Ny direktør i spidsen for vand, spildevand og klimasikring i hovedstadsområdet
29.4.2025 11:30:00 CEST | HOFOR A/S | Pressemeddelelse
Rebekka Nymark er ny direktør for vand og spildevand i HOFOR, og får dermed ansvaret for en helt central infrastruktur i byen – en rolle der ikke er helt uvant, da hun forlader en stilling som direktør i Metroselskabet I/S.

Hverdagen og fremtidens byer. Det kunne være overskriften for Rebekka Nymarks karriere, for det er udvikling af byerne og den vigtige infrastruktur, som binder det hele sammen, der har været den røde tråd gennem hendes jobliv.
”Det er fantastisk at leve sit liv i byen. Det giver så mange muligheder, men den gode by kommer ikke af sig selv. I hverdagen tænker vi ikke over det. Vandet strømmer ud af hanen og forsvinder igen i afløbet, klimasikring, som f.eks. Enghave Parken, udvikler og beskytter byerne. For at det lykkes, kræver det dedikerede og fagligt stærke kompetencer, der arbejder sammen på tværs af deres forskellige fagligheder. Den ledelsesopgave glæder jeg mig til at tage på mig”, siger Rebekka Nymark, der tiltræder direktørjobbet i august.
Sammen om bedre byer
Rebekka Nymark har 15 års erfaring fra Metroselskabet og før det ti år på Københavns Rådhus. De erfaringer hun tager med, handler meget om at skabe resultater for byernes udvikling – også når det skal ske i et samarbejde mellem offentlige og private aktører, borgere og virksomheder, som kan have forskellige behov og ønsker til byens service og udvikling.
”Jeg tror på, at de bedste løsninger og resultater i komplekse opgaver skabes ved at bringe aktører med forskellige kompetencer og perspektiver sammen. Og så arbejde på at finde fællesnævnere mellem de forskellige interesser og logikker. Det tror jeg i høj grad, der er brug for, når vi skal sikre nok drikkevand til de mange mennesker og virksomheder, som ønsker at bo og drive erhverv i hovedstadsområdet, og samtidig klimasikre byen, så der er plads til alt det regnvand, som rammer os”.
Rammer for HOFORs arbejde
I hovedstadsområdet leverer HOFOR dagligt drikkevand til en mio. kunder og står for at klimasikre byerne, så de massive regnmængder ikke gør skade. Det er altså store opgaver, der ligger klar på skrivebordet, når den nye direktør tiltræder.
”Opgaven som direktør for vand og spildevand i HOFOR er en kompleks størrelse. Klimaforandringerne giver risiko for oversvømmelser og samtidig længere perioder med tørke, hvor vandforbruget stiger til konstant nye højder. Der er brug for gode rammer for at lykkes med at levere, og jeg er sikker på, at Rebekka Nymark er den helt rette til at stå i spidsen for det arbejde. Samtidig kender jeg Rebekka som en utrolig dygtig og inspirerende leder, der både kan udfordre og støtte”, understreger Henrik Plougmann Olsen, administrerende direktør i HOFOR.
Fakta
- Rebekka Nymark er 55 år
- Arbejdserfaring på forskellige ledelsesniveauer fra 15 år i Metroselskabet I/S og ti år i Københavns Kommune
- Uddannet Cand.scient.adm. fra RUC
- Opvokset i København og bosat på Frederiksberg med mand og tre sammenbragte børn
Kontakter
Christina OtzenPressechef
Tlf:27952147chot@hofor.dkBilleder

Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Klargøring til skybrudstunnel i Svanemøllebugten frem til sommer 202620.2.2026 14:06:55 CET | Pressemeddelelse
Et støjende anlægsarbejde ud for spidsen af Fiskerihavnen går i gang i marts 2026, når der skal sættes spunsvægge og laves jordopfyldning. Støjen tjener dog et godt formål, da arbejdet er starten på afgørende klimasikring af det nordlige hovedstadsområde med anlæg af Svanemøllen Skybrudstunnel.
Bidende kulde giver København højeste varmeforbrug i fem år5.2.2026 15:41:10 CET | Pressemeddelelse
Vinterkulden får os til at skrue op for radiatoren, og det giver rekordhøjt varmeforbrug i København. For en gennemsnitslejlighed koster det ca. 95 kroner mere for januar måned end forventet. Det gode er, at HOFOR kan levere varme til alle i kulden.
Vandselskaber vil forvandle affald til en ressource23.1.2026 12:33:06 CET | Pressemeddelelse
HOFOR vil sammen med en række partnere undersøge mulighederne for at genanvende jernoxid i restproduktet okkerslam fra drikkevandsproduktion. Projektet skal blandt andet undersøge, om det kan anvendes i produktionen af biogas i Danmark. Det kan også have fordele for miljøet og økonomien.
Borgere i hovedstadsområdet opfordres til at stille op til vandbestyrelse - skal repræsentere en million kunder22.1.2026 12:29:53 CET | Pressemeddelelse
Fra onsdag 21. januar kan du som borger i hovedstadsområdet stille op til bestyrelsen for HOFORs vand- og spildevandsselskaber. Her skal du repræsentere en million kunder og være med til at præge beslutningerne i Danmarks største forsyningsselskab, der leverer vand, afleder spildevand og arbejder for at skabe bæredygtige byer.
København skal være klar til fremtidens varme13.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
På en kold dag skruer byen op for varmen, og der bliver brændt biomasse, affald, olie og gas af for at sikre varme nok til københavnerne. I fremtiden skal varmepumper erstatte en del af den fossile energi, og det kræver, at HOFOR sænker temperaturen i fjernvarmenettet. Den store omstilling kræver et tæt samarbejde mellem københavnerne, kommunen og forsyningsselskabet HOFOR.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum