Solskin, racerbiler og høj stemning ved Åbningsløbet på Padborg Park
Mange udnyttede det gode vejr til at opleve toppen af dansk motorsport helt tæt på, da DEKRA Danish Supercar League afholdt årets første racerløb på Padborg Park.

Mens det var Martin Andersen, som tog sig af toppræstationerne i Selected Car Group SuperGT-klassen, var Bamse Betjent én af publikumsfavoritterne udenfor banen. Det helt unge publikum var godt optaget af de små elbiler og andre seje aktiviteter fra Børnenes Trafikskole, mens mange voksne udnyttede muligheden for at prøvekøre en Polestar på vejene rundt om Padborg Park.
I TCR Denmark vendte den regerende mester, Kasper H. Jensen, en skidt lørdag til en dominerende søndag, hvor han vandt to ud af tre heat, mens ærkerivalen, tyske Mike Holder, fik en enkelt heatsejr.
Det traditionelle Grid Show, hvor publikum kan komme helt tæt på racerkørere og deres biler, blev blæst i gang af Sønderborg Garden, som marcherede ind på området og leverede underlægningsmusikken til de mange flotte racerbiler og deres chauffører, der velvilligt stillede op til selfies og gav autografer til både små og store fans.
Jens Kristoffersen, medarrangør af Danish Supercar League, ser tilbage på en flot første løbsweekend med det nye motorsportskoncept:
- Vi kunne ikke have været mere heldige med vejret, og det kunne også aflæses på antallet af tilskuere, som valgte at tilbringe dagen sammen med os på racerbanen. Vores nye tiltag blev taget godt imod, og selvom der selvfølgelig altid vil være justeringer efter den første gang, er jeg både glad og stolt af hvor vellykket, det første løb har været. Det giver kun lyst til at give den endnu mere gas i de kommende løb, siger han.
Det næste løb i DEKRA Danish Supercar League bliver kørt på FDM Jyllandsringen ved Silkeborg den 10-11. maj.
Kontakter
Jens Kristoffersen
Tlf:25132424jens@supercarleague.dkKim Gripping
Tlf:61674558kim@grippo.dkBilleder






Dekra Danish Supercar League samler fra 2025 de mest populære danske motorsportsklasser og leverer løbsweekender med adrenalinfyldt racerløb fra højeste skuffe og underholdning for hele familien. Med et godt show udenfor banen og det højeste sportslige niveau på banen er der alle tænkelige grunde til at planlægge en familieudflugt til Padborg Park, FDM Jyllandsringen og Ring Djursland.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Motorsport ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Motorsport ApS
Årets mestre i Danish Supercar League blev fundet på Padborg Park7.10.2025 07:47:52 CEST | Pressemeddelelse
Hverken regn eller blæst kunne stoppe toppen af danske racerkørere, da finaleweekenden i 2025-sæsonen blev kørt på den sønderjyske racerbane.
Padborg Park afslutter Danish Supercar League-sæsonen med fuld fart1.10.2025 07:25:34 CEST | Pressemeddelelse
Vinderne af Selected Car Group Super GT og Daarbak Legend Car Cup skal findes, når Padborg Park lukker motorsportssæsonen 2025 med masser af underholdning på programmet.
Padborg Park leverede årets motorsportsfest ved Night Race17.9.2025 08:50:49 CEST | Pressemeddelelse
Danish Supercar League sørgede for et brag af en motorsportsfest, da den sønderjyske racerbane i lørdags lagde asfalt til det årlige Night Race.
Vanvittigt Night Race forude på Padborg Park9.9.2025 07:26:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag går det løs i motorsportens tegn, når Padborg Park lukker dørene op til det årlige Night Race - men i år bliver der givet historisk meget gas.
Jyllandsringen var fuld af feststemning til Grand Prix Danmark27.8.2025 08:12:22 CEST | Pressemeddelelse
Der var fulde huse på tribunerne og på publikumslangsiden, da Danish Supercar League fyldte FDM Jyllandsringen med actionfyldt racerløb i weekenden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum