Aller Media

Direktør Michael Aller bliver ny adm. direktør for Aller Media Nordic A/S efter adm. direktør Dag Sørsdahl, som har valgt at fratræde

Del

Aller Media-koncernen besluttede primo 2024 at foretage en strategisk ændring i organisationsstrukturen og gå fra en landebaseret struktur i de fire nordiske lande til en ny, fælles nordisk struktur, Aller Media Nordic. Dag Sørsdahl blev sat i spidsen for at gennemføre dette. 

Denne ændring er nu velgennemført og i den forbindelse har Dag Sørsdahl efter dialog med bestyrelsen valgt at fratræde. Michael Aller tiltræder som ny adm. direktør for Aller Media Nordic A/S. Aller Media står solidt blandt de førende nordiske medieselskaber med en markant printposition og mange stærke mærkevarer. Det seneste år har koncernen intensiveret sin digitale satsning, hvilket har sikret nye positioner på de digitale flader. Med stærke nationale publikationer leverer Aller Media den bedste journalistik i Norden, båret frem af en udfordrerkultur og branchens dygtigste folk. 

”Denne vigtige og krævende transformation, der inkluderer etableringen af et fælles nordisk lederteam og en opdateret strategi samt salget af Aller Tryk, er nu gennemført succesfuldt og på rekordtid. Vi har derfor efter dialog med Dag Sørsdahl besluttet, at tiden er rigtig for et ledelsesskifte. Michael Aller er oplagt som kompetent afløser for Dag Sørsdahl givet hans baggrund, kendskab til koncernen og forståelse for markedet”, siger Morten Krüger, bestyrelsesformand i Aller Media Nordic A/S. 

”Det har været en ubetinget glæde at arbejde med Aller gennem alle disse år og bidrage til udviklingen af både Aller Media og mediebranchen på nationalt og nordisk plan. Efter 10 år som adm. direktør for Aller Media har jeg vurderet, at tiden er inde til et ledelsesskifte. Aller Media har i hård konkurrence formået at styrke sine brands og digitale positioner. Den nordiske mediebranche står fortsat over for store forandringer og betydelig konkurrence fra en række globale aktører. Aller Media har med sine stærke positioner i Norden inden for oplysende, underholdende og engagerende journalistik samt dygtige medarbejdere alle forudsætninger for fortsat succes”, siger Dag Sørsdahl. 

”Dag Sørsdahl har i alle 10 år som adm. direktør i Aller Media stået for en visionær og lønsom udvikling af den norske del af Aller-koncernen. Vi var derfor meget tilfredse, da Dag Sørsdahl accepterede at stå i spidsen for den væsentlige opgave at samle Aller Media under en fælles nordisk ledelse. Vi ønsker Dag det bedste fremover”, siger Christopher Aller på vegne af Aller-familien. Dag Sørsdahl fratræder i nærmeste fremtid og efter endt overlevering til Michael Aller. 

”Jeg har været en del af ledelsesteamet i Aller Media Nordic siden etableringen og ser nu frem til at tage ledelsesrollen, omend jeg er ydmyg overfor det arbejde, der ligger foran os i den videre udvikling af Aller Media Nordic”, siger Michael Aller.  Michael Aller (37) er 6. generation efter stifterne af Aller A/S og har været ansat i Aller-koncernen i mere end 10 år, hvor han har haft en række ledelsesstillinger i både Danmark og Norge.  

Kontaktperson:

Jennie Knutsson, Kommunikationschef 

+46 708 352 888 
Jennie.Knutsson@aller.com 

Kontakter

Om Aller Media Nordic

Aller Media Nordic A/S er markedsleder i Norden med print- og digitale udgivelser af magasiner, aviser og ugeblade med millioner af læsere og brugere hver måned. Aller Media Nordic A/S er repræsenteret i Danmark, Sverige, Norge og Finland, hvor der i alle lande skabes oplysende, underholdende og engagerende historier og oplevelser på tværs af platforme, publikationer og events.

Følg pressemeddelelser fra Aller Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aller Media

Vi Elsker Serier løfter sløret for Danmarks nye kulturpris: Det Vi Elsker Prisen9.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi Elsker Serier er stolte af at kunne præsentere Danmarks nye kulturpris Det Vi Elsker Prisen, som ønsker at hylde fortællingerne, der samler os. Når Det Vi Elsker Prisen løber af stablen for første gang den 4. juni 2025 i Store VEGA, kan publikum se frem til en storslået aften i underholdningens tegn. Her vil aftenens vært Afshin Firouzi guide publikum gennem uddelingen af 11 priser på tværs af film, serier, tv, bøger og teater.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye