April har budt på rekordmange negative elpriser – i dag sker det igen
27.4.2025 06:00:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse
I dag kan danske elkunder se frem til flere timer med negative elpriser. Det gode solskinsvejr og blæsten betyder, at der er gode muligheder for at spare penge ved at planlægge strømforbruget.

Der har været god grund til at smile for forbrugerne i april. Måneden har budt på rekordmange timer med negative elpriser – faktisk hele 109 timer i alt på tværs af de to elprisområder. Et markant højere niveau end den hidtidige rekord for april, som blev sat sidste år med i alt 60 timer.
Derfor er der rigtig god grund til at holde øje med de aktuelle elpriser i eksempelvis Norlys’ energiapp for at udnytte de billige perioder bedst muligt. I dag, søndag d. 27. april, er den rene elpris negativ mellem klokken 10 og 17. Den laveste for Jylland og Fyn findes kl. 15-16, hvor en kilowatt-time ren el koster -17 øre. Mens den billigste time på Sjælland søndag findes kl. 14-15, hvor en kilowatt-time ren el koster -14 øre.
- Vi ved, at mange af vores kunder følger elpriserne tæt, og udviklingen i morgen understreger da også, at der kan være rigtig god grund til at gøre det. Det er både godt for pengepungen og klimaet, hvis man planlægger sit forbrug til de timer, hvor der er meget sol eller vind, og elprisen dermed er lav, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.
Det er især den stigende mængde vind- og solenergi i energisystemet, understøttet af stærkere forbindelser til de europæiske elnet i Tyskland og Holland, der bidrager til de attraktive elpriser. Og der er generelt kommet flere af dem. I både 2023 og 2024 satte antallet af timer med negative elpriser rekorder med hhv. 512 og 650 timer.
Det er stadig for tidligt at sige, om 2025 vil fortsætte rekordstimen, men året er dog kommet godt fra start. Med i alt 155 timer med negative elpriser er der tale om det næsthøjeste niveau nogensinde, hvis man udelukkende kigger på årets fire første måneder – her kan kun 2019 overgå det indeværende år.
Elpriserne svinger mere, og derfor er det godt at være bevidst om, hvornår det økonomisk set er mest fordelagtigt fx at starte tørretumbleren eller sætte elbilen til opladning.
- I Norlys gør vi meget for at hjælpe vores kunder med at bruge strømmen klogere. Vores hjemmeladere kan indstilles til automatisk at lade elbilen op, når strømmen er billigst, og i vores energi-app kan kunderne også få hjælp til at finde de største strømslugere i hjemmet, siger Mads Brøgger.
For mere information om, hvordan du bedst udnytter de kommende negative elpriser, kan man holde sig opdateret via Norlys' energiapp eller på Norlys.dk.
Opgørelsen over negative elpriser dækker den rene elpris. Oveni den rene elpris skal der pålægges moms, den statslige elafgift, eltarif til statslige Energinet, abonnementer, spottillæg og nettarif til det lokale elnetselskab for at finde den fulde pris, som elkunder betaler.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkOm Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.500 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys åbner ny lynladepark ved Aarup på Fyn4.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag d. 6. juni åbner Norlys nye lynladeparker ved Aarup på Fyn, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt op for bare 0 kroner.
Forårets prisfald er brudt: Maj sendte elprisen op igen1.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elprisen er i år faldet måned for måned, men i maj vendte udviklingen. De nyeste tal viser, at maj for første gang i fire år var dyrere end april.
Tidligere Coop-topchef indtræder i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab26.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kræn Østergaard Nielsen, der frem til 2024 var administrerende direktør i Coop, indtræder i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab, hvor hovedfokus i disse år er på at skabe en mere sammenhængende kundeforretning.
Afsætter 50 mio. kroner til at støtte gode idéer: Nu er der kun en uge til at sende en ansøgning til Norlys Vækstpulje15.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys Vækstpulje har de senere år oplevet en stigning i antallet af ansøgninger, og om blot en uge lukker fristen for at søge støtte i årets anden uddelingsrunde. For nylig besluttede Norlys’ repræsentantskab at afsætte 50 millioner kroner til puljens arbejde det kommende år.
Norlys’ kundeselskab føjer erfaren erhvervsprofil til bestyrelsen6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i Norlys’ kundeselskab har fået et nyt medlem i form af Jukka Pertola, der kommer med ledelseserfaring fra nogle af de største selskaber i landet og en unik erfaring med at styre organisationer gennem større transformationsprocesser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum