Information

Informations regnskab 2024

8.5.2025 07:00:00 CEST | Information | Pressemeddelelse

Del

Information fik i 2024 et resultat af primær drift på 1,5 mio. kr. og en omsætning på 115,7 mio. kr., før mediestøtte. Antallet af digitale abonnementer og weekendabonnementer med digital adgang voksede, mens antallet af printabonnementer seks dage om ugen faldt. Alt i alt voksede antallet af abonnenter til 25.750 i gennemsnit på året. Abonnementsomsætningen voksede, og mediestøtten faldt som følge af en ny medieaftale. Årets resultat efter skat blev på 4,6 mio. kr.

Informations administrerende direktør Stine Carsten Kendal
Informations administrerende direktør Stine Carsten Kendal Sigrid Nygaard A/S Information

I 2024 har Information præsenteret flere store redaktionelle satsninger, herunder undersøgende journalistik om Danmarks leverancer af reservedele til Israels bombninger i Gaza, og Velkommen i dyrefabrikken, en serie om forholdene for grise i landbrugsproduktion i Danmark. Derudover har avisen haft flere dannelsesaktivistiske serier, herunder fejringen af Kants 300 års fødselsdag, energiens historie genfortalt og lanceringen af et klimaleksikon. Dækningen af det amerikanske valg med lancering af den midlertidige podcast Radio USA har været blandt det mest læste og lyttede stof i året.

Information har i 2024 foretaget væsentlige investeringer i et nyt CMS, kundedata-platform, mailudsendelsessystem og økonomisystem.

”2024 har været et år, hvor vi har kunnet se positive resultater af vores digitale og journalistiske satsninger. Vi har formået at øge omsætningen og oplaget og samtidig fastholde vores fokus på kvalitetsjournalistik med en stor indsats fra medarbejderne,” siger adm. dir. Stine Carsten Kendal.  

Fremtidsudsigterne for Information er præget af behovet for at være til stede på et stigende antal platforme, et øget indholdsudbud, usikkerhed om mediestøtte og distributionsomkostninger og et behov for fortsat at investere i digital tilstedeværelse.

”Vi oplever en høj og voksende interesse for uafhængig kvalitetsjournalistik lavet af mennesker, herunder for at deltage i arrangementer og følge med i avisen. Abonnenter og læsere har altid sikret Information – og det er også dem, vi arbejder på at give det bedst mulige produkt fremover,” siger Stine Carsten Kendal.

Information forventer et mindre overskud på resultat af primær drift i 2025 på mellem 0,5 og 1,5 mio. kr. samt en mindre stigning i omsætningen på 3-4 pct.  

 

Årsrapporten for 2024 kan downloades på Informations hjemmeside.

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Information

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Information

Information og Tuborgfondet vil have flere unge stemmer i klimadebatten12.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Der er mangel på unge stemmer i publicistiske medier, også når det gælder den afgørende debat om klimaet. Det vil Information lave om på med projektet UNGES KLIMADEBAT, som over to år skal bygge bro mellem unge, der er engagerede i debatten om klima, og de redigerede medier. Målet er at vise flere unge, hvordan medieomtale kan føre til indflydelse, samt at bidrage til en mere mangfoldig offentlig debat gennem samarbejde. Tuborgfondet har støttet projektet med 1,5 mio. kr.

Information lancerer progressiv weekendavis2.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Informations læsere vil fremover finde en ekstra tyk avis i postkassen hver fredag. Avisen lancerer nu Information Weekend, som samler alle tillæg i det, adm.dir. Stine Carsten Kendal kalder en progressiv weekendavis. Det er en bunden opgave at tilpasse avisen et mediemarked i forandring og samtidig levere et fristed fra skærme og støj, siger hun. Den nye Information Weekend er på gaden første gang fredag den 3. oktober, og der vil samme dag være frieksemplarer på caféer landet over.

Velfærd på forsiden: Information, VIVE og Danske Professionshøjskoler inviterer til konference22.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Debatten om velfærd er afgørende for udviklingen af vores samfund – og samtidig én af de mest polariserede. Derfor inviterer Dagbladet Information sammen med VIVE og Danske Professionshøjskoler til konferencen Velfærd på forsiden fredag 15. november på Borups Højskole i København. Målet er at samle medier, eksperter og beslutningstagere til en samtale om, hvordan vi sammen sikrer en velfærdsdebat, der er baseret på viden og fakta fremfor myter og folkestemninger. Samarbejdet er støttet af Trygfonden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye