I/S Vestforbrænding

Stor interesse for Vestforbrændings nye fjernvarmeudbud

29.4.2025 08:50:55 CEST | I/S Vestforbrænding | Pressemeddelelse

Del

Fredag den 11. april udløb fristen for at søge om at blive prækvalificeret til Vestforbrændings anden etape af deres store fjernvarmeudrulning. Og interessen er stor. Vestforbrænding har modtaget mange ansøgninger fra virksomheder, der ønsker at få lov til at byde på en eller flere totalentrepriser.

Vestforbrænding

Vestforbrænding har udbudt seks totalentrepriser i seks kommuner til at udføre en stor udvidelse af fjernvarmenettet.

”Vi er meget tilfredse med den store interesse, og vi er enormt stolte af, at vores udbud har interesse for mange. Vi har haft en rigtig god markedsdialog, bl.a. på vores åbne infomøde i november sidste år, og vores udbud er blevet styrket af de inputs vi fik. Det har været en god proces,” siger Bjørk Paamand Olsen, områdechef for Grøn Varmeforsyning hos Vestforbrænding.

Før virksomhederne kan byde, skal de først prækvalificeres. Vestforbrænding går nu i gang med at vurdere ansøgningerne med henblik på at udvælge dem, der kan prækvalificeres og dermed får mulighed for at afgive bud.

Vestforbrænding regner med at kunne offentliggøre, hvilke virksomheder der går videre, ved udgangen af maj.

Næste skridt

Efter prækvalificeringen, er næste skridt for ansøgere at afgive indledende bud. Deadline for indlevering af indledende bud er 14. juli 2025, hvorefter Vestforbrænding kan gå i forhandling med budgiverne frem mod et endeligt bud. Vestforbrænding forventer at tildele kontrakter primo 2026.

Fakta:

Udbuddet omfatter fjernvarmearbejde i Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Frederikssund, hvor ca. 17.000 husstande får mulighed for at udskifte olie- eller gasfyret til fjernvarme.

Udførelsesperioden for Etape 2 er 2026-2030.

Udbuddet for Etape 2 med seks totalentreprisekontrakter er med til at realisere ambitionerne i Vestforbrændings Varmeplan 2030.

Kontakter

Billeder

Vestforbrænding
Download

Om Vestforbrænding

Vestforbrænding er Danmarks største affaldsenergiselskab. Vi er ejet af 19 storkøbenhavnske og sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. På vores hjemmeside www.vestfor.dk kan du læse om Vestforbrændings selskabskonstruktion, vores historie, økonomi og værdisæt.

Følg pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding

Vestforbrænding tildeler sidste fjernvarmekontrakt i etape 2 til NCC som skal levere fjernvarme til Herlev29.1.2026 14:33:41 CET | Pressemeddelelse

Vestforbrænding har siden 2023 været i gang med et af landets største anlægsprojekter; Varmeplan 2030, som skal tilbyde fjernvarme til 39.000 husstande. Tilbage i september måned kunne Vestforbrænding offentliggøre, at man havde tildelt fem ud af seks totalentrepriser i Etape 2 af Varmeplan 2030. I dag offentliggøres det, at den sidste totalentreprise kontrakt i Etape 2 er forhandlet på plads med NCC. Det betyder, at der nu er fjernvarme på vej til potentielt 1.700 husstande i Herlev.

Vestforbrænding og CIP trækker sig fra udbud om CO2-fangst og lagring22.12.2025 12:29:25 CET | Pressemeddelelse

Vestforbrænding og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har, via deres fælles selskab Gaia, valgt ikke at byde på det kommende udbud om CO2-fangst og lagring (CCS). CO2-fangst er både muligt og nødvendigt, men desværre gør CCS-værdikædens kompleksitet og markedsudviklingen det vanskeligt at byde under udbuddets nuværende rammer. Partnerne ser frem til at fortsætte dialogen med myndighederne om rammerne for et eventuelt nyt udbud.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye