Bedre sikkerhedsnet og barselsregler for selvstændige
30.4.2025 10:54:19 CEST | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Et stort flertal i Folketinget har vedtaget at udvide retten til dagpenge for nystartede iværksættere. Dermed bliver det i fremtiden lidt mere økonomisk trygt at tage springet ud i iværksætteri. Samtidig blev det vedtaget, at selvstændige fremover kan løse opgaver i op til 3,5 timer om ugen i deres virksomhed, når de er på barsel, uden at de bliver modregnet i barselsdagpengene.
Som lønmodtager kan det være økonomisk usikkert at tage springet ud i iværksætteri. Derfor får selvstændige nu et ekstra sikkerhedsnet. Fremover bliver det muligt at beregne selvstændiges dagpenge på baggrund af den lønindtægt, de havde, inden de blev iværksættere. Dagpengene vil kunne beregnes på baggrund af lønindkomst fra fem år før, at den selvstændige startede sin virksomhed. Det vil give en større økonomisk tryghed for nye selvstændige.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
"Vi har brug for, at flere starter egen virksomhed. Nu ændrer vi reglerne, så hvis man tager en chance og starter sin egen virksomhed, så er der et bedre sikkerhedsnet til at gribe én. Jeg håber, det kan være en ting, der giver lidt flere modet til at kaste sig ud i iværksætteri".
Regeringen ønsker samtidig at gøre op med den skæve kønsbalance blandt selvstændige, hvor vi ser en underrepræsentation af kvinder. Det kan være svært at holde barselsorlov, hvis man som kvinde er soloansvarlig for en selvstændig virksomhed. Derfor indfører regeringen nu en bagatelgrænse, så selvstændige fremover må løse opgaver i op til 3,5 timer om ugen i deres virksomhed, mens de er på barselsorlov, og samtidig modtage fulde barselsdagpenge. Det kan fx være at svare på lidt mails, korrespondere med sin bank eller tale med sin revisor.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
"Vi ønsker, at både far og mor har en reel mulighed for at tage barsel med deres børn. Men det er ofte svært at gå på fuldtidsbarsel samtidig med, at man er hovedansvarlig for en virksomhed. Derfor åbner vi nu mulighed for, at man kan løse små administrative opgaver, mens man er på barselsdagpenge, så man har chance for at holde liv i sin virksomhed".
De to ændringer til fordel for selvstændige blev vedtaget i går ved tredjebehandlingen af lovforslaget om arbejdsløshedsforsikring m.v. og barselsloven, L 150. Reglerne træder i kraft januar 2026.
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Det offentlige giver det private baghjul på ligestilling i toppen6.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at kvinder udgør 41,8 pct. af medlemmer i bestyrelser og 47,4 pct. af den øverste ledelse, når man ser på gennemsnittet i de offentlige institutioner. Dermed ligger det offentlige langt foran det private, når det kommer til ligestilling i topledelse og bestyrelser.
Ny undersøgelse: Algoritmer fører unge mænd ufrivilligt ind i manosfærens kvindehad og snævre mandeidealer på få minutter19.10.2026 06:08:07 CEST | Pressemeddelelse
For første gang får vi i Danmark konkret viden om, hvordan unge mænd møder indhold med kvindehad og potentielt skadelige idéer om, hvad det vil sige at være en ”rigtig mand” på sociale medier. En ny undersøgelse viser, hvordan de meget hurtigt kan blive præsenteret for indhold fra manosfæren, også uden selv at have vist interesse for det.
Millioner til hjælp for fyrede medarbejdere på FMC Rønland10.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver givet knap 4,7 mio. kroner til at hjælpe de afskedigede medarbejdere fra FMC Rønland videre i job.
Lovforslag: Ret til sorgorlov, hvis den anden forælder dør8.10.2026 09:33:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man mister sin ægtefælle eller samlever og har et mindreårigt barn sammen, får man ret til sorgorlov. Det fremgår af et lovforslag, der skal træde i kraft efter nytår.
Nyt arbejdsmarkedsråd udpeget2.10.2026 11:29:28 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen har på baggrund af indstilling fra arbejdsmarkedets parter udpeget medlemmer til Arbejdsmarkedsrådet. Forperson for rådet bliver Christine Antorini, der sammen med de øvrige medlemmer skal bidrage til at løfte centrale udfordringer på arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum