Padborg Park leverede årets motorsportsfest ved Night Race
Danish Supercar League sørgede for et brag af en motorsportsfest, da den sønderjyske racerbane i lørdags lagde asfalt til det årlige Night Race.

Der var fyldt godt op på tilskuerpladserne og aktivitetsområderne rundt om racerbanen, og aftenens publikum blev underholdt både på og udenfor banen. Weekendens omskiftelige vejr viste sig fra sin bedste side helt frem til finaleløbet i Selected Car Group Super GT-klassen, hvor regnen tog sit tag i banen og gjorde udfordringen ved at køre i mørke endnu større.
Gustav Birch tog sejren i Super GT-feltet, mens den ophedede kamp om TCR Denmark-mesterskabet kulminerede med et sandt drama, da Malte Ebdrup med en vovet overhalingsmanøvre endte med at sende sin teamkammerat og mesterskabsrival, den femdobbelte Danmarksmester Kasper H. Jensen, af banen. Det sikrede Ebdrup mesterskabet, men gjorde ikke den nordjyske teenager populær hos sin teamkammerat.
Kørerne i Legend Cars Cup var som altid garant for høj underholdning, og ved Night Race skuffede de på ingen måde. Efter klassens sidste løb blev der nærmest sat ild i bagdækkene på de små racere, som lavede "donuts" og brændte dæk af til publikums store begejstring.

Uden for racerbanen var et stort antal flotte og imponerende lastbiler stillet op til udstilling. Det begejstrede både store som små gæster på Padborg Park, og var det ikke nok, blev der også udstillet en lang række specialbiler og knallerter, ligesom Børnenes Trafikskole sørgede for underholdning til de mindste.
I luften var der også skruet op for underholdningen, da RVators-luftakrobaterne fra Roskilde sendte syv akrobatflyvere i luften hen over Padborg Parks publikum. Modige manøvrer blev udført til topkarakter af de danske kunstflyvningspiloter.
Om to en halv uge afrundes sæsonen i Danish Supercar League med finaleweekenden på Padborg Park. Her skal mesterskaberne afgøres i Selected Car Group Super GT, Daarbak Legend Cup, Danish Endurance Championship, Touring Car Championship Denmark, Syver Race og Youngtimer-klasserne.

Kontakter
Jens Kristoffersen
Tlf:25132424jens@supercarleague.dkKim Gripping
Tlf:61674558kim@grippo.dkBilleder
Dekra Danish Supercar League samler fra 2025 de mest populære danske motorsportsklasser og leverer løbsweekender med adrenalinfyldt racerløb fra højeste skuffe og underholdning for hele familien. Med et godt show udenfor banen og det højeste sportslige niveau på banen er der alle tænkelige grunde til at planlægge en familieudflugt til Padborg Park, FDM Jyllandsringen og Ring Djursland.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Motorsport ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Motorsport ApS
Årets mestre i Danish Supercar League blev fundet på Padborg Park7.10.2025 07:47:52 CEST | Pressemeddelelse
Hverken regn eller blæst kunne stoppe toppen af danske racerkørere, da finaleweekenden i 2025-sæsonen blev kørt på den sønderjyske racerbane.
Padborg Park afslutter Danish Supercar League-sæsonen med fuld fart1.10.2025 07:25:34 CEST | Pressemeddelelse
Vinderne af Selected Car Group Super GT og Daarbak Legend Car Cup skal findes, når Padborg Park lukker motorsportssæsonen 2025 med masser af underholdning på programmet.
Vanvittigt Night Race forude på Padborg Park9.9.2025 07:26:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag går det løs i motorsportens tegn, når Padborg Park lukker dørene op til det årlige Night Race - men i år bliver der givet historisk meget gas.
Jyllandsringen var fuld af feststemning til Grand Prix Danmark27.8.2025 08:12:22 CEST | Pressemeddelelse
Der var fulde huse på tribunerne og på publikumslangsiden, da Danish Supercar League fyldte FDM Jyllandsringen med actionfyldt racerløb i weekenden.
Årets største motorsportsfest har noget for alle19.8.2025 08:07:43 CEST | Pressemeddelelse
Når FDM Jyllandsringen i weekenden byder indenfor til Grand Prix Danmark, bliver der noget for både store og små.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum