STARK

STARK: Sådan vil nye klimakrav ændre måden, vi bygger på

Del

De skærpede klimakrav vil ændre dansk byggeskik radikalt, mener bæredygtighedschef i STARK Kristian Fribo. Det betyder mere renovering, nye materialer og mindre spild – og nye kompetencer hos håndværkerne.

Nedrivning og nybyggeri belaster klimaregnskabet voldsomt, og derfor vil renovering, ombygning og vedligeholdelse komme endnu mere i fokus fremover.
Nedrivning og nybyggeri belaster klimaregnskabet voldsomt, og derfor vil renovering, ombygning og vedligeholdelse komme endnu mere i fokus fremover.

De nye skærpede klimakrav, der træder i kraft med bygningsreglementet (BR18) fra juli 2025, kommer til at ændre vores måde at bygge på. Særligt valget af materialer vil i fremtiden se anderledes ud. 

Kristian Fribo, bæredygtighedschef i STARK, fortæller, at den mest direkte konsekvens af de nye klimakrav bliver, at vi fremover i langt højere grad vil forsøge at bevare eksisterende bygninger. Nedrivning og nybyggeri belaster klimaregnskabet voldsomt, og derfor vil renovering, ombygning og vedligeholdelse komme endnu mere i fokus. 

”Vi kommer til at se en udvikling på de traditionelle byggematerialer, som mange allerede er godt i gang med at optimere. Producenterne gør alt, hvad de kan for at reducere CO₂-belastningen ved produktionen. Derfor er det ikke sikkert, at vi kommer til at se helt nye og ukendte materialer overtage markedet, snarere traditionelle materialer i forbedrede udgaver,” siger Kristian Fribo.

Forventer flere genbrugsmaterialer på byggepladserne
En tydelig konsekvens af de skærpede klimakrav er, at håndværkere bliver mere udfordret i deres materialevalg end tidligere. Klimaaftrykket skal passe ind i de obligatoriske LCA’er, og derfor bliver det sværere at prioritere materialevalg ud fra egne præferencer og vaner. 

”Det kræver ny viden at forstå klimaaftrykket på de materialer, man anvender. Håndværkerne skal vænne sig til at arbejde med flere forskellige produkter og løsninger for at få klimaregnskabet til at gå op. Vi kommer til at bruge flere genbrugsmaterialer og se nye typer af materialer indenfor isolering, gipsplader, vinduer, mørtel, mursten med flere,” fastslår Kristian Fribo.

Mængden af affald skal ned - standardmål udfordres
Affald på byggepladsen bliver den 1. juli også en del af byggeriernes klimaregnskaber. Affald bliver en væsentlig faktor, hvor klimaregnskabet hurtigt kan løbe løbsk. Kristian Fribo forudser derfor, at der vil komme øget fokus på præcise materialemål, som reducerer spild:

"Jeg kan godt forestille mig, at gips i flere størrelser end standardmål bliver mere populære. Ved at have flere størrelser at vælge imellem, kan man mindske spild og dermed reducere affaldsmængden betydeligt. Og det er faktisk vigtigt, for affaldet fylder overraskende meget i klimaregnskabet," siger Kristian Fribo.

Tid til nye vaner
De nye skærpelser i bygningsreglementet stiller krav til hele branchen om at ændre vaner, optimere arbejdsgange og være mere bevidste om materialer. Medarbejderne hos STARK er klar til at hjælpe kunderne godt igennem de nye krav, både med rådgivning og værktøjer som STARK KlimaLog, der gør dokumentationen nemmere for håndværkere og byggefirmaer. 

”Så selvom klimakravene kommer til at vende op og ned på en del vaner, er der ingen grund til bekymring. Med lidt forberedelse bliver overgangen lettere, og byggeprojekter vil både være fremtidssikrede og leve op til kundernes stigende forventninger til mere klimavenlige løsninger," slutter Kristian Fribo.

Er man i tvivl om, hvad de nye klimakrav betyder, så står STARK til rådighed. Man kan få viden i deres klimaunivers på hjemmesiden, tage fat i personalet i den lokale STARK forretning eller kontakte STARKs Klima Hotline på 82521000 eller klimahotline@stark.dk.

Kontakter

Billeder

Særligt valget af byggematerialer vil i fremtiden se anderledes ud.
Særligt valget af byggematerialer vil i fremtiden se anderledes ud.
Download

Om STARK

STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 19.000 medarbejdere og 1.100 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.

STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.

Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.

Følg pressemeddelelser fra STARK

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra STARK

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye