DI vil sikre hurtig hjælp fra private virksomheder med nye standby-kontrakter

Risikoen for, at Danmark rammes af en krise, er blevet væsentligt større, siden Rusland invaderede Ukraine. Det er blot en af grundene til, at Danmark skal have et standby-beredskab, som vi kender det fra vinterberedskabet, hvor virksomheder mod en vis betaling forpligter sig til at være klar, hvis sne og frost kræver saltning og snerydning.

Det mener Dansk Industri (DI), som i et beredskabspolitisk udspil foreslår, at de offentlige myndigheder indgår standby-kontrakter i alle dimensioner af det danske beredskab.

- Det skal ske så hurtigt som muligt, så vi er bedst muligt forberedt på kommende kriser. Danskerne skal være sikre på, at forsyningen af vand, mad, energi, medicin og andre vigtige fornødenheder hurtigt er genetableret, hvis der kommer nedbrud, siger Morten Høyer, politisk direktør i DI.

DI: Disse områder skal i udbud

I DI’s udspil er der lagt op til, at offentlige myndigheder inden 2026 skal have sendt standby-kontrakter i udbud inden for produktion og forsyning af:

– Energi og vand

– Fødevarer, foder og gødning

– Medicin, værnemidler og andre sundhedsydelser

– Transport- og logistikservice (transportmidler og personale)

– Vagt og sikkerhed (personale, udstyr og brug af bygninger mv.)

– IT-og cybereksperter

– Klima- og kystsikring

- Vi må se i øjnene, at vi lever i en verden, hvor risikoen for kriser vokser. Det gælder både i forhold til klimaforandringer, hvor det, vi troede var 100 års hændelser, i stedet bliver til ”bevillingsskabende hændelser”, som vi så det ved stormfloden i 2023. Og det gælder hændelser som brande, kabelbrud og hackerangreb fra fjendtlige magter. I alle tilfælde skal vi vide, at der står et beredskab klar til at genoprette samfundets vitale livsårer hurtigst muligt, siger Morten Høyer.

Fakta Standby-kontrakter
Standby-kontrakterne skal udarbejdes efter cost plus-metoden, hvor virksomhederne afregnes efter deres direkte omkostninger ved levering af en vare eller service til beredskabet. Plus en ekstrabetaling, der dækker virksomhedens risiko og eventuelle ekstraomkostninger ved at skulle omstille produktion og levering med kort varsel.

Sådan gør de i Finland
Finland har et velkoordineret beredskabssystem/totalforsvar, som er kendt for et tæt samarbejde mellem stat, kommuner, private virksomheder og civilsamfundet.

Omdrejningspunktet er National Emergency Supply Agency (NESA) – en statslig institution som ex. indgår officielle samarbejdsaftaler med virksomheder, understøtter lageropbygning af kritiske varer (fx medicin, brændstof, mad) og inddrager virksomheder på sektorniveau, står for at inddrage virksomheder i træning og øvelser, uddannelsesprogrammer mv.

Virksomheder i særlige sektorer har en forpligtelse til at have beredskabsplaner som oftest udvikles i fællesskab med myndigheder.

Virksomheder og myndigheder gennemfører hyppige øvelser og deler information om trusler, ex. inden for cybersikkerhed.

Nogle virksomheder indgår i forsvarsplanlægning og mobilisering i tilfælde af væbnet konflikt. De kan ex. blive pålagt at prioritere visse produktioner eller sikre driften af vitale systemer i forlængelse af indgående aftaler.