Nybolig

Mange sommerhuse til salg – og priserne stiger

Del

Drømmer du om at ligge med benene oppe i hængekøjen, mens fuglene fløjter og børnene spiser is med hele ansigtet? Så er der godt nyt til dig. Der er nemlig mange sommerhuse at vælge imellem i øjeblikket.

Det danske sommerhusmarked byder lige nu på det største udvalg i flere år.
Det danske sommerhusmarked byder lige nu på det største udvalg i flere år. Shutterstock

Efter flere år med relativt få sommerhuse til salg, ser det ud til, at sommerhusmarkedet vender i 2025. Ifølge Boligsidens seneste udbudstal var der primo april i år 6.443 sommerhuse til salg på landsplan. Det er 9,6% flere end i måneden forinden og 9,5% flere end for et år siden.

»År efter år bliver der indgået flest sommerhushandler i forårs- og sommermånederne. Når solen skinner og træerne springer ud, får mange lyst til at realisere drømmen om et fristed – og det kan tydeligt mærkes hos vores mæglere. Derfor er det først og fremmest en sæsonbetinget tendens. Men det er nu alligevel opsigtsvækkende at vi oplever så stort et udbud i øjeblikket,« siger kædedirektør i Nybolig, Tina Hedegaard.

Faktisk har danskere på udkig efter et sommerhus ikke haft flere sommerhuse at vælge imellem i fire år. Det store udbud hænger imidlertid ikke sammen med, at danskerne forsøger at komme af med de sommerhuse, de købte under corona.

Hele 28.000 sommerhuse blev der solgt i perioden fra marts 2020 og frem til januar 2022, hvor restriktionerne ophørte. Men ifølge nye tal fra Boligsiden har blot 13,4% af de sommerhuse, der blev solgt under corona skiftet hænder sidenhen.

Flere muligheder for kommende sommerhusejere

Med flere sommerhuse på markedet er der dermed lige nu ekstra gode muligheder for at finde drømmehuset. Fordi priserne samtidig fortsætter op, gælder det dog om at holde tungen lige i munden.

»Sidste år faldt den gennemsnitlige kvadratmeterpris på sommerhuse med 0,2 procent, mens hus- og lejlighedspriserne steg pænt. Men nu er også sommerhuspriserne begyndt at stige. De seneste tal for marts måned viser ligefrem, at kvadratmeterprisen for sommerhuse er på det næsthøjeste niveau siden januar 2011,« siger Tina Hedegaard.

Den gennemsnitlige salgspris for somerhuse lå i marts 2025 på 23.407 kr. pr. kvadratmeter. Et sommerhus på 75 kvadratmeter koster dermed i snit 1.756.000 kr. mod 1.670.000 kr. på samme tidspunkt sidste år. Den udvikling trodser i nogen grad den traditionelle markedslogik, hvor stort udbud udmønter sig i faldende priser – og omvendt.

Billede%20af%20Tina%20Hedegaard%2C%20k%E6dedirekt%F8r%20i%20Nybolig
Nyboligs kædedirektør, Tina Hedegaard, anbefaler at man som kommende sommerhuskøber har budgettet og finansieringen på plads, før man forelsker sig i et sommerhus. Nybolig

Tænk økonomien godt igennem

Når du køber sommerhus, kan du typisk låne op til 75% af husets værdi via et realkreditlån. De sidste 25% skal komme fra enten din egen opsparing, friværdi i anden bolig eller et banklån. Derfor er det vigtigt at gå økonomien grundigt efter og sikre, at du kan leve med, at markedet både kan gå op og ned. 

Af samme grund er det afgørende, at du vælger den rigtige type lån. Og her spiller renten en væsentlig rolle.

»Sommerhuset skal være et fristed – ikke en stressfaktor. Derfor er det vigtigt at have styr på budgettet og have finansieringen på plads, før man forelsker sig i et sommerhus,« siger Tina Hedegaard og fortsætter:

»Samtidig skal man overveje nøje, hvad man har det bedst med. Et fastforrentet lån med lang løbetid giver ro i maven og stabilitet over tid, mens et lån med variabel rente kan være billigere her og nu, men også indebærer en større risiko.«

NYSGERRIG PÅ VÆRDIEN AF DIT SOMMERHUS?

Uanset om du går med salgstanker, eller du har i sinde at beholde dit sommerhus mange år frem, kan det være nyttigt at vide, hvad dit sommerhus er værd.

øv boligprisberegneren og få et estimat for værdien af dit sommerhus. Det eneste, du skal gøre, er at indtaste din adresse og svare på nogle få spørgsmål. Prøv den her.

Læs ogsåOptimer din sommerhusudlejning med de rette skattefradrag

Læs også: Undgå dyre overraskelser, når du lejer dit sommerhus ud

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Billede af Tina Hedegaard, kædedirektør i Nybolig
Nyboligs kædedirektør, Tina Hedegaard, anbefaler at man som kommende sommerhuskøber har budgettet og finansieringen på plads, før man forelsker sig i et sommerhus.
Nybolig
Download

Om Nybolig

Med sine mere end 220 forretninger og 1.200 medarbejdere, er Nybolig én af Danmarks allerstørste ejendomsmæglerkæder.

Nybolig er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Følg pressemeddelelser fra Nybolig

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nybolig

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye