Tung IT-profil i forsikringsbestyrelse
26.4.2025 14:45:45 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse
GF FORSIKRING: Kristian Hjort-Madsen blev lørdag valgt til bestyrelsen på GF Forsikrings ordinære generalforsamling i Middelfart. Han træder ind som nyt medlem i selskabets bestyrelse, der tæller i alt 12 personer.

Det er en tung strategisk IT-profil med betydelig ledelseserfaring fra store finansielle virksomheder, der lørdag blev valgt til GF Forsikrings bestyrelse. 47-årige Kristian Hjort-Madsen arbejder til daglig som teknologidirektør i Norlys og har desuden mange års ledelseserfaring fra finansielle virksomheder. Han er uddannet kandidat i softwareudvikling og har en ph.d. i information systems planning.
- Vi er utroligt glade for at kunne byde Kristian velkommen i bestyrelsen i GF. Han er en empatisk leder og strategisk teknologiarkitekt, der gentagne gange har demonstreret en resultatorienteret tilgang til at løse store teknologiske og forretningsmæssige udfordringer. Det er kompetencer, der bliver centrale i vores fortsatte arbejde med den digitale transformation, siger bestyrelsesformand Torben B. Pedersen.
Det nye GF-bestyrelsesmedlem har tung erfaring i at sikre cyber- og informationssikkerhed og compliance-strukturer. Han har indgående forståelse af regulatoriske krav fra flere virksomheder og mere end fem års erfaring fra risiko- og investeringskomiteer.
Kristian Hjort-Madsen er født og opvokset i Sønderborg. Han bor i dag på Amager, er gift med Mette og far til tre. I sin sparsomme fritid underviser han børn i kodning - og så nyder han at rejse med familien.
Genvalg til bestyrelsen
Den samlede bestyrelse består af otte generalforsamlingsvalgte – heraf seks klubrepræsentanter og to eksterne medlemmer - samt fire medarbejderrepræsentanter. På generalforsamling var der også genvalg til Helle Okholm som eksternt medlem med regnskabs- og revisionsmæssige kvalifikationer. Derudover var der genvalg til to klubrepræsentanter, Mette Vinther Skriver fra GF Aarhus og Christian Bigandt Nielsen fra GF Vestsjælland.
Som suppleanter valgtes Christian Juul Thaarup fra GF Nord, Mette Madsen fra GF TrekantOmrådet og Poul Pabian fra GF Kommunal.
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Billeder

Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
LB Forsikring og GF Forsikring køber sig ind i IT-selskabet Gensam15.9.2026 10:24:49 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsikringsmarked får nu et styrket medlemsejet alternativ på IT-området. Landets to største medlemsejede forsikringsselskaber, LB Forsikring og GF Forsikring, køber sig ind i Gensam, der hidtil har haft Himmerland Forsikring som eneejer. Formålet er at etablere en fælles IT-platform til gavn for i alt godt en million medlemmer.
De populære el-løbehjul kan blive en dyr fornøjelse, advarer GF Forsikring7.9.2026 08:15:34 CEST | Pressemeddelelse
El-løbehjul er sjove og praktiske, men mange danskere risikerer at komme på kant med loven, hvis det nye hurtige transportmiddel viser sig at være ulovligt. Det kan i værste fald ende med et erstatningskrav i millionklassen, lyder det fra GF Forsikring.
Din nye cykel kan være ulovlig, uden du ved det3.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne køber i stigende grad cykler på nettet – men det kan være svært at gennemskue, om den cykel, man klikker hjem, overhovedet er lovlig i Danmark. Og er den ikke det, kan det få alvorlige konsekvenser for dækningen – og i værste fald ende med både store regninger og bøder.
GF Forsikring og DGU hylder hverdagens golfhelte1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ILDSJÆLE: GF Forsikring hylder de frivillige ildsjæle i landets golfklubber. Et af de tydelige eksempler er prisen ”Hverdagens Golfhelte”, som forsikringsselskabet netop har uddelt i samarbejde med Dansk Golf Union (DGU).
Fire unge kvinder løb med den kvarte million kroner28.8.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse kårede i samarbejde med GF Forsikring for syvende gang Årets Klimaiværksætter, der blev 250.000 kroner rigere på årets Klimafolkemøde i Middelfart. Der blev ligeledes uddelt en publikumspris på 75.000 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum