Nanna sejrer i ’Forskerfesten 2025’ for sin formidling om Parkinsons sygdom

’Du formår at formidle din forskning med humor, nysgerrighed og begejstring’.

Sådan lød det blandt andet fra astronaut Andreas Mogensen, da han på vegne af dommertrioen afslørede, hvem der blev årets vinder af ’Forskerfesten 2025’, som blev sendt på DR1 og DRTV fredag aften. Her dystede fem, der har fået en ph.d.-grad indenfor det seneste år,  om at være de bedste til at formidle tre års forskning på tre minutter.

Juryen, der også bestod af forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund og professor i astrofysik Anja C. Andersen, sagde ordene til biomediciner og ph.d. Nanna Møller Jensen fra Sundhedsvidenskab på Aarhus Universitet, der blev årets vinder i formidlingskonkurrencen og dermed også modtager af de medfølgende 50.000 kroner.

Nanna Møller Jensen fik sejren for formidlingen af sin forskning  om ’usynlige proteinklumper i Parkinsons syge’. 

At gøre sin forskning interessant og forståelig er netop, hvad det handler om i ’Forskerfesten’, som i år blev holdt for 13. gang og indtil sidste år primært gik under navnet ’Ph.d. Cup’. 

Det er Dagbladet Information, DR og Lundbeckfonden, der holder formidlingskonkurrencen i fællesskab, og ligesom sidste år, hvor konkurrencen flyttede fra DR2 til DR1, var det Ulla Essendrop, der var vært for begivenheden, som blev holdt i Festauditoriet på det, der tidligere var kendt som Landbohøjskolen på Frederiksberg. Stedet er nu en del af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, og dermed blev ’Forskerfesten’ også holdt et sted, hvor der i omkring 200 år er blevet undervist og forsket.

Hørte både om træer og brug af kunstig intelligens

Nanna Møller Jensen sikrede sig sejren, efter at hun havde været i konkurrence med fire andre ph.d.-forskere, der havde berettet om alt fra skræddersyet radioaktiv behandling af brystkræft, træer, der giver sundere fødevarer, det grønlandske folks viden som ressource og brug af kunstig intelligens til genkendelse af stroke - betegnelsen for blødning eller blodprop i hjernen.

- Jeg var ked af det, da dine tre minutter var gået. For jeg havde så mange spørgsmål og så meget mere, jeg gerne ville vide. Det er det, god formidling kan gøre, sagde dommer Andreas Mogensen blandt andet i en hurtig kommentar, efter Nanna Møller Jensen havde holdt sit oplæg om Parkinsons sygdom og sin forskning for seerne og publikum. Samtidig understregede forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund, at oplægget da – om noget – anskueliggjorde vigtigheden af at donere sine organer til forskningen.

Parkinsons sygdom er den hurtigst voksende hjernesygdom i verden, og i dag er der ingen kur eller behandling, som kan bremse sygdommen. Det er grunden til, at Nanna Møller Jensen forsker i Parkinsons, fremhævede hun.

- Symptomerne kommer fra nerveceller inde midt i hjernen, der bliver syge og efterhånden dør. Men selvom vi har kendt til Parkinsons i mere end 200 år, er vi faktisk ikke sikre på, hvorfor nervecellerne bliver syge. Og det er svært at finde svaret. For mens patienterne er levende, kan vi ikke se, hvad der egentligt foregår inde i hjernen. Derfor er meget af forskningen i Parkinsons lavet på hjerner fra afdøde patienter, forklarede Nanna Møller Jensen blandt andet og fortsatte:

- Den slags studier har vist, at de syge nerveceller ophober kæmpestore klumper af et særligt protein. Proteinet hjælper normalt nervecellerne med at kommunikere med hinanden – men i de syge celler bliver proteinet i stedet til ubrugeligt skrald. Skraldet ligger ikke blot i vejen inde i de syge celler, men kan faktisk spredes mellem nervecellerne i hjernen og ’smitte’ det raske protein, så det også klumper sammen.

Ny metode at studere skraldet på

I sin forskning har Nanna Møller Jensen udviklet en ny metode til at studere skraldet på, og den afslører massevis af miniature-proteinklumper, som hidtil har været usynlige, i patienternes hjerner. De findes både i mange flere hjerneområder og opstår langt tidligere i sygdommen end de store proteinklumper. 

- Min forskning danner altså grundlag for, at vi kan diagnosticere Parkinsonpatienter bedre og tidligere i deres sygdom. Dermed har vi bedre mulighed for at give dem et godt liv trods deres Parkinsons – og i sidste ende udvikle nye behandlinger, så vi kan stoppe sygdommen, forklarede årets vinder i formidlingen af sin ph.d., Nanna Møller Jensen.

Sidste år vandt ph.d. Nathalie Eiris Henriksen fra Danmarks Tekniske Universitet, da hun på tre minutter var den bedste til at forklare tre års forskning om ’samtalen med mikroorganismer’, og hun var med til at overrække præmien til årets vinder. Undervejs i programmet fortalte Nathalie Eiris Henriksen også vært Ulla Essendrop om, hvordan året har været, efter at hun vandt ’Forskerfesten’ sidste år.

Stolte af at være en del af festen

- ’Forskerfesten’ er en vigtig begivenhed, som vi i DR er meget stolte af at være en del af sammen med Information og Lundbeckfonden.  Den er vigtig, fordi forskning er fremtiden. Og vigtig fordi begivenheden har en bund af håb og tro på, at verdens problemer kan løses ved hjælp af jer dygtigere forskere. Og håb. Dét har vi mere end nogensinde brug for, sådan som verden ser ud, sagde DR’s nyhedsdirektør Sandy French i sin tale før årets finale.


Den administrerende direktør i Lundbeckfonden, Lene Skole, takker blandt andet årets finalister for at stille op og ønsker dem til lykke med at være nået så langt.

- I går med jeres nysgerrighed, engagement og særlige evner forrest i formidlingen af den forskning og nye viden, der er så vigtig for, at vi kan blive ved med at udvikle os – mod et samfund, der er rigere på både indsigt, innovation og fællesskab, siger hun.

Administrerende direktør Stine Carsten Kendal fra Dagbladet Information siger, at der er brug for håb, viden og fællesskab i den offentlige debat, og det er lige præcis det, deltagerne i ’Forskerfesten’/Ph.d. Cup står for, mener hun.

-  Det kræver mod at stille op og ekstra arbejde at formidle sin viden til et bredt publikum, og det leverer alle deltagerne. Vi er også glade for, at DR, Lundbeckfonden og Information i fællesskab med samarbejdspartnere på universiteterne, i dommerkomitéen og blandt ansøgerne har bygget en institution, der fejrer formidlingen af viden, siger Stine Carsten Kendal.

’Forskerfesten 2025’ kan ses nu på DRTV, ligesom DR1 også viser dysten igen lørdag klokken 16.10 samt mandag klokken 7.15.

FAKTABOKS:

De fem deltagere i ’Forskerfesten’ 2025 var:

Nanna Møller Jensen, Sundhedsvidenskab, Aarhus Universitet. Usynlige proteinklumper er de nye 'skurke' i Parkinsons sygdom

Christina Baun, Sundhedsvidenskab, Syddansk Universitet. Skræddersyet kræftbehandling: En strålende rejse fra mus til mennesker

Jonathan Wenstrup, Sundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Når computeren lytter med - stroke kan opdages hurtigere med kunstig intelligens

Parnuna Petrina Egede Dahl, Humaniora, Aalborg Universitet. Oprindelige folks viden som en ressource i miljøvurderinger i forhold til udvindingsindustri i Grønland

Rasmus Skov Olesen, Samfundsvidenskab, Københavns Universitet. Skove og træer er vigtigere, end vi tror - især når det kommer til at brødføde verdens fattigste