Sydbank A/S

Sydbank sætter 32-årig i spidsen for bankens digitale udvikling

Del

Linette Damgaard Hansen får ansvaret for at realisere Sydbanks ambitioner inden for teknologi og innovation.

Sydbank har udnævnt Linette Damgaard Hansen som ny områdedirektør for Digital Banking.

Med et solidt afsæt i bankens forretningsområder og en stærk digital profil får hun nu ansvar for at lede Sydbanks stærke digitale udvikling og opfylde bankens ambitioner inden for teknologi og innovation.

Digital Banking er en vigtig del af Sydbanks strategi ’Større Sydbank’ og er bl.a. omdrejningspunkt for udviklingen af nye digitale løsninger, brugen af data og AI samt bankens risikomodeller.

– Jeg ser frem til at lede den digitale udvikling og omsætte teknologisk potentiale til konkret værdi. Vi har stærke værktøjer og kompetencer i banken – det handler om at bruge dem målrettet, dér hvor de skaber størst effekt for både kunderne og vores forretning, siger Linette Damgaard Hansen, der tiltræder stillingen den 1. maj.

Fra Erhverv til IT

Som tidligere afdelingsdirektør for Erhvervskunder og Trade Finance har 32-årige Linette Damgaard Hansen i snart fem år stået i spidsen for kundeorienterede løsninger og høj kundetilfredshed på erhvervssiden. Hun har i den forbindelse arbejdet tæt sammen med bankens IT-afdeling samt Bankdata, og det har givet hende en dyb forståelse for den digitale del af forretningen.

– Teknologi skal i endnu højere grad være en integreret del af, hvordan vi skaber værdi for vores kunder. Det handler ikke kun om systemer, men om hvordan vi med data, AI og stærke samarbejder – blandt andet med Bankdata – kan få mere ud af vores investeringer og levere bedre oplevelser til både kunder og medarbejdere, siger hun.

Bankdirektør Jørn Adam Møller fremhæver, at udnævnelsen af Linette Damgaard Hansen er i tråd med Sydbanks ønske om at styrke det digitale lederskab:

– Linette forener forretningsforståelse, stærke relationer og et sikkert digitalt blik. Hun er den rette til at omsætte vores digitale ambitioner til resultater – både ved at øge produktiviteten og styrke kompetencer og samarbejde på tværs af hele banken, siger Jørn Adam Møller.

Udnævnelsen sker efter en grundig rekrutteringsproces med flere stærke kandidater. Stillingen som afdelingsdirektør for Erhverv bliver slået op i nær fremtid.

Om Sydbank

Med rødder i det sønderjyske driver vi i dag en stærk og selvstændig landsdækkende bank, der kan og vil selv. For rygraden af dansk erhvervsliv og de privatkunder, der sætter pris på professionel rådgivning, er vi en bank for de fleste - men ikke den samme bank for alle. Gammeldags nærvær, ny teknologi - vi bruger det der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med rådgivning i øjenhøjde. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Sydbank - Danmarks Erhvervsbank

Følg pressemeddelelser fra Sydbank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sydbank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye