Nyt højskoleblad stiller skarpt på tilgivelse efter #MeToo
I dag udkommer første udgave af Højskolebladet fra kultursmagasinets nye chefredaktør, Jane Mylenberg. Bladet åbner med et tema om skyld og tilgivelse efter #MeToo og med interview med blandt andre tidligere overborgmester Frank Jensen, tidligere tv-vært Jes Dorph-Petersen og Venstre-politiker Cille Hald Egholm.

Hvordan lever man videre efter offentlig udskamning? Kan et samfund, der værner om retssikkerhed, rumme mennesker, som har fejlet? Og er det i orden at henvise til, ”at det var en anden tid”?
Med de spørgsmål i fokus udkommer første udgave af Højskolebladet fra kulturmagasinets nye ansvarshavende redaktør, Jane Mylenberg. Bladet, som udkommer i dag, er et temanummer med fokus på tilgivelse, skyld og forsoning, særligt i forbindelse med #MeToo.
”I en tid, hvor mange medier skærer ned på kultur- og værdistof, insisterer Højskolebladet på at tage de svære samtaler, hvor kompleksiteten får lov at folde sig ud. Ambitionen er klar: at skabe rum for flere stemmer og flere spørgsmål – også dem, vi ikke på forhånd kender svarene på," siger Jane Mylenberg.
Markante stemmer i et nødvendigt opgør
Jane Mylenberg tiltrådte som ansvarshavende redaktør for Højskolebladet den 1. marts med et mål om at være med til at give plads til mange stemmer og igangsætte bredere diskussioner og debatter om dannelse, folkeoplysning, kultur og højskoleværdier.
Med sit første temanummer inviterer hun til refleksion på højskolerne, i fællesskaber – og i samfundsdebatten.
I sin leder understreger Jane Mylenberg selv behovet for at få flere nuancer ind i samtalen om #MeToo, skyld og fællesskab:
"Tilgivelse er ikke et punktum. Det er et komma. En fortsættelse. En måde at leve videre sammen på, uden at glemme – men heller ikke for evigt at holde fast," skriver hun.
I temanummeret møder vi blandt andre:
- Lotte Mørk, hospitalspræst, som taler om skyld, skam og heling.
- Frank Jensen, tidligere overborgmester, som åbent fortæller om selvransagelse, tab og tilgivelse.
- Jes Dorph-Petersen, journalist og tidligere tv-vært, der nægter at acceptere MeToo-bevægelsens rollefordeling.
- Jair Melchior, overrabbiner, der advarer mod at forveksle forsoning med for letkøbt tilgivelse.
- Cille Hald Egholm, Venstre-politiker og ungdomsdebattør, som taler om de nye generationers blik på skyld og ansvar.
- Kåre Pihlmann, formand for Forsvarsadvokaterne, om retssamfundets rolle i MeToo-tiden.
Om Højskolebladet
Højskolebladet er Danmarks ældste eksisterende kulturmagasin. Det udkom første gang i 1876 og udgør en vigtig del af højskolebevægelsens historie. Magasinet udkommer otte gange årligt på print samt digitalt og er både for højskolernes elever og ansatte og for alle andre med interesse for bevægelsen og emner som kultur, dannelse og uddannelse.
Bladet er journalistisk uafhængigt, men hører under Folkehøjskolernes Forening, som er medlems- og interesseorganisation for alle landets folkehøjskoler.
Nøgleord
Kontakter
Mette Skov HansenPresseansvarlig
Tlf:+45 60641989msh@ffd.dkBilleder


Links
Om foreningen
Folkehøjskolernes Forening i Danmark – også kaldet Højskolerne – har til formål at arbejde for folkehøjskolens idé og skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling.
Foreningen er en medlems- og interesseorganisation for Danmarks omkring 75 folkehøjskoler.

Følg pressemeddelelser fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Højskoler er med i kapløbet om UNESCO-placering14.4.2025 12:02:04 CEST | Pressemeddelelse
Kulturministeren har sat gang i afstemningen om, hvad der er særlig dansk kulturarv. Højskolerne er blandt de 20 udvalgte bud, som danskerne nu kan stemme om.
Fra cykelture til et svævende forsamlingshus: Højskoler får støtte til grønne projekter19.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag har Danmark nået sin ”overshoot day”, hvor de ressourcer, jorden naturligt kan nå at genskabe, er opbrugt. Flere højskoler gør dog deres for at styrke den grønne omstilling, og nu har to højskoler fået millionbevillinger til bæredygtige projekter.
Social indsats hyldes med højskolepris14.3.2025 10:01:18 CET | Pressemeddelelse
Med projektet ”Udsatte unge på højskole” har en række højskoler og sociale aktører fundet en vej til at gøre højskoler tilgængelige og værdifulde for en bredere ungegruppe. I dag blev indsatsen fejret med Højskolepædagogisk Pris på Egmont Højskolen i Hou.
Trivselskommissionen: Flere unge bør prioritere et højskoleophold25.2.2025 11:59:48 CET | Pressemeddelelse
I dag har Trivselskommissionen offentliggjort sine anbefalinger til, hvordan børn og unges trivsel kan fremmes. En af dem lyder at styrke mulighederne for, at flere unge tager på højskole.
Nordiske højskoler samler ukrainske unge for at opbygge håb10.2.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
I denne uge inviterer Nordisk Folkehøjskoleråd ukrainske unge i de nordiske lande til et seminar på Nansenskolen i Lillehammer. Her har de mulighed for at dele erfaringer, drømme og styrke deres forståelse for de demokratiske traditioner i Norden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum