Dansk forskning afslører præcis hvordan medicin virker på kræftceller
28.4.2025 06:00:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Med resultatet har forskerne nu fået en langt dybere forståelse af, hvordan proteiner fungerer på et meget detaljeret niveau. Håbet er, at det fører til bedre diagnostik og behandlinger for en række sygdomme.

Proteiner er livets byggesten. De er cellens arbejdshest, der sørger for, at cellerne ”taler” sammen, og at alting fungerer. Derfor er proteiner også de vigtigste delelementer i stort set alle sygdomme.
Kort sagt ville kroppen ikke fungerer uden proteiner. Det er derfor, forskere over hele verden er så interesserede i at forstå dem.
Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, hvordan proteinforskningen kan revolutionere flere områder inden for biologi og medicin. Studiet er udkommet i det anerkendte tidsskrift Cell og er ledet af forskere på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet.
"Vi håber, at vores resultater kan bruges til at undersøge, hvordan lægemidler påvirker proteinomsætning, og hjælpe med at forbedre medicin. Det kan også afsløre, hvordan proteinstabilitet ændrer sig med alderen, og hvordan man kan fremme en sund aldringsproces," fortæller professor Jesper Velgaard Olsen.
"Kort sagt har vi nu har udviklet en teknologi, så vi kan analysere og kvantificere proteiner fra enkeltceller med stor dybde. Vi kan simpelthen identificere, hvad der er til stede i cellerne, og i hvilke mængder.”
Med den nye metode kan forskerne måle, hvordan individuelle celler skaber og nedbryder proteiner – en proces, forskerne kalder ”proteinomsætning”. Metoden med det mundrette navn SC-pSILAC gør det nemlig muligt både at måle mængden af proteiner, samt hvor hurtigt de omsættes i enkelte celler. Det er viden, der kan have store konsekvenser for kræftforskning, lægemiddeludvikling og personlig medicin.
Kortlægger kræftmedicins effekt
I forhold til hvor vigtige proteinerne er, ved vi endnu ikke nok om, hvordan de virker. Man ved knap nok, hvor mange proteiner der er i en menneskecelle.
Derfor er SC-pSILAC en spændende opdagelse, da den for eksempel kan skelne mellem celler, der deler sig, og celler, der ikke gør. Bedst kendte eksempel er kræftceller. De deler sig hurtigt, og kemoterapi virker netop ved at angribe hurtigt-delende celler.
Men der findes også kræftceller, som ikke deler sig, og som derfor kan undvige kemobehandlingen. Den nye metode hjælper nu med at identificere disse celler og udvikle bedre behandlinger.
"Vi kan se, at celler, der ikke længere deler sig, stadig er metabolisk aktive og påvirker miljøet omkring dem. Dette kunne vi ikke se før med de tidligere metoder," forklarer Jesper Velgaard Olsen.
Forskerne har også brugt metoden til at undersøge, hvordan visse lægemidler påvirker proteinomsætningen, for eksempel kræftmedicinen bortezomib. Her kunne de se specifikke proteiner og hidtil ukendte processer, der blev påvirket af behandlingen.
Metoden er et stort skridt frem inden for proteinforskningen, fortæller Jesper Velgaard Olsen.
"Vi har inden for mit felt i proteinforskning i mange år arbejdet på at analysere proteiner i celler. Det er først inden for de sidste par år, at teknologiudviklingen har gjort det muligt at gøre det på enkeltcelle-niveau," siger han.
Med resultatet har forskerne nu fået en langt dybere forståelse af, hvordan proteiner fungerer på et meget detaljeret niveau. Håbet er, at det fører til bedre diagnostik og behandlinger for en række sygdomme.
Nøgleord
Kontakter
Jesper Velgaard OlsenProfessorKøbenhavns Universitet
Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research
Søren Vestergaard ThiesenPressemedarbejder
Tlf:28 75 29 34s.thiesen@sund.ku.dkLinks
Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Når krisen kradser, står Danmarks frivillige klar11.2.2026 13:25:56 CET | Pressemeddelelse
En del af befolkningen står parat til at træde til, når der er krise og andre har brug for hjælp. Disse mennesker udgør en slags civilt beredskab af frivillige, mener KU-forskere fra Sociologisk Institut. Men det er ikke nødvendigvis de samme frivillige, du kender fra foreningslivet.
Graviditet ændrer kvinders reaktioner på spædbørn9.2.2026 14:28:56 CET | Pressemeddelelse
Gravide kvinder reagerer mere positivt end ikke-gravide, når de præsenteres for lydoptagelser, videoer og billeder med spædbørn. Det tyder på, at en graviditet forbereder kvinder mentalt på at håndtere signaler fra spædbørn, viser et nyt studie fra Københavns Universitet og Psykiatrisk Center København.
Algoritmer afslører nye sider af det moderne gennembruds litteratur3.2.2026 13:16:47 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har digitaliseret 850 romaner fra det moderne gennembrud (1870-1900) og analyseret dem ved hjælp af algoritmer og AI. De kan nu vise, at perioden gemmer på en række oversete værker, der behandler temaer som køn og religion på overraskende måder.
Ny forskning: Styrket tidlig indsats giver markant færre ordblinde elever2.2.2026 09:50:41 CET | Pressemeddelelse
Et nyt undervisningsprogram målrettet elever i 1. klasse med øget risiko for ordblindhed har stor positiv effekt, viser en ny undersøgelse ved Center for Læseforskning på Københavns Universitet. I 3. klasse var andelen af ordblinde betragteligt lavere blandt de elever, der havde deltaget i det nye undervisningsprogram sammenlignet med eleverne i kontrolgruppen.
Vores tvivl på egne valg skyldes forskellige mekanismer30.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi mennesker kan tvivle på os selv – også når vi præsterer bedre eller lige så godt som andre. Ny forskning viser, at tvivlen opstår på forskellig vis, blandt andet afhængigt af, om man er kvinde eller mand, og om man har tilbøjelighed til angst eller ej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum