STARK opruster på kloak og afløbsområdet
STARK er i gang med at udbygge kloak og afløbsområdet, og der er store forventninger til at kunne udvikle og vækste på området.

STARKs 80 danske trælasthandler har det seneste år udvidet deres sortiment på kloak og afløbsområdet. Der er tale om en langsigtet satsning på området, oplyser Søren Nybo, der i STARK er markedschef for Vand og afløb.
”Mange forbinder ikke en trælasthandel med de tunge produkter inden for kloak og afløb. Men vi har i forvejen mange tunge produkter i vores sortiment, og vi har en enorm erfaring med effektivt at bringe sådanne produkter ud til vores kunder på byggepladser over hele landet. Når vi dagligt kører ud til vores kunder med byggematerialer, der bruges i sammenhæng med kloak og afløb, er der god synergi i, at vi udbygger vores sortiment og services inden for kloak og afløbsområdet,” siger Søren Nybo.
Men det tager tid at vænne kunderne til, at de også kan bruge STARK som leverandør på området. Søren Nybo forventer over tid at kunne skabe en position og vinde markedsandele på kloak og afløb på grund et bredt sortiment og mulighed for levering døgnet rundt.
”Vi kan som den eneste tømmerhandel tilbyde landsdækkende natlevering af produkter til kloak og afløb, og vi har det meget brede sortiment tilgængeligt i 80 forretninger over hele Danmark. Det giver tilgængelighed og muligheden for fleksibel levering, og gør vi det nemmere for vores kunder at få bygget og løst deres opgaver, så tror vi også på, at vi bliver førstevalg", siger Søren Nybo.
STARK har i 2024 sat ekstra fokus på VA, og Søren Nybo er i den forbindelse blevet markedschef for Vand og afløb, og vil være ansvarlig for den fortsatte udvikling af området.
STARKs opkøb af Arnum Rør ApS i 2022, der er en af Sønderjyllands mest veletablerede specialister inden for vand og afløb, var et væsentligt skridt i STARKs entre på området for vand og afløb. Arnum Rør er i dag en integreret del af STARKs forretningsaktiviteter.
Kontakter
Jens BekkePressechef
Tlf:21550789ext.jens.bekke@starkgroup.dkBilleder




Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 19.000 medarbejdere og 1.100 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.
STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.
Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
STARK vinder Årets Læreplads30.10.2025 08:36:50 CET | Pressemeddelelse
STARK har netop vundet titlen som Årets Læreplads 2025 inden for handelsuddannelsen, en markant anerkendelse af virksomhedens dedikerede indsats for at skabe trygge og udviklende rammer for lærlinge og trainees. Prisen blev overrakt ved en reception, hvor både medarbejdere, kunder og branchefolk var samlet for at fejre STARKs engagement i unge talenter.
STARK lancerer ny tilbudsfeature i KlimaLog: Træf kloge materialevalg tidligt i byggeprocessen29.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De nye klimakrav i byggeriet stiller skarpe krav til dokumentation af CO₂-aftryk. STARK gør det lettere med en opgraderet KlimaLog – et digitalt værktøj, der giver håndværkere og rådgivere overblik over klimaaftryk og alternativer allerede i tilbudsfasen.
Hvor skal jeg starte, når jeg skal dokumentere min CO₂-udledning? Stor spørgelyst og konkrete svar på klimamøde for byggebranchen i Industriens Hus22.10.2025 08:57:47 CEST | Pressemeddelelse
Klimakravene rykker tættere på byggepladsen, og behovet for viden og værktøjer vokser. Et stort branchemøde i Industriens Hus i København satte fokus på løsninger og fælles ansvar.
DBU og STARK udvider partnerskab: Nu med opbakning til både Kvinde- og Herrelandsholdet8.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK forlænger sit mangeårige partnerskab med DBU og udvider det samtidig til også at omfatte Kvindelandsholdet. Med det nye samarbejde styrker STARK sin opbakning til dansk fodbold og til fællesskaber, der samler mennesker på tværs af forskelligheder.
Juniormesterlære gav David troen på fremtiden30.9.2025 11:34:50 CEST | Pressemeddelelse
Da børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye besøgte STARK Glostrup, var det med fokus på juniormesterlære og unges vej til erhvervsuddannelser. Her mødte han David Kestey – en 9.-klasseelev, der har fundet motivation og retning i STARKs hverdag. For STARK er juniormesterlære ikke kun samfundsansvar, men også en vigtig rekrutteringskanal og investering i fremtidens medarbejdere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum