Bournonville åbner ballet
Bournonville-balletterne "La Ventana" og "Kermessen i Brügge" markerer begyndelsen på sæson 25/26 på Det Kongelige Teater – og bliver et levende indspark i debatten om dansk kulturarv og identitet som en del af UNESCOS immaterielle kulturarv.

I aften annoncerer vi hele sæson 25/26 på Det Kongelige Teater, men vi kan allerede nu afsløre, at sæsonen kommer til at åbne med to ikoniske, danske Bournonville-balletter: La Ventana og Kermessen i Brügge. Dobbelforestillingen, der rummer begge balletter, vil blive opført på Gamle Scene i starten af sæsonen og bringe publikum tættere på den danske ballettradition, der har rødder i Bournonvilles værker.
Sæsonåbningen falder sammen med, at Kulturministeriet netop har lanceret en national afstemning, hvor danskerne kan stemme på, hvilke fem forslag der skal optages på Danmarks nationale fortegnelse over levende kultur, og senere ansøge om at blive optaget på UNESCOs liste over immateriel kulturarv. Ud af næsten 10.000 forslag er Bournonvilles ballettradition blevet udvalgt som en af 20 kulturelle skatte, der nu kan stemmes på frem til den 14. maj via Kulturministeriets hjemmeside.
"Et af de projekter, der ligger mit hjerte nærmest, er at sætte mere fokus på vores nationalkoreograf August Bournonville,” siger balletchef Amy Watson. "Det gør vi bl.a. med balletter som La Ventana og Kermessen i Brügge. Bournonville er en vigtig del af den danske kulturarv, og ham skal vi værne om på bedste vis, samtidig med at vi fører ham blidt ved hånden med ind i vores tid. Afstemningen her er en oplagt mulighed, og jeg håber, at alle vil bruge deres stemme - selvom det naturligvis ikke bliver let at konkurrere med andre vigtige danske kulturelle skatte som fællessang, foreningsliv og hygge."
Det Kongelige Teater opfordrer derfor alle balletelskere til at støtte op om bevarelsen af denne levende tradition ved at deltage i afstemningen og ved sæsonstart at give sig selv chancen for at opleve hele to Bournonville-balletter og dermed det kulturelle arvemateriale, der overleveres fra danser til danser, som en slags kropslig saga gennem tiden. Ligesom H.C. Andersen har August Bournonville siden Guldalderen været med til at sætte Danmark på verdenskortet som et centrum for historiefortælling.
Nu kan danskerne stemme om, hvad der er særligt dansk
Om Bournonville:
Bournonville-balletterne er kendt for deres uforlignelige stil, der kombinerer teknisk dygtighed med en sjælden grad af historiefortælling og emotionel dybde. Med forestillinger som La Ventana og Kermessen i Brügge fortsætter Det Kongelige Teater arbejdet med at bringe dansk balletkultur på scenen.
Nøgleord
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR- og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Kasper Holten iscenesætter Puccinis Tosca8.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang giver Kasper Holten sig i kast med den italienske operakomponist Puccini, og det gør han med et skarpt blik på forholdet mellem kunst og magt.
Hele Danmarks opera – under åben himmel31.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter seks velbesøgte koncerter i maj turnérer Den Kongelige Opera i august videre rundt i det danske sommerland med KONGELIG SOMMEROPERA og besøger Køge, Svendborg, Esbjerg, Eskebjerg, Nykøbing Sjælland og Rungsted.
Fire nye solister udnævnt i Den Kongelige Ballet6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Balletchef Amy Watson afslutter sæsonen med fire nye udnævnelser.
Over 100.000 børn og voksne har besøgt Det Kongelige Teaters magiske teaterlegeplads27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden september 2021 har Postyrium på hjul, Det Kongelige Teaters mobile oplevelsesunivers for børn, lagt vejen forbi udvalgte byer over hele landet, og nu har over 100.000 børn og deres voksne besøgt den magiske teaterlegeplads.
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum