Bredt flertal udskyder EU-krav til bæredygtighedsrapportering
Et bredt flertal i Folketinget er nu enige om at udskyde EU-krav om bæredygtighedsrapportering (CSRD). Udskydelsen betyder helt konkret, at en lang række danske virksomheder allerede nu kan indstille investeringer i at leve op til de nye krav.
EU-Kommissionen har besluttet at kaste et kritisk blik på reglerne for bæredygtighedsrapportering. Derfor er både medlemslandene og Europa-Parlamentet blevet enige om at sætte det videre arbejde med reglerne for bæredygtighedsrapportering på pause, indtil reglerne er blevet forenklet.
Den beslutning bakker et flertal i Folketinget nu op om. Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige om at stemme for udsættelsen, når den til efteråret skal behandles i Folketinget.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Jeg er glad for den brede aftale. Det sikrer virksomhederne tryghed og sparer dem for EU’s såkaldte CSRD-krav om bæredygtighedsrapportering, der spænder ben for den grønne omstilling. I første omgang trykker vi på pause-knappen, så der ikke træder flere krav i kraft. Det giver tid til at lave enklere regler, der rent faktisk fremmer grøn omstilling og konkurrenceevne i EU. Det er helt afgørende, at vi handler hurtigt. Der skal mere tempo på grøn omstilling, vi skal sikre flere grønne job og grønne investeringer og styrke vores grønne konkurrencekraft. Men bureaukrati og bøvl står i vejen. Derfor skal der ryddes op. Det skal være let for vores virksomheder at træffe det grønne valg. Det kræver nye enklere regler. Det arbejde er vi i fuld gang med nu.”
Fra henholdsvis 2026 og 2027 stod yderligere omkring 2.000 danske virksomheder (der hører under kategorierne ”øvrige store virksomheder” og ”børsnoterede SMV’er”) til at blive omfattet af kravene om bæredygtighedsrapportering. De krav bliver nu udskudt to år. Det vil sige, at virkningstidspunktet udsættes til henholdsvis 2028 og 2029. Det sikrer, at der er tid til at lave en gennemgribende forenkling af reglerne, og giver virksomhederne klarhed.
Partierne bag aftalen udtaler:
Mette Reissmann, Socialdemokratiet:
”Vi skal finde balancen mellem bæredygtighed og unødigt bøvl for vores virksomheder. Et tryk på pauseknappen giver tid til at gøre det ordentligt. Det er godt både for europæisk konkurrenceevne og den grønne omstilling.”
Louise Elholm, Venstre:
”Venstre arbejder for at gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark. For virksomheder skal bruge tiden på forretning frem for offentligt bureaukrati. Derfor er vi glade for aftalen i dag, der gennemfører udskydelsen af EU’s bæredygtighedsrapportering.”
Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne:
”Vi skal stille enklere krav til vores virksomheder, og det gælder også ift. bæredygtighedsrapportering. At vi nu ”stopper tiden” i to år giver den nødvendige tid til forenkle og lempe på kravene – for det må ikke være dyrt at tage samfundsansvar. Verden forandrer sig, og vi skal have styrket konkurrenceevnen i både dansk og europæisk regi, og derfor er det vigtigt, at bæredygtighed og vækst kan gå hånd i hånd.”
Peter Kofod, Dansk Folkeparti:
”Vi skal sikre vækst og beskæftigelse – ikke mere bureaukrati. Det skal der sættes en kæp i hjulet på. Vi trykker hårdt på pauseknappen, og så får vi forhåbentlig tid til at bremse endnu en bølge af tåbeligt bureaukrati.”
Katrine Robsøe, Radikale Venstre:
”Det er vigtigt, at danske virksomheder har sikkerhed for de rammer, de skal arbejde under. Den sikkerhed ønsker vi at give dem med denne aftale.”
Pernille Vermund, Liberal Alliance:
”I Liberal Alliance glæder vi os over, at danske virksomheder – i hvert fald i første omgang – nu kan se frem til at få reduceret deres administrative byrder betragteligt. Vi har længe påpeget, at regeringens implementering af EU-kravene om bæredygtighedsrapportering ville medføre alt for omfattende og konkurrenceevneskadelige byrder for dansk erhvervsliv. Med denne udskydelse og erhvervsministerens erkendelse af, at kravene spænder ben for den grønne omstilling, står det klart, at vi fik ret i vores kritik.”
Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti:
”Dansk erhvervsliv har ikke brug for mere bureaukrati, men for mindre bøvl og byrder. Vores virksomheder bliver desuden ikke mere grønne af, at de skal indrapportere en masse tal til staten. Derfor stemte Konservative imod CSRD-direktivet. I modsætning til Danmark har flere europæiske lande udskudt implementeringen af EU-direktivet med to år. Allerede i januar påpegede Konservative, at den danske regering burde have gjort det samme. Vi er derfor tilfredse med, at regeringen har lyttet, og at implementeringen af direktivet nu bliver udskudt.”
Forhandlinger og forenkling af de såkaldte CSRD-krav er allerede i gang i Bruxelles.
Partierne bag aftalen kan kontaktes gennem deres presseafdelinger.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nye milliardinvesteringer skal booste Europas grønne industri18.7.2025 07:36:13 CEST | Pressemeddelelse
Når formanden for Den Europæiske Investeringsbank gæster det uformelle rådsmøde mellem EU’s erhvervsministre, har hun låne- og garantiordninger til Europas grønne industri med i tasken. Tiltagene kan medføre investeringer på mere end 135 mia. kr.
Ny analyse: EU taber pusten kampen om nye kritiske teknologier18.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens Danmark er godt med i det globale teknologikapløb, er der en række tegn på, at Europa som helhed har svært ved at følge med USA og Kina. Det viser en ny analyse fra Erhvervsministeriet.
Kæmpe kvantesatsning sikrer Danmark verdens største og stærkeste kvantecomputer17.7.2025 11:04:13 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) og Novo Nordisk Fonden baner vejen for en ny, stor kvantesatsning. Der er tale om den første kvantecomputer af sin slags, som vil betyde en markant forstærkning af Danmarks og Nordens position inden for kvanteteknologi.
Presseinvitation: EU-ministre stiller skarpt på kampen om kritiske teknologier og behovet for styrket konkurrenceevne15.7.2025 08:15:36 CEST | Pressemeddelelse
EU-ministre med ansvar for konkurrenceevne, indre marked og industri skal diskutere, hvordan EU kan sikre konkurrenceevne i fremtiden. På programmet er også en ny, stor kvantesatsning og fælles pressemøde med formanden for Den Europæiske Investeringsbank, Nadia Calviño.
EIFO investerer i venturefonden D3 for at styrke ukrainsk og europæisk forsvarsinnova-tion4.7.2025 11:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Danmark anerkender den vigtige rolle, som Ukraines forsvarsteknologiske innovation spiller for Europa. EIFO – Danmarks Eksport- og Investeringsfond investerer knapt 32 millioner kroner i D3, en venturefond med fokus på tidlige ukrainske forsvarsteknologiske startups.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum