Biskop Marianne Christiansen afløser Peter Skov-Jakobsen
26.4.2025 17:39:03 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Biskop over Haderslev Stift, Marianne Christiansen, er blevet valgt som ny Rådsforperson i Folkekirkens Nødhjælp.
Hun afløser Københavns Stifts biskop, Peter Skov-Jakobsen, der har siddet på posten i 10 år.
Valget af ny forperson sker i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps landsmøde i weekenden i Nyborg, hvor 270 frivillige er samlet.
Marianne Christiansen siger:
“Jeg opfatter Folkekirkens Nødhjælps arbejde til fordel for verdens fattigste som en meget vigtig del af Folkekirken, og som et udtryk for den fælles medmenneskelighed henover grænserne i verden. Vi bliver små som mennesker, som samfund og som nation, hvis egeninteresse er det eneste gyldige argument for at hjælpe mennesker i nød. For vi har et evangelium, der kalder os til noget mere.”
Den nye Rådsforperson er meget optaget af forankringen af det internationale arbejde i det lokale, i sogne såvel som genbrugsbutikker osv.
“Vi bliver mindet om, at vi er en del af verden, knyttet sammen med kirker og i partnerskaber i et fælles engagement.”
Folkekirkens Nødhjælps Råd består af repræsentanter for det folkelige og kirkelige bagland; medlemmer fra de 10 stiftsråd, erhvervspartnere, frivillige i genbrugsbutikker og wefood, indsamlingsledere mv.
Rådet står også for at udpege 7 medlemmer til organisationens bestyrelse.
Bestyrelsens forperson, Marianne Hoff Andersen, siger om skiftet på posten som Rådsforperson.
“Vi skylder Peter Skov-Jakobsen en kæmpe tak for hans utrættelige arbejde for Folkekirkens Nødhjælp gennem 10 år, og hans insisteren på næstekærligheden - også til mennesker i verdens mange brændpunkter.”
Ifølge Marianne Hoff Andersen ser bestyrelsen meget frem til samarbejdet med Marianne Christiansen.
“Marianne Christiansen kan bidrage med sin erfaring fra mere end 30 års virke som præst og samarbejde med de brede netværksorganisationer, der præger Folkekirken. Hun har tidligere siddet i den daværende styrelse i Folkekirkens Nødhjælp, og har erfaring med international diakoni fra rejser til Cambodja, Tanzania, Libanon og Palæstina, så hun er på mange måder en helt perfekt forperson for Rådet.”
Kontakter
Poul KjarPressechef
Tlf:+45 41865975pkja@dca.dkOm Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp er til stede, hvor nøden er størst. Vi er hjælper mennesker i verdens brændpunkter. Vi giver akut nødhjælp, når katastrofen rammer, og vi arbejder for at sikre langsigtet og bæredygtig udvikling i verdens fattigste lande.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Næsten hver anden dansker ville skifte job, hvis der blev krig8.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse: 45 procent af danskerne ville være villige til at lade sig omskole til humanitære opgaver som nødhjælp og minerydning, hvis Danmark kom alvorligt under pres. Erfaringer fra Ukraine viser, hvor afgørende det er.
Folkekirkens Nødhjælp modtager store donationer til nødhjælpsarbejdet i Nepal4.9.2026 13:03:49 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har indsamlet 2,4 millioner kroner, siden katastrofen ramte Nepal. Midlerne kommer fra Grundfos Fonden, der har doneret 760.000 kroner, Danida, der har bidraget med 640.000 kroner, og private danske bidragydere, som tilsammen har doneret en million kroner. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær udtrykker stor taknemmelighed for opbakningen til indsatsen i Nepal: ”Jeg er meget taknemmelig for den store generøsitet, vi har mødt fra både Grundfos Fonden, Udenrigsministeriet og private bidragydere. Det viser, at vi er rigtig mange, der ønsker at hjælpe i denne akutte situation. Og hver en krone gør en forskel.” Midlerne går til Folkekirkens Nødhjælps nødhjælpsindsats i Nepal. Katastrofen har allerede kostet mere end 1.250 mennesker livet, og over 5.500 mennesker er fortsat meldt savnet. ”Chancen for at finde mennesker i live falder time for time. Derfor arbejder vi på højtryk sammen med myndighederne for at sikre, at de akutte redningsaktioner kan genn
Folkekirkens Nødhjælp i omfattende nødhjælpsindsats i Nepal26.8.2026 17:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Flere hundrede meldes savnet efter voldsomme oversvømmelser i Nepal. Oversvømmelserne har især ramt Rasuwa-distriktet, hvor hele lokalsamfund er blevet oversvømmet, og veje, broer og bygninger er ødelagt. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i de berørte områder og er i tæt kontakt med myndighederne for at koordinere nødhjælpsindsatsen. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær understreger, at de næste timer bliver afgørende: ”Vi kender endnu ikke katastrofens fulde omfang. Situationen er kaotisk, og flere hundrede mennesker meldes savnet. De næste timer bliver afgørende for at finde og redde mennesker, som kan være fanget eller afskåret af vandmasserne,” siger Jonas Nøddekær. Han frygter, at dødstallet vil stige markant: ”Lige nu handler det først og fremmest om at redde liv og få overblik over situationen. Men vi må desværre forberede os på, at dødstallet kan stige betydeligt i de kommende dage. Folkekirkens Nødhjælp står klar til at hjælpe de berørte familier med blandt ande
Folkekirkens Nødhjælp modtager over 50 millioner kroner til nødhjælps- og udviklingsindsatser i Den Centralafrikanske Republik25.8.2026 11:10:01 CEST | Pressemeddelelse
En ny bevilling fra Verdensbanken skal give økonomisk hjælp og større tryghed til tusindvis af familier i Den Centralafrikanske Republik.
Mens skoleåret begynder i Danmark, er skolevejen i Gaza fuld af livsfare9.8.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Danmark begynder skoleåret med nye bøger og klassekammerater. I Gaza begynder undervisningen med én livsvigtig lektie: Hold afstand til ueksploderede bomber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum