Find historiske optagelser fra besættelsen fra dit lokalområde
29.4.2025 08:46:19 CEST | Det Danske Filminstitut | Pressemeddelelse
I anledning af 80-året for besættelsen lancerer Filminstituttet et nyt interaktivt danmarkskort med historiske filmoptagelser fra besættelsen og befrielsen.

På streamingsitet Danmark på film kan alle danskere nu opdage og genopleve deres lokale historie på en ny og engagerende måde. Filminstituttet har samlet over 150 filmklip fra besættelsen og befrielsesdagene på et interaktivt danmarkskort – fra dramatiske kampe i Københavns gader til bevægende scener af frihedskæmpere, der vender hjem, og soldaternes historiske befrielse af Bornholm. Historien venter på at blive genopdaget.
"At se sin egen by, sit eget lokalsamfund i historiske filmoptagelser skaber en dybere forbindelse til fortiden," siger forskningsleder Lars-Martin Sørensen fra Filminstituttet. "Film gør historien konkret, personlig og nærværende på en måde, som tekst alene sjældent kan. Vi står ved en skillevej. De, som kan huske og fortælle om Befrielsen, findes snart ikke længere, derfor bliver film kun vigtigere."
Også i folkeskolerne vækker disse film stor interesse. ’Besættelsen på film’ er et af de mest brugte undervisningstemaer, og spillefilmen ’Hvidsten Gruppen’ blev vist over 12.000 gange i klasselokaler sidste år.
Filminstituttet er stadig i gang med at digitalisere film fra arkivets hylder, så der vil løbende komme flere film om besættelsestiden på Danmark på film, og der vil samtidig blive lagt flere klip på det interaktive danmarkskort.
Historien er ikke blot noget, vi læser om – det er noget, vi oplever og forstår bedre, når vi ser den.
Se det interaktive danmarkskort med filmklip
__________________________
Se film fra besættelsestiden
- Find filmklip fra dit lokalområde under besættelsen på det interaktive danmarkskort på Danmark på film
- Se danske, svenske og norske krigsfortællinger skildret på film i temaet Anden verdenskrig i Norden på streamingsitet Norden på film gratis online.
- Besøg Cinemateket i København, der viser filmserien Befrielsesbilleder
- Se filmsamlingen Befrielsen på film gratis online
- Se temaet Danmark under besættelsen - et overblik gratis online
- Se over 300 film og klip fra besættelsestiden på Danmark på film gratis online
Nøgleord
Kontakter
Lars-Martin SørensenForskningsleder
Tlf:+45 3374 3574larss@dfi.dkNaja Bjørn NielsenKommunikationskonsulent
Tlf:+45 3374 3425najabn@dfi.dkOm Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
’KVINDE UKENDT’ vinder Guldløven i Venedig12.9.2026 20:53:46 CEST | Pressemeddelelse
Dansk film triumferer på Venedig Filmfestival: May el-Toukhys ’KVINDE UKENDT’ vinder Guldløven, festivalens hovedpris, mens Mathilde Arcel hædres med Coppa Volpi for bedste kvindelige skuespiller. Det er første gang i mere end 70 år, at en dansk film vinder Guldløven – og May el-Toukhy skriver historie som den første danske kvindelige instruktør til at modtage festivalens hovedpris.
Unge overtager Cinematekets program11.9.2026 14:36:29 CEST | Pressemeddelelse
Hvad vil unge sætte på programmet, hvis de selv bestemmer? Det får Cinemateket svar på i 2027, hvor en programredaktion af unge får redaktionel ret over husets lærred. Det er demokratisk dannelse i praksis: unge, der selv skal vælge, forhandle og opleve, hvordan man præger en kulturinstitution. Rekrutteringen begynder i september, og projektet gennemføres med støtte fra Tuborgfondet i samarbejde med Ung Kult og K7.
Tre danske Oscar-bud24.8.2026 16:11:48 CEST | Pressemeddelelse
Den danske Oscar-komité har udvalgt tre film, der tager det næste skridt videre mod kåringen af Danmarks Oscar-kandidat: ’KVINDE UKENDT, ’Dobbeltfejl’ og 'Hjem'. Den endelige kandidat udpeges den 25. september.
Ny leder af New Danish Screen14.8.2026 11:11:24 CEST | Pressemeddelelse
Filminstituttet har ansat Ditte Milsted som ny leder af støtteordningen for talentudvikling, New Danish Screen.
Farveeksplosioner i Sovjetunionens skygge7.8.2026 12:55:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra 12. august til 30. september sætter Cinemateket fokus på en af filmhistoriens mest originale filmskabere med serien Sergej Paradjanovs filmkunst – de udødelige og de ukendte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum