Dansk forskning afslører præcis hvordan medicin virker på kræftceller
Med resultatet har forskerne nu fået en langt dybere forståelse af, hvordan proteiner fungerer på et meget detaljeret niveau. Håbet er, at det fører til bedre diagnostik og behandlinger for en række sygdomme.

Proteiner er livets byggesten. De er cellens arbejdshest, der sørger for, at cellerne ”taler” sammen, og at alting fungerer. Derfor er proteiner også de vigtigste delelementer i stort set alle sygdomme.
Kort sagt ville kroppen ikke fungerer uden proteiner. Det er derfor, forskere over hele verden er så interesserede i at forstå dem.
Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, hvordan proteinforskningen kan revolutionere flere områder inden for biologi og medicin. Studiet er udkommet i det anerkendte tidsskrift Cell og er ledet af forskere på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet.
"Vi håber, at vores resultater kan bruges til at undersøge, hvordan lægemidler påvirker proteinomsætning, og hjælpe med at forbedre medicin. Det kan også afsløre, hvordan proteinstabilitet ændrer sig med alderen, og hvordan man kan fremme en sund aldringsproces," fortæller professor Jesper Velgaard Olsen.
"Kort sagt har vi nu har udviklet en teknologi, så vi kan analysere og kvantificere proteiner fra enkeltceller med stor dybde. Vi kan simpelthen identificere, hvad der er til stede i cellerne, og i hvilke mængder.”
Med den nye metode kan forskerne måle, hvordan individuelle celler skaber og nedbryder proteiner – en proces, forskerne kalder ”proteinomsætning”. Metoden med det mundrette navn SC-pSILAC gør det nemlig muligt både at måle mængden af proteiner, samt hvor hurtigt de omsættes i enkelte celler. Det er viden, der kan have store konsekvenser for kræftforskning, lægemiddeludvikling og personlig medicin.
Kortlægger kræftmedicins effekt
I forhold til hvor vigtige proteinerne er, ved vi endnu ikke nok om, hvordan de virker. Man ved knap nok, hvor mange proteiner der er i en menneskecelle.
Derfor er SC-pSILAC en spændende opdagelse, da den for eksempel kan skelne mellem celler, der deler sig, og celler, der ikke gør. Bedst kendte eksempel er kræftceller. De deler sig hurtigt, og kemoterapi virker netop ved at angribe hurtigt-delende celler.
Men der findes også kræftceller, som ikke deler sig, og som derfor kan undvige kemobehandlingen. Den nye metode hjælper nu med at identificere disse celler og udvikle bedre behandlinger.
"Vi kan se, at celler, der ikke længere deler sig, stadig er metabolisk aktive og påvirker miljøet omkring dem. Dette kunne vi ikke se før med de tidligere metoder," forklarer Jesper Velgaard Olsen.
Forskerne har også brugt metoden til at undersøge, hvordan visse lægemidler påvirker proteinomsætningen, for eksempel kræftmedicinen bortezomib. Her kunne de se specifikke proteiner og hidtil ukendte processer, der blev påvirket af behandlingen.
Metoden er et stort skridt frem inden for proteinforskningen, fortæller Jesper Velgaard Olsen.
"Vi har inden for mit felt i proteinforskning i mange år arbejdet på at analysere proteiner i celler. Det er først inden for de sidste par år, at teknologiudviklingen har gjort det muligt at gøre det på enkeltcelle-niveau," siger han.
Med resultatet har forskerne nu fået en langt dybere forståelse af, hvordan proteiner fungerer på et meget detaljeret niveau. Håbet er, at det fører til bedre diagnostik og behandlinger for en række sygdomme.
Nøgleord
Kontakter
Jesper Velgaard OlsenProfessorKøbenhavns Universitet
Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research
Søren Vestergaard ThiesenPressemedarbejder
Tlf:28 75 29 34s.thiesen@sund.ku.dkLinks
Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Flasker gemt i 130 år vidner om dansk smøreventyr og datidens hygiejne12.9.2025 08:56:13 CEST | Pressemeddelelse
To glemte flasker i en kælder på Frederiksberg med bakteriekulturer fra 1890’erne har givet forskere fra Københavns Universitet et enestående indblik i Danmarks smøreventyr. Gennem avanceret DNA-analyse har de undersøgt indholdet i flaskerne som blandt andet bød på flere bakterielle overraskelser og en påmindelse om datidens udfordringer med hygiejnen.
Lyn, Bille og Lilje - øget klimabevidsthed kan nu ses i vores valg af navne11.9.2025 07:42:42 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at vi i stigende grad giver vores børn navne, som signalerer et tæt forhold til naturen og klimaet.
Holdspil sænker blodtryk og forbedrer funktion hos patienter med kroniske sygdomme8.9.2025 15:35:37 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at holdspil er en særdeles effektiv og potentiel livsforlængende træningsform for patienter med forhøjet blodtryk og KOL. Selv efter et relativt kort træningsforløb med holdspil kan man måle et markant forbedret blodtryk hos deltagerne.
Children from homes with fewer resources have an increased risk of asthma8.9.2025 08:17:00 CEST | Press release
Children from less-advantaged socio-economic circumstances have a significantly increased risk of developing asthma. Smoking during pregnancy and breastfeeding are two of the major contributing factors to these inequalities This is stated by a new European study led by the University of Copenhagen. The researchers call for the authorities to support families better.
Børn fra hjem med færre ressourcer har forhøjet risiko for astma8.9.2025 07:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn af forældre med lav uddannelse og lav indkomst har markant forhøjet risiko for at få astma. Rygning under graviditeten og amning er to af de store forklaringer på den sociale ulighed. Det fastslår et nyt europæisk studie, som Københavns Universitet står i spidsen for. Forskerne opfordrer til at myndighederne støtter familierne bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum