som dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Hun leder i dag Center for Fælles Beslutningstagning og er også professor ved SDU. Hun tiltræder den 1. august 2025.

Karina Dahl Steffensen er internationalt anerkendt både som sundhedsvidenskabelig forsker og strategisk leder. Derfor var medlemmerne af ansættelsesudvalget enige om, at det er Karina Dahl Steffensen, der fremover skal lede og udvikle Aalborg Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet.
Rektor Per Michael Johansen glæder sig til samarbejdet og er sikker på, at Karina Dahl Steffensen har de kompetencer, der skal til for at lede et ambitiøst sundhedsfakultet:
Hun har demonstreret og overbevist os om, at hun kan fortsætte den udvikling, SUND er i gang med, hvor AAU leverer digitale løsninger på de kommende års udfordringer med en aldrende befolkning. Innovative løsninger, som skal blive til i tæt samarbejde med både det primære sundhedsvæsen og regionens hospitaler. Det handler blandt andet om lægernes anvendelse af kunstig intelligens og teknologi til at diagnosticere, behandle og effektivisere sundhedsvæsenet.
Karina Dahl Steffensen ser et stort potentiale i AAU’s strategi og styrker.
Jeg mener, at Aalborg Universitet har en unik position i Danmark med koblingen mellem sundhedsvidenskab og ingeniørvidenskab. Det rummer et stort potentiale for at løse fremtidens sundhedsmæssige udfordringer. Det vil jeg gerne stå i spidsen for, siger Karina Dahl Steffensen.
Karina Dahl Steffensen er cand. med. fra Aarhus Universitet i 1999 og ph.d. fra SDU i 2008. Hun er uddannet speciallæge i klinisk onkologi, og hun er anerkendt for sin forskning inden for gynækologisk kræft – særligt vedrørende molekylærbiologiske markører for æggestokkræft. Det har i 2018 ført til et professorat i klinisk onkologi og en udpegning som national ekspert inden for kræftområdet.
I løbet af de seneste 10 år har Karina Dahl Steffensen kombineret sin interesse for onkologi med en ny passion for et voksende forskningsområde: Fælles beslutningstagning. Hun har haft et stærkt fokus på ledelse – både som forskningsleder og som leder af medarbejdere i en vidensorganisation. I dag står Karina Dahl Steffensen i spidsen for et center med et nationalt fokus på patientinddragelse, der er et område, som også regeringen har fremhævet som væsentligt i sit regeringsgrundlag.
Karina Dahl Steffensen har udviklet Center for Fælles Beslutningstagning fra bunden, og centret er i dag en central aktør inden for sit felt. Under hendes ledelse har centret oplevet en markant vækst – blandt andet drevet af et tæt samarbejde med Region Syddanmark, som valgte at implementere fælles beslutningstagning som patientinddragende model på alle regionens sygehuse.
Et af centrets store resultater er udviklingen af et beslutningsstøtteværktøj, som i dag er udbredt til nationalt niveau. Parallelt hermed har Karina Dahl Steffensen initieret og ledet en række forskningsstudier, der har resulteret i en lang række internationalt anerkendte videnskabelige publikationer. Dette arbejde kulminerede i 2023, hvor hun blev udnævnt som Nordens første professor i Fælles Beslutningstagning.
Jeg glæder mig til at blive en del af Aalborg Universitet. Verden står i disse år over for store udfordringer, og jeg håber at kunne bidrage til, at AAU fortsat bringer viden, kompetencer og løsninger i spil, som kan styrke og imødekomme de behov, som sundhedsvæsenet står overfor, siger professoren.
Kontakter
Jeannette BylovStrategisk rådgiver, AAU Kommunikation og Public Affairs, Aalborg Universitet
Tlf:24230566jmb@adm.aau.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny forskning: "Vi straffer mere, flere og hårdere"1.7.2025 14:15:10 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra AAU har for første gang kortlagt alle ændringer af den danske straffelov siden 1980. Resultatet viser over 900 lovændringer. De fleste ændringer har fundet sted efter år 2000 og har en skærpende karakter.
Forsker: Bonusklubber og nye regnemodeller kan redde den kollektive trafik1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet vurderer, at det vil koste fire trafikdræbte mere hvert år, når 17-årige i dag får lov til at køre bil uden ledsager. Lektor Laura Bang Lindegaard fra Aalborg Universitet peger på nye økonomimodeller og bonusklubber som tiltag, der kan bringe busser og tog ud af den nedadgående spiral.
Undseelig fisk fra 500 mio. år gammel slægt fundet i stort antal i nordjysk bæk30.6.2025 10:09:54 CEST | Pressemeddelelse
Fisken stammer fra de allerførste hvirveldyr, der kom til verden før dinosaurerne. Navnet er bæklampret, og forskere fra Aalborg Universitet har fundet den lille fisk i stort antal i en nordjysk bæk, hvor den ikke tidligere er fundet.
Ny chatbot hjælper unge med at vælge det rette studie30.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forud for ansøgningsfristen til videregående uddannelser på kvote 1 den 5. juli er mange unge i syv sind over deres uddannelsesvalg. Aalborg Universitet præsenterer nu en ny AI-studievælger, som skal hjælpe unge i deres søgen efter den rette karrierevej.
Ny database fra AAU skal hjælpe myndigheder, virksomheder og andre med klimaberegninger26.6.2025 07:01:46 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt gratis værktøj udviklet af forskere fra bl.a. Aalborg Universitet skal gøre det nemmere for en række organisationer at sikre bæredygtighed i deres arbejde
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum